Gregory Facet 45 X-Small Dame Grå Turrygsække 31-47 ltr
Se størrelsesguide for Gregory rygsække herWe think an ultralight pack with proper support and essential features provides a better experience - more efficient and much more enjoyable - than a hyper-minimalist stuff sack with zero structure. The difference shows the morning after a 25 km day, when the Facet 45 proves that comfort is one trail essential you can’t live without.-Design Team GregoryDe fleste seriøse producenter af rygsække har én eller flere absolutte letvægtere i deres sortiment, men denne helt nye Facet 45 X-Small Dame tager prisen, når man sammenholder design og detaljer, generel bærekomfort og egenvægt. Gregory har med Facet 45 X-Small Dame fremstillet markedets mest velsiddende og velventilerende letvægtsrygsæk, som er oplagt til oppakning op til 14-15 kilo: Lidt over 1 kilo for en fuldt udstyret og fantastisk komfortabel vandrerygsæk på 48 liter! Facet 45 X-Small Dame er bygget op omkring det yderst velsiddende og meget fleksible FreeFloat -bæresystem, der altså tillader en bevægelsesfrihed, som ikke er set før, og som samtidig afstedkommer en superb aflastning og støtte kombineret med en fantastisk god ventilation hen over ryggen. Dette bæresystem bygger på en formstøbt rygplade og en meget let og ramme af glasfiber og 7001-aluminium, hvorpå det særlige EVAP -rygpanel er spændt op. Dette både svedtransporterende og ventilerende panel er grundlæggende en luftigt og let polstret mesh, der øger komforten ind mod ryggen. Rygpanelet er anti-bakterielt behandlet med en særlig Polygiene Stays Fresh Technology, som effektivt modvirker lugt- og bakterieophobning i materialet.Dette FreeFloat -bæresystem, hvor selve skulderremme og hoftebælte er en nærmest integreret del af selve rygpladen, er med helt unikke stretch-paneler designet på en sådan måde, at det afstedkommer en fantastisk fleksibilitet og dynamik netop der, hvor der er behov for det, nemlig omkring hofte og skulderled. Og dette resulterer i, at skulderremme og hoftebælte kan flekse og arbejde uafhængigt af hinanden, uden at det går ud over rygsækkens stabilitet og vægtfordeling - stabiliteten og balancen i rygsækken forbliver intakt og rygsækken følger helt dine bevægelser!Den fleksible rygplade af polycarbonat, der altså er indlagt i selve rygsækken, er ekstra afstivet med den lette ramme af glasfiber og aluminium, og hele systemet har direkte forbindelse til såvel skulderremme som hoftebælte for at give maksimal vægtoverførsel og aflastning. Denne ramme er altså fleksibel, så den kan give sig og dermed øges bevægelsesfriheden. Konstruktionen giver en meget fin tyngdeabsorption kombineret med en diagonal fleksibilitet, der giver den forbedrede bærekomfort, enestående bevægelsesfrihed og en optimal vægtforskydning.Både de perfekt formede skulderremme og hoftebæltet er skåret med særlige FocusForm -komfortzoner, som Gregory har brugt meget tid på at udvikle. Denne løsning, hvor der nøje er skelet til kroppens anatomi, sikrer maksimal aflastning på de mest udsatte områder, uden at skulle bruge unødig megen skumpolstring på spidsbelastningspunkterne. Både hoftebælte og skulderremme er foret med formpresset LifeSpan -termoskum med forskellige densiteter (afhængigt af placering og belastningsgrad) og med ventilerende Die Cut -udstansninger, som holder vægten nede og bidrager til øget smidighed og ventilation. Og dette termoskum forener den sublime bærekomfort med super lav vægt bedre end noget andet vægtorienteret polstringsmateriale!Det brede og konisk formede og meget velsiddende ComfortCradle -hoftebælte lægger sig perfekt ind til hofte og lænd, og polstringen af forskellige typer LifeSpan -skum sikrer, at både hoftebælte og den kraftige lændepude holder deres facon og de aflastende egenskaber - også med tungere oppakning. Det blødere skum inderst mod kroppen smyger sig således komfortabelt om hofte og lænd, og foringen af Die Cut EVA-skum på hele hoftebæltet og lændepuden sikrer god ventilation og fugttransport. På hver side af hoftebæltet er der fundet plads til en lynlåslukket lomme til de småting, man nemt og hurtigt skal kunne komme til. Gregory Facet 45 X-Small Dame er naturligvis udstyret med justerbare topstrammere over skulderstropperne, som muliggør hurtig og effektiv vægtforskydning, så rygsækken altid er i balance, uanset hvilket terræn, der vandres i. Den justerbare brystrem holder skulderstropperne ordentligt fikseret og rygsækken på plads, og så kan solbrillerne i en meget fiks anordning forsvarligt fastgøres på den ene skulderrem, så de er nemme at komme til.Facet 45 X-Small Dame er en såkaldt 'toploader', som altså entreres under det i øvrigt aftagelige låg, hvor den ekstra store åbning gør det let at komme til sine sager overalt i rygsækken. Både indv