4 resultater (0,24404 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Loven om tiltrækning - Frederik Rehder Fuglsang - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Loven om tiltrækning - Frederik Rehder Fuglsang - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Hvad nu, hvis du kunne tiltrække præcis det liv, du drømmer om – og endda have det sjovt og blive en stærkere version af dig selv imens? Loven om tiltrækning handler om at finde sine drømme, mærke dem som virkelige og tage imod de muligheder, der viser sig. Hvis du samtidig udfører handlinger, der bringer dig tættere på din drøm, begynder du at manifestere det liv, du ønsker. Loven om tiltrækning er ikke hokus pokus – den er i virkeligheden meget logisk. Forestil dig, at du går ind i et rum med en positiv energi og et åbent sind. Folk vil automatisk være mere imødekommende og hjælpsomme over for dig. Hvis du omvendt møder verden med irritation og frustration, er sandsynligheden for, at det kommer tilbage til dig, ret stor. Det, du sender ud, får du kort sagt retur. I denne bog er loven om tiltrækning kogt helt ned og gjort enkel og tilgængelig for alle. Gennem ærlige historier, konkrete øvelser og jordnære forklaringer får du en praktisk guide til at skabe positive forandringer i dit liv, tage styringen og bringe dine drømme tættere på. Om forfatteren Frederik Rehder Fuglsang, født 1995, har en alsidig profil som spirituel rådgiver, pilot og podcastvært. Med en unik kombination af jordnærhed og intuition inspirerer Frederik tusindvis af lyttere hver uge gennem sin podcast Loven om tiltrækning, der er en af Danmarks største spirituelle podcasts. Her dykker han dybt ned i spiritualitet, selvudvikling og manifestation. Ved siden af podcasten tilbyder Frederik 1:1-sessioner og forløb, hvor han bruger sine clairvoyante evner til at vejlede sine klienter i at bruge loven om tiltrækning til at skabe positive resultater i både liv og karriere. Han samarbejder også med virksomheder og bevæger sig på direktionsgangene i nogle af Danmarks største virksomheder, der integrerer hans spirituelle indsigter i deres strategiske forretningsudvikling – altid med fokus på at bringe både mennesker og drømme tættere på deres fulde potentiale. Du kan finde Frederik på rehdercounseling.com og lytte med på Loven om tiltrækning der, hvor du normalt finder din lyd.

DKK 164.00
1

Hvor egen står - Tanja Brinks Toubro - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Hvor egen står - Tanja Brinks Toubro - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Rundt i hele Danmark kan man finde smukke, gamle egetræer med hver deres spændende historie. Kongeegen, der er Danmarks ældste nulevende væsen, anslås at være mellem 1.500-2.000 år gammel. Træet slog muligvis sine rødder i år 0 og har allerede været en kæmpe, da Gorm den Gamle regerede. En tanke, der næsten ikke er til at forstå. HVOR EGEN STÅR tager læseren med til 30 egetræer i hele landet. Fra Skovkrukken i Sønderjylland, over De tilsandede ege ved Vesterhavet, til den ranke Generalens Eg på Langeland, den 100 kubikmeter store Valdemarseg på Lolland-Falster, den mangestammede Paraplyeg på Bornholm og selvfølgelig førnævnte Kongeegen i Jægerspris, der menes at være ikke bare Danmarks, men Nordeuropas ældste egetræ. Bogen indeholder over 100 fotografier, samt korte, kuriøse fortællinger om hvert træ, der bliver til små nedslag i danmarkshistorien. Det er ikke en fagbog eller et videnskabeligt opslagsværk, men en bog der kan nydes af alle uanset forhåndsviden om den danske natur. Hvert træ er angivet med GPS-koordinater, så de er til at finde. Håbet er, at læseren vil opsøge naturen med fornyet nysgerrighed, kærlighed og respekt. Om forfatterne Christina Jensen er fotograf, journalist og cand.it. Som fotograf går hun også under navnet chris1million. Hun har tidligere – i samarbejde med Merle Mejlby – udgivet bogen 50/50 (Byens Forlag, 2022), der handler om ligestilling i musikbranchen og som indeholder portrætter af 51 artister. Billederne har været udstillet rundt i hele landet og i marts 2025 er udstillingen blevet optaget i museum Ragnarocks permanente samling og har fået status af dansk kulturarv. Under corona udgav Christina Jensen magasinet 1Million Magazine med fotografier fra en række danske fotografer og med forord af Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet. Tanja Brinks Toubro er journalist (cand.public.) og har altid haft den gode fortælling som afsæt for sit arbejde. Hvad enten det drejer sig om musik, monarki, bodegaer – eller nu egetræer – og om det er på skrift eller lyd. Hun bruger meget tid i naturen og er del af outdoor-fællesskabet Jenter på Eventyr, som inspirerer alle til at tage på både store og små eventyr. De har blandt andet udgivet bogen Jenter på Eventyr – Fællesskab og outdoor-oplevelser i Danmark (Muusmann Forlag, 2021).

