7 resultater (0,22084 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Det gælder dit liv - Anna Lise Bjerager. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Det gælder dit liv - Anna Lise Bjerager. - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Jøder betaler stadig den højeste pris, alene fordi de er jøder. Det konstaterer tidligere overrabbiner Bent Lexner efter terrorangrebet, der kostede Dan Uzan livet, mens han stod vagt foran synagogen i København 15. februar 2015. Bent Lexner indleder bogen med sin personlige beretning om de tragiske begivenheder og dagene derefter. Fra 1996 til 2014 var Bent Lexner overrabbiner og dermed talsmand for det jødiske samfund i Danmark. I perioden spidsede debatter om indvandring, rituel slagtning og religiøs omskæring af drenge til. Lexner huskes for sin diplomatiske fremtoning, men klare holdninger. Dialog i kulturmødet og ansvar over for flygtninge er blot nogle af hans mærkesager. Religion holder mennesket på plads i klædelig ydmyghed, men traditioner skal holdes levende gennem aktiv udøvelse. Hvordan give troen videre til den ungdom, som for hver generation er blevet stadig mere assimileret og vokser op i et samfund, hvor skepsis og sekularisme fortrænger det religiøse? Voksende antisemitisme sætter samtidig de europæiske jøder under stigende pres – kan vi mon ikke længere rumme en velintegreret minoritetsreligion og -kultur? DET GÆLDER DIT LIV er skarpt vinklede personlige refleksioner fra et langt liv i krydsfeltet mellem religion og politik. Anna-Lise Bjerager , født 1962, er journalist og forfatter. Senest har hun skrevet Bryggerens lærling. Povl Krogsgaard-Larsens erindringer

DKK 229.00
1

Skal man tro på alt, der står i Bibelen? - Kristian Bøcker - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skal man tro på alt, der står i Bibelen? - Kristian Bøcker - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Få svar på de ti mindst almindelige spørgsmål om kirke, kristendom og tro Kristian Bøcker er en erfaren præst. Derfor kender han også de spørgsmål, mennesker oftest stiller i forbindelse med dåb, vielser og begravelser, og når han underviser konfirmander, holder foredrag eller afholder studiekredse. Endelig er der spørgsmålene, som dukker op, når han er til fest og fortæller borddamen eller herren overfor, at han er præst. I denne bog forsøger han ud fra disse spørgsmål, indvendinger og fordomme at beskrive, hvad kristendom er, hvad kirken og gudstjenesten skal til for, hvad der er rettesnor for den kristnes liv, og hvorfor det er godt at tro på Gud. Alle mennesker slår sig indimellem på livet eller gør sig nødvendige erfaringer. Mange savner imidlertid at kunne forstå egne oplevelser og følelser i et perspektiv, som letter byrderne ved at skulle være et enestående individ. Som præst oplever Kristian Bøcker, at mange mennesker er oprigtig interesseret i, men også lidt famlende eller fremmede over for kirke og kristendom. Derfor gør han sig umage for ikke at skrive indforstået om det kirkelige eller teologiske, men at skrive ligefremt, varmt og humoristisk. Ofte tager han udgangspunkt i en velkendt situation eller et litterært citat. Kristian Bøcker , født 1966, er uddannet teolog fra Aarhus Universitet. Han er tidligere højskolelærer og nuværende sognepræst i Jelling. Skriver en ugentlig satirisk klumme om aktuelle begivenheder i folkekirken for netmediet Kirke.dk.

DKK 197.00
1

Pas på parforholdet - Mattias Stølen Due - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Pas på parforholdet - Mattias Stølen Due - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Endelig en bog, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt! Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Med stor forståelse for forventninger, pres og udfordringer i et moderne parforhold hjælper Mattias Stølen Due læseren til at fokusere på, hvordan vi bedst passer på hinanden. Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. En bog om relationsudvikling – ikke selvudvikling. "Ofte ønsker vi, at vores partner tager sig sammen eller ændrer sig, men hvis vi skal passe på parforholdet og bevare kærligheden over tid, skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for, at min partner kan have det godt? Jeg vil gerne motivere til, at vi først og fremmest passer på hinanden." - Mattias Stølen Due Mattias Stølen Due, er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

