6 resultater (0,24690 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Fri os fra det onde - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Fri os fra det onde - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

DKK 197.00
1

Tolv tiltaler - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det. Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

DKK 197.00
1

Svenskekrigene 1657-60, 2. udgave - Lars Christensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Svenskekrigene 1657-60, 2. udgave - Lars Christensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse. Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning. I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt. SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år. Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding. LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

DKK 164.00
1

Magtfulde dronninger i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Magtfulde dronninger i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536. Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

DKK 229.00
1

Frederik 3. - Lars Christensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Frederik 3. - Lars Christensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Frederik 3. kan med rette betegnes som Danmarks solkonge. Men hvem var denne gådefulde, indadvendte og videbegærlige konge? Ph.d. Lars Christensen udfolder Frederik 3.s personlighed i den første egentlige biografi i 200 år om Christian 4. søn, som slægtede sin far så lidt på. Frederik levede fra 1609 til 1670 og var ikke født til at være konge. Da hans storebror, prins Christian, døde i 1647, blev Frederik kørt i stilling som tronfølger til Danmark-Norge. Historien om Frederik 3. er således historien om en konge, der i første omgang slet ikke var udset til denne post. Det er også historien om, hvordan denne ”grimme ælling” voksede sig stor og imponerende – og endte med at gribe magten som enevældig konge i 1660 efter et speget politisk spil. Bogens tese er, at kongen ikke havde en klar plan på forhånd, men på eminent opportunistisk vis udnyttede de muligheder, der opstod, med hjælp fra nogle få trofaste mænd. Kongeloven af 1665 er den eneste nedskrevne europæiske forfatning for et enevældigt styre. Bagtæppet for Frederik 3.s liv og levned er udviklingen i Europa i 1600-tallet, hvor en stribe lande bevægede sig mod absolutistisk styre. Danmark-Norge kom her til at være selve mønsterlandet. Sideløbende blev statsmagterne generelt styrket. Bogen undersøger også kongens familie og personlighed ud fra tilgængelige historiske kilder. Hovedvægten ligger på Frederik 3.s politiske virke i en tid præget af store krige og usikre alliancer i Europa. "Frederik 3." tegner et levende portræt af en dansk konge, der i en europæisk brydningstid via en pragmatisk tilgang opnåede tæt på fuldkommen magt. Om forfatteren: Lars Christensen, født 1970, er ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker "Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse" (2018) og "Den danske drøm om revanche. Store Nordiske Krig 1700-1721" (2021).

DKK 262.00
1