8 resultater (0,24800 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Den lille gyserbutik og mysteriet om de forsvundne tænder - Magdalena Hai - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Skriv i sandet - Marjun Syderbø Kjelnæs - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Frøken Floms forunderlige hus - Magdalena Hai - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Frøken Floms forunderlige hus - Magdalena Hai - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Træd ind i en mystisk verden! På den højeste bakketop i en fjern landsby ligger frøken Floms forunderlige hus. Frøken Flom kan ikke lide mennesker, og hendes hus er bevogtet af skrækindjagende bengalske tigre. Men det er ikke alle, som tigrene kan holde på afstand. En dag dukker der en nysgerrig, snavset, lille dreng op på hendes dørtrin, og han vil ikke forlade huset igen, før han har fundet Mod. Noget mystisk er på spil, det kan selv husets tolvaber fornemme. Der er hemmeligheder, der har ventet alt for længe på at blive afsløret, og gåder, der gerne vil løses. Den prisbelønnede forfatter Magdalena Hai har skrevet en fortryllende historie om mod, og om at begå fejl og acceptere sig selv. Bogen er mesterligt illustreret af Teemu Juhani. Til samme aldersgruppe har det finske makkerpar tidligere udgivet tre bøger i den humoristiske serie om 'Den lille gyserbutik' samt det illustrerede eventyr 'Katten med den knurrende mave'. Omtale af 'Katten med den knurrende mave': »Det er en gennemillustreret, interessant og eventyrlig vinkel på grådighed, forbrug og venskab. Indbyder til samtale og yderligere arbejde med fortællingen.« Kathrine Pachniuk, Bibliotekat »En skøn og fabulerende eventyrlig billedroman om grådighed og venskab. De stemningsfulde og smukke illustrationer løfter handlingen og skaber en stille og eftertænksom stemning.« Julie Arndrup, Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering »Det er en weird, tankevækkende og eventyrlig fortælling om grådighed og venskab. Illustrationerne er smukke og fyldt med stemning, og tager historien til the next level.« Julie Ottosen, børnebibliotekar »Eventyret suppleres af smukke stregtegninger med mange fascinerende detaljer og opklarende billeder af hvad der er i verden og i kattens mave ... En fantastisk fortælling om grådighed.« Birte Strandby, Bogvægten.dk

DKK 259.00
1

Hermans have - Christine Lund Jakobsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Hermans have - Christine Lund Jakobsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Billedbog. Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' viser, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering ★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

DKK 222.00
1

Rodskud - Marjun Syderbø Kjelnæs - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Rodskud - Marjun Syderbø Kjelnæs - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Fríða har fået nok af bullshit og uretfærdighed. Okay, chill, tænker du måske, men når verden brænder, og når en sygdom truer med at tage din bedste veninde fra dig – hvad gør du så? I 'Rodskud' følger vi de fire unge, Fríða, Miriam, Steffan og Patrek, i deres kamp for at ændre verden fra Tórshavn på Færøerne. 'Rodskud' blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021. Færøske Marjun Syderbø Kjellnæs har vundet flere priser for sine bøger, som er blevet oversat til en række sprog, heriblandt dansk, norsk, engelsk, fransk og tysk. Hendes første ungdomsbog på dansk, 'Skriv i sandet', fik flotte anmeldelser. Pressen om 'Rodskud': »Rodskud er skrevet med stor indlevelse i unges engagement og kompromisløshed, og brugen af de to parallelle fortællespor giver troværdighed. Romanen er nuanceret i sin diskussion af forskellige verdenssyn, og det er øjenåbnende i en dansk kontekst, hvor meget religiøse dogmer stadig fylder i konflikten mellem generationer i Kjelnæs' færøske univers.« Weekendavisen , Anna Karlskov Skyggebjerg »Bogen er en rørende og stærk fortælling om, hvor svært det er at være teenager i dag, og hvor lidt de unge føler sig hørt. Rodskud sætter fokus på både tidsaktuelle klimaproblematikker og på almen ungdoms kriser som forelskelse, sorg, smerte og svigt, og hvor lidt unge føler sig forstået af den ældre generation ... taler til den unge generation og benytter sig af de unges sprog.« Tidsskriftet Børn & Bøger , Christine Nielsen »Rørende og indsigtsrig historie om klimakamp, sygdom, alkoholmisbrug, identitet og meget mere. Troværdige beskrivelser gør bogen nærværende at læse ...« Dansk BiblioteksCenter , Line Dalbro Schaumann Pressen om 'Skriv i sandet': »En rigtig god ungdomsroman ... Marjun Syderbø Kjelnæs fanger tonen af lavmælt desperation. Hun er især god til alt det usagte.« ♥♥♥♥♥ Politiken »På en fin måde formår forfatteren på en gang at bringe sine 10 hovedpersoners meget forskellige perspektiver på weekendens begivenheder i spil.« ***** Jyllands-Posten (fem stjerner) »Skildringerne af de unge mennesker og deres problemer rammer forbløffende godt. Tanker og følelser er fortalt med indlevelse og omhu, som skaber identifikation. I de bedste sekvenser oplever man, at man er voyeur i et ungt sind; føler som det, oplever som det og længes som det.« – Folkeskolen »Anbefalelsesværdig … barsk og realistisk.« – Dansk BiblioteksCenter

