Petite Friture VERTIGO Pendel Lille Beetle
Design: Constance Guisset Koncept: Den verdenskendte Vertigo lampe, skabt af prisbelønnede Constance Guisset, skabte stor begejstring i design-industrien, da den blev lanceret som Petite Fritures første lampe-kreation i 2009. Den blev hurtigt en klassiker og vandt da også Publikumsprisen ved Design Parade de la Villa Noailles i lanceringsåret. Guisset har lagt mange tanker i dette design og hver enkelt detalje er velovervejet og afmålt med præcision. Eksempelvis er lampen lavet i et let materiale, der bevirker at lampen bølger, når der kommer vind igennem lokalet. Derudover er lyskilden placeret i en lille kurv, der sammen med skærmen giver et flot skyggespil på loft og væg, når lampen tændes. Lampen fås i forskellige farver og størrelser, hver med deres eget særprægede udtryk. Det folkelige design er lavet til at virke i alle slags rum - både store og små. Nogen vil måske finde den flot over sengen i soveværelset. Andre vil bruge den i køkkenet, i stuen eller måske i en større hall. Med Vertigo-lampen får du et vaskeægte, fransk designikon, som vil glæde de fleste designelskere.