Folva læggekartofler 1,5 kg
Folva er den nok mest kendte danske kartoffelsort som giver et højt udbytte, og mange mellemstore knolde. Det er en middeltidlig dyrkningssikker havesort med gode smags- og kogeegenskaber. Den er med gul kødfarve, og kan også bruges som bagekartoffel. Folva bør altid lægges i velforberedt jord, og gror desuden godt under forskellige klimatiske forhold og på forskellige jordtyper - undgå dog ren sandjord for at forhindre problemer. Folva læggekartofler bør som mange af de andre kartoffelsorter, forspires inden de lægges – læg dem med fordel et lyst og køligt sted i starten af marts. Når knoldene så har spiret, kan de lægges omkring slut marts eller senest start april. Kartoflerne kan så høstes omkring midt til sidst på sæsonen. Tip: Anbefalet planteafstand er 22 cm - 24 cm (rækkeafstand 80/85 eller 75/90).