DKK 222.00
1

Slimfjorden - Sarah Lang Andersen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Slimfjorden - Sarah Lang Andersen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Vinder af Blixenprisen 2022, Årets børnebog! Elias er optaget af videnskab og natur. En dag er fjorden fyldt med lysende, knitrende gopler, og han giver den navnet Slimfjorden. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor goplerne kommer fra. Er det rumvæsner, eller er der noget andet på spil? Undervejs møder han H og Elgen, som hjælper ham med at opklare mysteriet om de lysende gopler. 'Slimfjorden' er Sarah Lang Andersens debut som forfatter. Hun arbejder til daglig som psykolog, og er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Bogen er smukt og magisk gennemillustreret i farver af Kathrina Skarðsá. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond. Omtale af 'Slimfjorden': “… det er ganske genialt. Det er magisk, det er lidt uhyggeligt, det er bizart, det er præcis, som god børnelitteratur skal være.” Kathrine Pachniuk, Bibliotekat “Elias er malet på værelset, ved havet og ridende på ryggen af sin elg, så man ikke kan undgå at dele hans gåpåmod og engagement i naturen.” Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen “Et eventyr af allerhøjeste karat.” Mette Sofie Kirkedal, Bogoplevelsen “Bragende flot illustreret.” Steffen Larsen, Politiken “En spændende og anderledes billedroman til store børn. Miljø og klimatema blandet med fantasi og en eventyrlig stemning giver en vedkommende, aktuel og dejlig bog, der både kan læses højt og selvlæses. Kahrina Skarðsás magiske illustrationer understøtter stemningen meget smukt …” Julie Arndrup, Dansk BiblioteksCenter “Sarah Lang Andersen har skrevet et fremragende moderne, vedkommende eventyr … [med] gudesmukke illustrationer i klare farver … 'Slimfjorden' fortjener størst mulig udbredelse overalt, hvor nysgerrige børn færdes.” Søren Fanø, Bogbotten.dk “Det er en virkelig skøn børnebog!” Anne-Marie Mai, litteraturprofessor, DK4 Årstidens bøger “Illustrationerne er flotte og farverige og emmer af mystik og grøn natur.” Birte Strandby, Bogvægten.dk “Slimfjorden er 2021s mest syrede læseoplevelse for mit vedkommende, den er magisk, fantastisk og enestående … siderne vender sig af sig selv! Kathrina Skarðsás illustrationer er smukke og eventyrlige, præcis som Sarah Lang Andersens tekst.” Julie Ottosen, blogger samt børnebibliotekar på Kulturstationen Vanløse “Hold da op, sikke en debut! ... Jeg var helt solgt første gang, jeg læste bogen, men det er ikke det væsentlige. For Slimfjorden er børnenes litteratur, og for børnenes litteratur er det ikke nok, at midaldrende voksne som jeg begejstres og kan se talent og litterære kvaliteter. Det væsentlige er, at min 8-årige også var fascineret og opslugt. 'Den var vildt god', konkluderede han. Det bliver også min konklusion.” Læseland.dk , Nicoline Dahlberg, børnelitteraturformidler »Elias' udforskning af og kamp for naturen bliver et billede på barnet som klimaets forkæmper.« Klods Hans (nr. 1, februar 2025) fra artiklen '10 titler til temaet' om økokritik og klimafiktion

