9 resultater (0,23042 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Månebarn & Grankoglens Hemmelighed - Malou Slott - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Dronningeføde - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Dronningeføde - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Alle mennesker har brug for føde, og mad er næring for både krop, sjæl og psyke. Men mange kvinder bøvler med deres forhold til mad. Hvorfor? Mad kan være selvdestruktivt, men det kan også være selvkærligt. Det handler om at lære at vende billedet rigtigt. Bogen er en kobling af psykologi, kost og ernæring. Den giver ny viden og en ny oplevelse af, hvordan en madbog kan se ud. Læseren får lyst til at stille sig stærkt i sit eget liv og derved have en holdning til den mad, der puttes i munden. Dronningeføde lærer dig at forstå: – Hvorfor du spiser på dine følelser – Hvad der skal til for at bryde den onde cirkel – Hvordan du nærer din krop og dit sind i stedet for at tære – Hvordan du let kan lave nærende mad, der bygger dig og dit sind op – Hvorfor du i forhold til din mad skal opfatte dig som dronning Bogen er for dig, der: – Bøvler med dig selv og dit selvværd – Har et destruktivt forhold til mad – Nedbryder dig selv via tankerne og bruger maden som våben Det får du ud af at læse bogen: – Du får en dyb grundforståelse for dynamikken i mad og følelser – Du lærer at ‘stille dig ovenpå’ og nære dig og din psyke – Du får grundprincipperne til at starte dine dage rigtigt, så du kan stå stærkt Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv.

DKK 132.00
1

Sjælens mørke nat - Charlotte Campen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sjælens mørke nat - Charlotte Campen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Rigtig mange af os vil på et tidspunkt i vores liv løbe ind i en krise eller livskrise. Det kan være helt utrolig ubehageligt, men man kan komme igennem det. Det kan vise sig at være en gave og en inspiration til at få set på sit liv fra alle vinkler, få ryddet op og få prioriteterne på plads. Begrebet ’sjælens mørke nat’ er en måde at forklare og tackle kriser som noget naturligt og nødvendigt i den personlige udvikling. Kriser er en del af vores tilværelse som mennesker og ikke et nederlag eller udtryk for svaghed. Sjælens mørke nat er et hamskifte, hvor alt bliver vendt, og det unødvendige bliver smidt væk. I sjælens mørke nat kan man miste sin tro på sig selv, på retfærdigheden, på noget større eller på selve livet. I bogen finder du forslag til behandlinger, aktiviteter m.m., herunder et bredt udvalg af meditationer, som læseren kan bruge til at genoprette sin tro på livet og finde en vej ud af natten. Bogen henvender sig til alle, der gennemlever en krise, og som ikke nødvendigvis anskuer krisen som en overreaktion på en eller flere hændelser. Om forfatteren Charlotte Campen levede i mange år lige det liv, hun ønskede. Men i marts 2021 blev hun alvorligt syg, og det sendte hende ud i en dyb krise – sjælens mørke nat – hvor livet slet ikke lignede sig selv mere. Ved at følge forskellige råd og benytte forskellige tilgange kom hun igennem det, og i dag er et af hendes mål at hjælpe andre igennem sjælens mørke nat så hurtigt og nænsomt som muligt.

DKK 164.00
1

En vild rejse - Karen Franciska Hørup - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

