Warre's Otima Colheita Port - 2006 - Portvin - Den Sidste Flaske
Kvalitets colheita fra erfaringsrige Warre's, kæmpe værdi for pengene fra en kanon årgang - drikkeklar med det samme!
2006 årgangen kom med nogle udfordringer, da sommeren var meget varm og store mængder nedbør faldt i september, hvilket forsinkede høsten. Udbyttet var således meget lavere end tidligere årgange, men kvaliteten fra de druer, der klarede den var til gengæld rigtig høj. Colheita er det portugisiske ord for høst, og bliver således kun brugt om portvine med en enkelt årgang. Mange af de andre produceres over flere år, med druer fra forskellige høste for bedre at kunne styre vinens smag og udtryk, så den forbliver nogenlunde tro til hvad huset plejer. Colheita’s derimod er forskellige hver gang, da eksterne faktorer såsom vejret er med til at forme den enkelte årgangs høst.
Warre’s blev grundlagt i 1670 og var det første britiske portvinsselskab i Portugal, og er derfor pionerer med mange traditioner; deres historie er synonym med hvad portvin er. Warre’s portvine adskiller sig ved deres struktur, elegance og blødt parfumerede næse. De har en særlig frisk og elegant stil. Warre’s premium vine kommer fra tre af de fineste huse i Duoro-dalen; Quinta da Cavadinha, Quinta do Retiro og Quinta da Telhada. Warre’s har således gennem tiden opnået en særlig status, og er blevet kendt for deres høje kvalitet og fremragende portvine.
Otima Colheita Port har en koncentreret, lys rav-lignende farve med en kraftig midte. Hints af mørk sirup og dadler i næsen samt appelsinskal og orientale krydderier; dette skaber en friskhed og varme. I ganen er den cremet, rig og frisk. Portvinen er drikkeklar med det samme. Den kan dog også sagtens gemmes og vil bevare sin høje kvalitet i mange år endnu. Hvis du vil gemme den, er det vigtigt at den står i et mørkt, køligt rum.
Servers bedst en smule afkølet. Kan evt. tages ud af køleskabet en times tid inden den skal drikkes. Efter den er åbnet kan den holde i op til en måned, og stadig være et fremragende glas.