DKK 222.00
1

Drømmecykler og fodboldhunde - Carsten René Nielsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

Drømmecykler og fodboldhunde - Carsten René Nielsen - Bog - Vild Maskine - Plusbog.dk

'Drømmecykler og fodboldhunde' er en finurligt og fantasifuldt fortællende digtsamling af Carsten René Nielsen og illustreret af Mette Marcussen. Carsten René Nielsen har tidligere udgivet en række roste digtsamlinger, bl.a. "Cirkler" (1998), "Husundersøgelser" (2008) og senest "Enogfyrre ting" (2017). Han modtog som den første Michael Strunge-prisen i 1989, og i 1999 fik han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Hans digte er oversat til amerikansk og italiensk. Mette Marcussen er uddannet fra Danmarks Designskole i 1998, hun debuterede året efter, og siden har billedbøgerne været hendes primære og særlige interesse- og arbejdsfelt. Hun arbejder i et legende og frit fabulerende rum, hvori hun udvikler sine illustrationer. Hun har tidligere illustreret børnebøger af Naja Marie Aidt, Martin Glaz Serup og Kåre Bluitgen. Omtale af 'Drømmecykler og fodboldhunde': »Dette er poesi for børn, når det er bedst!« The White Ravens , internationalt katalog over årets bedste b&u-litteratur »Sprogligt energisk og visuelt animerende ... Dette er ordkløveri på højt plan« Weekendavisen , Anna Karlskov Skyggebjerg »A wonderful and imaginative collection of poems for childrens of all ages.« Books from Denmark , Kunstfondens tidligere halvårlige udlandskatalog, som bogen var blevet udvalgt til »'Drømmecykler og fodboldhunde' er en herlig digtsamling for børn mellem ti år og nioghalvfems. Digtene er skrevet med skarp pen, veloplagt, finurligt, fabulerende, sjovt, humoristisk og trist og sørgeligt.« Bogbotten.dk, Søren Fanø »En meget vellykket illustreret digtsamling. Forfatteren har fuldstændig styr på den fabulerende stil og maler nogle fantastiske forestillinger frem for læseren, flere steder tilsat et lille humoristisk tvist, der vender digtet på hovedet.« Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering »Det er ikke hver dag, der udgives en digtsamling for børn, men 'Drømmecykler og fodboldhunde' er en finurlig, fantasifuld og humoristisk digtsamling for børn i alle aldre.« Folkeskolen , Bent Rasmussen »Carsten René Nielsen digter det hele ned i børnehøjde uden løftede og forklarende pegefingre. Debuten er vellykket og en læsværdig oplevelse for børn og barnlige sjæle.« Litteratursiden.dk, Thomas Vang Glud »Vi drysser stjernestøv ud over denne digtsamling [...] En samling af utrolig smukke, finurlige og sørgelige digte, der er guf for enhver dansklærer. Denne digtsamling er fyldt med ord, billedsprog, metaforer, sammenligninger og indeholder lige det, der gør arbejdet med digte sjovt i undervisningen. [...] En stor anbefaling herfra.« Litteratur til danskfaget, instagram »De 19 digte sætter så meget i spil, tankevækkende er de. Man bliver faktisk glad af at læse Carsten René Nielsens digte, for fantasien næres, og de vil ramme mange i målgruppen ... Illustrationerne skal ikke glemmes, for Mette Marcussen er sublim i sine næsten digteriske streger, det er smukt og stort – hende skal man holde øje med!« Tidsskriftet Børn & Bøger, Kent Poulsen

DKK 222.00
1