Spil Smart - Sammenspilsbog til mellemtrinet i folkeskolen
10 nye danske og udenlandske hits skræddersyet til sammenspil på mellemtrinnet i folkeskolen.
Hits fra bl.a. Rasmus Seebach, Burhan G, Imagine Dragons, Maroon 5, m.fl.
Læs seneste anmeldelse på folkeskolen.dk her
Klassesæt rabat: (15% i Klassesæt rabat ved køb af 20 stk. eller derover. Rabatten gives automatisk når du køber 20 stk eller mere online.)
Succesfuldt sammenspil med minimum forberedelse
Bogen indeholder 10 sange der er arrangeret for sang, klaver, guitar, bas, trommer og percussion.
Hver sang er delt op på to sider. Højre side indeholder tekster og akkorder og venstre side indeholder alt hvad du behøver for at sætte eleverne i gang med at spille: Noder til klaver og trommer, TABS til guitar og bas, fotos der viser hvordan eleverne skal spille akkorderne på klaver samt en infoboks med instruktioner til dig der underviser.
Essensen i denne udgivelse er, at forfatterne tager sig af størstedelen af forberedelsen til sammenspil. Det være sig udvælgelse af populære sange som kan spilles på mellemtrinnet, tilpasning af sangene, udarbejdelsen af et arrangementerne og endelig en pædagogisk formidling af hvordan sangene skal spilles. Målet er at gøre det let at komme hurtigt igang med sammenspil med en hel klasse.
Du kan så fokusere på at spille musik med eleverne og evt. udbygge arrangementerne alt efter behov og temperament.
For at se hvordan det virker i praksis har vi produceret en introduktionsvideo som du finder via dette link på Youtube.
Ud over de 10 sange, får du en uddybende beskrivelse af hvordan du let kommer i gang med Spil Smart bogen samt hvordan forfatterne arbejder med at udvælge og arrangere sangene. Det hele er beskrevet så du selv kan kaste dig ud i at udvælge og arrangere sange du synes i skal spille.
Forfatterne bag:
Bogen og konceptet er udviklet af Tove Sørensen og Liv Beck der begge til daglig underviser i musik på musikskoler og folkeskoler og udgives i tæt samarbejde med og af Stepnote Publishing.
Anmeldelser fra nogle af musiklærerne der har købt Spil Smart:
Jeg vil sende en stor ros til dig og din kollega for at lave Spil Smart. Den er så nem at bruge med ostinater og kun to sider pr nummer. Lav flere af den slags!
Mimi Barkman, Musiklærer
Spil smart bogen er et simpelt bogsystem i sammenspil, som indledningsvist giver en god instruktion til konceptet og er nemt at gå til trin for trin. Det er nemt for læreren at bevare overblikket i sammenspils situationen, da man ikke skal have så mange bolde i luften, som man plejer at have. Noget af det smarte i konceptet, er at eleverne selv skal instruere hinanden i instrumenterne efter at læreren først har instrueret det én gang. Desuden skal eleverne selv lære at rotere mellem de forskellige instrumenter på en mere fleksibel og fornuftig måde. Noder og rytmer er simpelt sat op i et system, som er nemt at lære på mellemtrinnet. I sammenspilssituationen er det også smart, at man konsekvent starter samme perkussion/tromme rytme, derefter sætter man de andre instrumenter på og til sidst kommer vokalen på. Det gør det overskueligt for eleverne. De 10 sange er ligeledes motiverende for eleverne, da de rammer godt i tidsånden.
Spil smart - du kan kun komme i gang med sammenspil i en fart:)
Jan Kromann, Folkeskole- og musiklærer på Hillerødsholmskolen
Jeg er folkeskolelærer på 9'ende år, og dette var mit første, hvor jeg skulle undervise et musikhold på mellemtrinnet. Jeg havde et stort ønske om at arbejde med sammenspil, som jeg kun havde ganske lidt erfaring med. Via musikskolen blev jeg introduceret til materialet "Spil smart", og her har jeg fået en veltilrettelagt indføring i at etablere sammenspil med en skoleklasse. Det var så fantastisk at opleve musikholdet spille rock til skolens juleafslutning, og de leverede nummeret selvstændigt og sikkert. "Spil smart" er et meget overskueligt samspilsmateriale som fungerer rigtig godt i praksis.
Isa Schou, Folkeskole- og musiklærer på Skolen Vierdiget Dragør
Se introduktionsvideo her:
Følg Spil Smart konceptet på:
http://www.youtube.com/spilsmart
www.facebook.com/spilsmart
Google +
Sangliste:
Tomgang - Shakaloveless
Engel - Rasmus Seebach
Ensom - Medina
One more night - Maroon 5
Radioactive - Imagine Dragons
Lidt i fem - Rasmus Seebach
Faxe kondi - Klumpen og Raske penge
Jeg vil ha' dig for mig selv - Burhan G
I'm Yours - Jason M'raz
As long as you love me - Justin Bieber