En vild rejse - Karen Franciska Hørup - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Vi rammes alle af dem, de små eller store livskriser, som for en tid kan sætte alt i stå. Men måske er en krise netop det, der skal få dig til at vågne op og forstå, at din tid er lige nu. Livet venter ikke, og du har ikke 500 år at rutte med. Med udgangspunkt i sin egen personlige historie, der bl.a. tæller moderens tidlige død, to skilsmisser og kritisk sygdom, viser samtaleterapeut Karen Hørup dig, hvordan du kan vende de uundgåelige livskriser til ny livsenergi. Ved simpelthen at bruge dem som løftestang til at gøre det, du drømmer om, men som du måske ikke lige tør. Det handler også om at sætte sig selv fri og turde stå selv. At slippe sin afhængighed af forhold og den selvbe­skyttelse, der kan blive en barriere. At forstå sit ophav og den påvirkning, det har haft på ens liv, og komme styrket videre derfra. Bogen er en inspiration til dig på plus 50, mand eller kvinde, som har brug for hjælp til at komme op af sofaens dyb og få gang i resten af det liv, som stadig har oceaner af oplevelser til dig – hvis ellers du tør og orker. Rammen om Karens ofte humoristiske fortællinger og mange livsbekræf­tende råd er hendes ture ud i det blå med freerideren og hunden Luna under overskriften ”det frie liv”, som også er dokumenteret i et inspirerende væld af smukke billeder. Og når sidste side er læst, og du lukker bogen, vil du forhåbentlig tænke: ”Hvis hun kan, så kan jeg også ...” Om forfatteren Karen Franciska Hørup har været selvstændig i 30 år. De første 15 år som uddannet dekoratør med boligindretning og styling. Senere uddan­nede hun sig til krops­ og gestaltterapeut med speciale i kognitiv terapi, og har siden 2013 haft sin egen klinik i Højbjerg, hvor hun dagligt har samtaler om alt det, der gør ondt i livet, og som forhindrer os i at leve det liv, vi drømmer om.

DKK 229.00
1

Boost din selvkærlighed - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Boost din selvkærlighed - Mette Holm - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Nogle gange er det de korteste og mest enkle udsagn, der giver de største resultater. Små livskloge ord og sætninger, der kan så et frø i dit sind og lede dine tanker i retningen af, hvad det gode liv er for dig, og hvordan du får fokus på det, der er vigtigst. Denne bog kan hjælpe dig godt i gang med processen. Psykolog Mette Holm udsender hver dag ’boost-mails’ til over 50.000 danskere, der finder stor glæde og inspiration i hendes små opbyggelige udsagn. Succesen er nu overført til denne bog, en ’omsorgsgave’ til læseren, der indeholder 100 af hendes bedste ’boosts’, og sider til noter, dagbog, eller hvad man nu har på hjerte. Budskabet er, at det gode liv skaber du selv, dag for dag, uge for uge, år for år. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv, at være sin egen bedste ven og at vælge at præge sit liv med positive tanker. ”Når du har tillid til dig selv og ved, at du kan skabe gode dag for dig, er der intet, der kan vælte dig. Det er et af de stærkeste steder, du kan stille dig som menneske. At tage din plads og hver dag skabe det, der er vigtigt for dig. Et liv, hvor den tillærte hjælpeløshed skæres væk, og hvor ansvaret for at skabe det, du ved, du fortjener, står først. Egoistisk? Nej, det er yderst næstekærligt. For når du skaber skønne dage for dig selv, skaber du på magisk vis også skønne dage for dem omkring dig.” – Mette Holm Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog, forfatter og foredragsholder. Hendes arbejde omkring selvkærlighedsarbejdet, og det at stå stærkt som kvinde i sit eget liv, kommer i særdelshed fra hendes egen personlige rejse og fra en dyb interesse for det faglige perspektiv omkring kvindeliv og udvikling af de potentialer, vi som menneske allerede besidder.

DKK 197.00
1

Tag med i Operaen - Jørgen Hansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Tag med i Operaen - Jørgen Hansen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

At opleve en opera kan være som at kaste sig i havet fra stor højde uden at være helt sikker på, om der er dybt nok. Det er suget og gyset over de store dramaer, det er perlende latter over komiske forviklinger, og det er dyb medfølelse og tårer i øjenkrogen over hjerteskærende og lidelsesfulde arier. For Lotte Heise og Jørgen Hansen er der tale om intet mindre end hjerteblod, og i denne anderledes og meget personlige bog inviterer de to dig med ind i operaens fascinerende verden. Opera er for alle. Det er hovedbudskabet i denne bog, der klæder os på til at forstå hele operaens væsen. Fra spændende historiske beretninger om berømte komponister og deres samtid, om genrer og temaer gennem tiden, teatre og traditioner. Til en munter og letforståelig gennemgang af handlingen i 27 berømte operaer skrevet af alle dem, vi elsker – Mozart, Rossini, Verdi, Puccini, Wagner og mange flere. Undervejs følger også samtaler om storslåede opsætninger og stjernesangere og om, hvordan man forbereder sig til en aften i operaen. Efter 300 års central placering i det europæiske kulturliv har opera stadig meget at sige os i dag. Velkommen i operaen! Om forfatterne Lotte Heise er bogstavelig talt født til opera. Hendes mor havde nemlig veer til Wagners Die Walküre. Ofte rejser Lotte langt for at høre en opera, og hun har været guide på mange operarejser til bl.a. Wien, Hamborg og Dresden. Lotte har i mange år været vært på operaprogrammet BRAVO på DR P2, hvor hun med kyndig hånd fører trænede som utrænede operalyttere igennem operaens vilde, magiske verden. For Jørgen Hansen har sang altid været et omdrejningspunkt. Han sang selv som barn og ung, bl.a. i børnekor i flere operaer på Det Kgl. Teater. Som voksen har Jørgen beskæftiget sig med formidling af opera på DR P2, både som redaktør og vært på programmet Operanyt og som mangeårig tilrettelægger af og vært i P2’s Operaaften. Jørgen har desuden skrevet en lang række artikler til programbøger og cd-hæfter, blandt andet om dansk opera.

