August Kesseler Pinot Noir - 2012 Rheingau - Rødvin - Den Sidste Flaske
Tilbuddet:
Nu til noget af mit favoritvin, jeg elsker god Pinot (eller som man kender det Spätburgunder) - specielt fra sydtyskland, Rheingau.
Vi associerer alle farver til noget bestemt. Grøn er håb, krydderurter og opkast. Gul er korn, sol og bilture med delvist lammede overarme. Lyserød er erotik, flamingoer og kirsebær (eller de er måske faktisk mørkerøde, men det lader vi ligge for pointens skyld). Denne Pinot Noir 2012 Rheingau fra August Kesseler kan kendes på sin etikette i pink, og allerede ved første øjekast får man en idé om, hvad flasken indeholder; silkebløde mørke kirsebærnoter i velbalancerede dråber.
August Kesseler har vundet mange awards for sine vine, og den samme ekstravagante kvalitet kommer her på en livlig flaske med dybrøde kirsebærnuancer bundet op af en vidunderlig tannin-oplevelse og en lækker finish. De modne druer giver vinen en exceptionel balance. Elegance, dybfølt romance, tag en chance. De velduftende kirsebærnoter vil ikke skuffe dig. Også selvom tysk vin ved navn har samme appel som Turkish Delight.
Anbefaler på det stærkeste denne super lækre VDP.GUTSWEIN fra AK. :-)
Prisgrundlag: Finder dem billigst til 169kr :-)
Mvh,Tobias