DKK 229.00
1

Arkitekturdigte - København - Roald Bergmann - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Arkitekturdigte - København - Roald Bergmann - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Årets eksklusive niche-udgivelse om Københavns mest markante arkitektoniske bygningsværker - beskrevet i digte. En dejlig sær og ny litterær genre ser dagens lys i denne opsigtsvækkende samling af små krydsfelter mellem arkitektur og poesi.Mure kan vække følelser. Og huse indeholder historier. Dét er udgangspunktet i debutdigteren Roald’s finurlige bog. Uanset om du er arkitekturinteresseret, københavner, poesi-glad eller blot nysgerrig efter stærke fortællinger, så er denne bunke digte om arkitekturen i hovedstaden et absolut must på din bogreol. Digtene tegner et lyrisk kort gennem byen, hvor der både er plads til små glimt af drømmende tanker samt legende poesi om arkitekturen og konstruktionerne. Alt sammen med afsæt i markante bygninger i hovedstaden. Arkitekturdigtene bringer dig rundt til de største, hæsligste, mest ikoniske, flotteste og underligste stykker af arkitektur som København kan mønstre. I en tid hvor Danmark er sat på verdenskortet på grund af vores banebrydende arkitektur og byindretning, er denne lille perle af en udgivelse den oplagte kærlighedserklæring til de menneskeskabte rum vi lever og ånder i til daglig. ”Arkitekturdige - København” er en helt igennem unik og særdeles smuk udgivelse. Uanset om dette er dit første møde med poesien eller om du er en habil digtlæser, kan du ikke undgå at blive ramt i både hjerne og hjerte. Roald’s åbne og legende sprog åbner arkitektur og digtning op til det brede publikum, hvor alle er inviteret med ind i rækken af medrivende små fortællinger. Udgivelsen er rigt illustreret af kunstneren Benjamin Noir, som med sin karakteristiske labyrintiske streg af byer og bygninger giver ordene en visuel lyd. Udgivelsen ledsages derudover af en række markante musikvideoer til sociale medier med specialkomponerede toner af både danske og udenlandske musikere til et udvalg af bogens bedste digte. Om forfatteren Roald Bergmann er journalist, kunstner og forfatter og har gennem tyve år dyrket arkitekturen via kunst, podcast, artikler, foredrag og poesi. Som en rød tråd gennem en karriere som iværksætter, tv-udvikler, rapper og underviser har poesien sammen med arkitekturen dannet en forunderlig forening. Og for første gang nogensinde har Roald nu samlet de bedste af sine arkitekturdigte til denne særudgivelse.

DKK 99.00
1

Sans - Simon Milwertz Philipsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sans - Simon Milwertz Philipsen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Vi danskere har et ret fattigt ordforråd, når det gælder smag. En beskrivelse bliver ofte ”det smagte godt”, ”det var mærkeligt” eller ”det mangler salt”. Men det fortæller ikke noget om, hvordan det faktisk smagte, eller giver en oplevelse af, hvorfor det smagte godt, mærkeligt, eller måske var det ikke salt, der manglede. Måske var det noget helt andet. Det, der lige mangler – hvad er det? Sanserne er et højt specialiseret måleapparat, som kun få er bevidste om. Vi bruger alle sanser, når vi spiser, uanset om vi er klar over det eller ej. Men vi kan øve os i at udnytte lugt, følelse, lyd, udseende og smag langt bedre. Denne bog giver dig en indgang til at forstå, hvordan maden smager. Der er ingen opskrifter, men øvelser, der træner opmærksomheden. For når du mestrer at forstå sammensætning af smag og brug af sanser, bliver opskriften en vejledning, du kan tage udgangspunkt i og dermed gøre alle retter til dine egne. Når du har øvet dig længe nok, bliver opskriften måske endda unødvendig, og du kan nemt sammensætte et lækkert måltid ud fra det, køleskabet, indkøbet og jorden byder på. Laver du mad til andre, giver bogen dig en forståelse for, hvordan måltidet bliver værdifuldt for den, der skal spise det. Laver du mad til dig selv, bliver du klogere på, hvordan det kommer til at smage endnu bedre. Alle kan have glæde af at læse denne bog. Målgruppen er særligt de madinteresserede som fx kokke, tjenere, slagtere og foodies, som finder denne viden brugbar. Men også de, der arbejder med mennesker og mad, kan have stor nytte af viden om sanser i måltidet. Det kan være ernæringsfaglige, skolelærere eller sosu’er og sygeplejersker, som i deres samtale med børn, overvægtige, småt spisende, fejlernærede eller andre får mere i værktøjskassen til samtalen om mad. Om forfatteren Simon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere.

DKK 132.00
1