DKK 262.00
1

Kondos japanske køkken - Kondo Sasaki - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Kondos japanske køkken - Kondo Sasaki - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Japansk mad er i en klasse for sig. Det er enkelt, det er sundt, og det er rene smagsoplevelser med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og ris. Og så er det frem for alt slet ikke svært, som man ellers kan have en tendens til at tro. Kondo Sasaki nærer en dyb fascination for det japanske køkken, som han er opvokset med og har lært at kende hjemme i sin japanske kokkefars køkken, i køkkenhaven med de mange japanske urter og grøntsager og på utallige rejser til solens rige. I denne kogebog har Kondo, der selv er uddannet kok, samlet en række af sine yndlingsopskrifter på japansk mad garneret med oplysninger om råvarer, det japanske måltid, spændende fortællinger om skik og brug samt egne oplevelser fra rejser til Japan og arbejde på en restaurant i det pulserende Tokyo. Opskrifterne er bevaret i deres originale og ærlige form, men er nøje udvalgt, så de kan laves i et dansk køkken ved hjælp af få ingredienser. Foruden opskrifter på enkel og velsmagende mad i forskellige kategorier, fx grillet, dampet, friturestegt og sammenkogt, løfter Kondo sløret for, hvordan man laver sin egen tofu, miso, ramen og andre grundsten i det japanske køkken. Bogen giver læseren inspiration til selv at prøve kræfter med det japanske køkken. Til at bladre og vælge nogle gode retter ud – måske blot som tilbehør, eller måske som et fuldt og varieret japansk måltid. Kondo Sasaki har i samarbejde med fotografen Martin Kaufmann skabt en kunstnerisk kogebog, der ud over at være en inspirerende samling opskrifter også er en kulturoplevelse og en stor visuel nydelse. Om forfatteren Kondo Sasaki er halvt japaner og halvt dansker. Han er uddannet kok fra Munkebo Kro og har arbejdet på en lang række velrenommerede restauranter såsom Restaurant Tsuyama i Tokyo, Kadeau, Restaurant Herman, Nimb og Pony. Kondo har lavet japansk mad i Go’Morgen Danmark, har været gæstedommer i tv-programmet Masterchef og står for en lang række japanske pop-up-events. Om fotografen Martin Kaufmann og Kondo har i en årrække arbejdet sammen om forskellige madprojekter. Martin har desuden fotograferet kogebog med Meyers samt leveret billeder til en lang række danske og internationale madmagasiner.