DKK 197.00
1

Kunsten imellem os - Lisbeth Bonde - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kunsten imellem os - Lisbeth Bonde - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Oplev kongerigets bedste kunstværker med Lisbeth Bonde Den anerkendte forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde har med bogen ”Kunsten imellem os. 53 værker, du aldrig glemmer” skabt en unik guide til dansk samtidskunst, skræddersyet til både den erfarne kunstkender og den nysgerrige kulturforbruger. Det er den første bredt formidlende bog om dansk samtidskunst på markedet. Gennem Bondes engagerede og personlige fortælling og omfattende research tager bogen læseren med på en opdagelsesrejse gennem Danmarks 53 fremmeste og mest dagsordensættende kunstværker fra de seneste ti-tyve år, som tager livtag med traditioner, historie og samtidens spørgsmål. Fælles for værkerne er, at langt de fleste kan opleves ved selvsyn rundt i kongeriget – inkl. Færøerne og Grønland. Bogens hovedkategorier er: kunstværker til offentlige institutioner, værker i museumssamlinger, kirkekunst og kunst i det offentlige rum. Forfatteren har i sit udvalg af kunstværker søgt en bred repræsentation af kunstnere i forhold til køn, alder, geografi og genre/medie. Omkring halvdelen af bogens 53 værker kan opleves uden for gængse gallerier og museer, hvilket, sammen med dens lettilgængelige stil og sprog, er med til at gøre bogen bredt anvendelig for læsere landet over. Med smukke illustrationer, dybdegående analyser og forfatterens personlige indsigter er ”Kunsten imellem os” en smuk og uundværlig guide til alle, der ønsker at udforske den fascinerende verden af dansk samtidskunst. LISBETH BONDE, født 1956, er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Kunstkritiker og -skribent ved Kristeligt Dagblad og tidligere Information (1994-2002) og Weekendavisen (2002-13). Holder foredrag om kunst landet over og har udgivet en lang række anmelderroste kunstfaglige bøger, heriblandt ”Manual til dansk samtidskunst” (s.m. Mette Sandbye, 2006), ”Hvorfor kunst?” (s.m. Maria Fabricius Hansen, 2008) og ”Følelsen er alt – en biografi om maleren Preben Fjederholt” (2016).

DKK 262.00
1

Uden manual - Annette Due Madsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Uden manual - Annette Due Madsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Erfaringsbaseret bog om at være forældre til et udfordret eller sårbart barn med udviklingshandicap Skrevet af professionel psykolog og brevkasseredaktør Fokus på relationer til partner, søskende og bedsteforældre Annette Due Madsen er psykolog og medstifter af det anerkendte Center for familieudvikling. Professionelt har hun i mere end en menneskealder levet af at rådgive par om ægteskab, skilsmisse – og udfordringerne ved at være forældre til et barn med særlige behov. Sidstnævnte har et meget personligt afsæt, for hun og hendes mand er forældre til Frederik, der har et alvorligt udviklingshandicap. ”Uden manual” er kronologisk opbygget i fht. at fortælle historien om Frederik. Det første år med sorgløs glæde og de efterfølgende med tiltagende ængstelse, indtil han fik sin diagnose. Her begyndte forældrenes livslange kamp for at sikre deres søn fornuftige rammer og omsorg i sit liv. Bogen er en personlig og professionel håndsrækning til de forældre, der pludselig bliver udfordret over evne: Temaer som sorg, omsorg for søskende, parforhold og øvrige relationer klæder læseren på til sit livs kamp for et elsket barn. Kæmpes skal der, vil man erfare, men der er råd og empati at hente, så man bliver bedst muligt rustet til at møde sundhedsvæsen, institutioner og sagsbehandlere. Og til at holde sammen på sig selv og familien. Bogen henvender sig bredt til forældre og familier, der har forskellige former for udviklingshandicap tæt inde på livet. Annette Due Madsen, født 1955, er psykolog og familieterapeut. Medstifter af Center for familieudvikling i 2014. Ud over terapeutisk virksomhed holder hun mange foredrag om familietemaer og emner, som omhandler bl.a. sorg, livshåb, livsmestring og ikke mindst det at have et barn med særlige behov. Har i over 23 år bestyret Kristeligt Dagblads brevkasse, ”Spørg om livet”, sammen med sin mand og har endvidere siddet i Børnerådet i seks år.

