Foderautomat t. fugleblanding 5 kg
De fleste fugleelskere ved, at forskellige typer foder tiltrækker forskellige fuglearter. Har du en mindre have, uden så mange muligheder for ophæng af automater? Eller ønsker du bare at samle fuglefoderet ét sted? Så er denne foderautomat måske noget for dig. Foderautomaten har 3 kamre, så der kan fodres med 3 forskellige blandinger eller korn i samme automat. Du behøver heller ikke fylde op så ofte, da automaten sammenlagt kan rumme op til 5 kg foder. Denne foderautomat er dermed en af de helt store på markedet. Foderet fyldes på fra toppen ved at trykke på en knap så låget kan løftes op af snoren. Dette betyder også at låget sidder godt fast når det blæser og du derfor ikke får foder rundt i hele haven. Foderautomaten er lavet i flot, sort og sølvfarvet metal der er let at vedligeholde, og holder godt i vind og vejr. Automaten har et flot design med masser af udsyn til fuglene, der er på besøg. Der er mange siddepinde fordelt rundt på automaten og en stor spildkant i bunden, der sikrer at det meste fuglefoder ikke falder på jorden. Foderautomaten måler 45 cm i højden og har en diameter på ca. 25 cm.