DKK 229.00
1

Det kreative Danmark - Christian Have - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Det kreative Danmark - Christian Have - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Der er aktuelt et exceptionelt momentum for at indfri det kreative Danmarks potentiale. Et potentiale, som kommer til udtryk i vores særlige danske DNA og det menneskesyn, de værdier og den kulturarv, som dette DNA indeholder. Det kommer til udtryk i vores uddannelsessystem, vores blik for talentudvikling og evnen til at imødekomme digitaliseringen på en innovativ måde – såvel som i den imponerende position, som den kreative sektor allerede har opnået i det danske erhvervsliv. Denne bog har til formål at inspirere alle relevante aktører, der har lyst til og mod på at bidrage til denne spændende og banebrydende proces. En vigtig mission med bogen er at få det brede spektrum af aktører til at forlade deres komfortzone. Til at tænke nye tanker og generere nye ideer. Til at indse potentialet i at samarbejde med aktører og institutioner, man hidtil har været skeptisk overfor. Det er netop i krydsbefrugtningen af det kreative og kommercielle, at potentialet er allerstørst. Naturligvis for de involverede parter, men så sandelig også for samfundet som helhed. Flere end 25 topfolk fra kulturlivet, erhvervslivet, turismesektoren og fondsverdenen kommer til orde i denne bog. Christian Have indtager rollen som ordstyrer og samtalepartner, ligesom han indrammer hele bogen med sine egne observationer, konklusioner og konkrete anbefalinger. Bogens medvirkende: • Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe • Kenneth Agerholm, Artbizz • Mette Bock, kirke- og kulturminister • Stine Bosse, erhvervskvinde • Stephen Bruyant-Langer, The Personal Business Plan • Ulrik Bülow, erhvervsmand • Signe Christiani, Mercedes-Benz Danmark • Ane Cortzen, arkitekt og bl.a. tidl. kulturchef for Kähler • Uffe Elbæk, MF (Å) • Mikael Fock, Kulturværftet og Toldkammeret • Morten Friis-Olsen, Audi Danmark • Bertel Haarder, MF (V) og bl.a. tidl. kirke- og kulturminister • Gerda Hempel, Artbizz • Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet • Jacob Holm, Fritz Hansen • Marianne Jelved, MF (B) og bl.a. tidl. kulturminister • Lennart Lajboschitz, erhvervsmand • Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv og bl.a. tidl. kulturminister • Søren Møller, Fredericia Teater • Karim Nielsen, Brøchner Hotels • Poul Johannes Pedersen, Thise Mejeri • Anna Porse Nielsen, Seismonaut • Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv • Caroline Søeborg Ahlefeldt, Heartland Festival • Claus Strue Frederiksen, filosof • Rasmus Tscherning, Creative Business Cup • Emil Wilk, Prxjects by Mercedes-Benz • Mads Øvlisen, erhvervsmand

DKK 99.00
1

Castel Vittorio - Pia Scharling - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Castel Vittorio - Pia Scharling - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

I Ligurien står tiden stille. Maden er rustik og fyldt med smag, vandet er livgivende og krystalklart og menneskene er fulde at historier om en svunden tid. Tag med deltidsitalieneren Pia Scharling, madkritiker Helle Brønnum Carlsen og fotograf Flemming Gernyx til det uopdagede Ligurien hvor vi får opskrifter og historier af bedstemødre, køkkenchefer og glade gastronomer. Vi tager også på markedet i Ventigmilia og handler, hvorefter vi tilbereder de skønne råvarer hjemme i eget køkken. Ligurien er kendt for sin unikke olivenolie, sine fantastiske krydderurter og naturligvis en masse lokale grøntsager og friske fisk fra Middelhavet. Mød fx Sandra der gennem hele sit liv har lavet et foccaciabrød med friske løg og en lokal friskost. Den bliver bagt i familiens meget meget varme stenovn og når det spises helt friskbagt med et glas lokal rossese vin til er du meget tæt på at føle dig lykkelig. Bogen rummer over 50 autentiske opskrifter, en masse gode historier og nogle inspirerende billeder der giver dig lyst til at tage af sted til Ligurien lige med det samme. Om forfatterne Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål. Pia Scharling har siden 2009 arrangeret kursus- ophold i Castelvittorio og har i et tæt samar- bejde med landsbyerne i Nervia dalen i Ligurien, skabt en professionel og stærk ramme omkring ophold og kurser for dels mad- og musikglade danskere og dels en årlig musikfestival Festival dell’ALta val Nervia. Pia er oprindeligt uddannet sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musik- konservatorium og har arbejdet som stemme- coach og sanger hele sit liv. Efter mødet med landsbyen Castelvittorio overtog udlængslen og iværksætterånden og på få år har Pia via sit specielle rejsebureau Pust Rejser formået at gøre dette vidunderlige hjørne af Italien synligt, til stor glæde for både tilrejsende og fastboende. Pia bor –når hun altså ikke er i Italien – på Østerbro i København med mand og børn.

DKK 197.00
1