DKK 197.00
1

Livet det er livet værd - Søren Knudsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Livet det er livet værd - Søren Knudsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Samtaler om livets sidste kapitel – En guide til et meningsfuldt og berigende seniorliv Ekspertviden – skrevet af en psykolog samt en læge og sociolog Skaber et rum for de vigtige samtaler, der ofte bliver udskudt Baseret på forskning, erfaring og juridisk rådgivning Har du nogensinde tænkt over, hvad du ønsker for din sidste tid, eller hvordan du gerne vil dele din livshistorie med dem, du holder af? Livet det er livet værd af Anne Knudsen og Søren Valgreen Knudsen tager fat i disse vigtige spørgsmål. Med udgangspunkt i deres professionelle erfaringer som henholdsvis psykolog samt læge og sociolog udforsker forfatterne livet som senior fra forskellige vinkler – både de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Bogen tilbyder refleksioner og inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner og i sociale fællesskaber. Livet det er livet værd er bygget op omkring ti temaer, der alle kredser om tilværelsen som senior. Hvert kapitel indledes med en sangtekst, som åbner for dybe samtaler om de emner, der kan være svære at tale om. Bogens indhold er baseret på forfatternes forskningsbaserede viden om seniorlivet og den sene alderdom, suppleret med journalistiske artikler samt deres faglige og personlige erfaringer. For emner, der omhandler jura og rettigheder, er der også rådgivning at hente for læseren. Livet det er livet værd er ikke blot en bog, men en opfordring til at tage ansvar for sit eget liv og sine relationer. En bog, der kan læses alene eller deles i fællesskab – altid med plads til egne tanker og noter undervejs. Til læseren, som ønsker en mulighed for at fordybe sig i, hvad det vil sige at leve et berigende liv som senior. ANNE KNUDSEN , født 1956, erfaren psykolog, forfatter og foredragsholder. Privatpraktiserende psykolog og krisepsykolog. Har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger. Kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi. SØREN VALGREEN KNUDSEN , født 1984. Læge ved Aalborg Universitetshospital, sociolog og ph.d. Forsker i lighed, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Forperson for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS). Har bidraget til flere fagbøger. Regionsrådspolitiker i Nordjylland.

DKK 229.00
1

Bedste Grevinde - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bedste Grevinde - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle ende med at gøre sig bemærket i danmarkshistorien. Hun blev født ind i en børnerig adelig familie i København. Henriettes far var en oplysningens mand, så ganske usædvanligt – efter tidens forhold – modtog hans mange døtre en grundig uddannelse af huslæreren Peder Deichmann, der skulle komme til at stå den voksne Henriette ganske nær. Vi er på den tid, hvor Kamma Rahbek og andre førende salonværtinder inviterer til dyrkelse af filosofi, litteratur og musik i deres oplyste stuer. Henriette forelsker sig i den unge greve på Gisselfeld, og de to indgår noget så usædvanligt som et kærlighedsbaseret ægteskab. Henriette holder af det enkle landliv, men bliver i kraft af sit milde, men begavede og indsigtsfulde væsen en skattet værtinde for tidens førende digtere som bl.a. H.C. Andersen og Grundtvig. I 1823 har hun den store sorg at miste sin elskede mand – den virksomme greve. Tilbage står hun med seks børn og må hente yderligere støtte i sin husven Deichmann – den fremsynede lærer, som tidligt indprentede hende, at man er forpligtet til at bruge sin gode forstand. Nabogodset Holmegaard havde hendes mand tidligere erhvervet, men han havde aldrig fundet den rette måde at udnytte dets moser på. Det gør hans snarrådige kone derimod! Moserne kan udnyttes til tørv, som kan brænde – ideen om at opbygge et glasværk var opstået. I 1825 grundlægger Henriette Holmegaard Glasværk på fremsynet vis: et helt lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi omkring de store bygninger, hvor man begyndte at fremstille flasker og husholdningsglas og fine krystalglas. Henriette bliver intet mindre end en af Danmarks første kvindelige erhvervsledere! Det gisselfeldske kløverblad henviser til Henriette og hendes nærmeste to søstre, men antyder også treenigheden mellem ægteparret og huslæreren. Lisbeth Smedegaard Andersen bygger bogen på en omfangsrig brevveksling mellem Henriette og Deichmann. Med sans for et følsomt, men handlekraftigt kvindesind og udblik til de store begivenheder og strømninger i tiden tegner forfatteren et indlevet portræt af en usædvanlig kvinde. Om forfatteren Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. Som lille pige fik hun af sin mormor, der var gift med en af glaspusterne på Holmegaard Glasværk, fortalt historien om

DKK 229.00
1