Djævelens børn - Chris Tvedt - Bog - Klim - Plusbog.dk
DJÆVELENS BØRN er tredje bog i krimiserien om politimanden Edvard Matre af forfatterparret Chris Tvedt og Elisabeth Gulbrandsen. Politimand og efterforsker Edvard Matre er blevet degraderet. Han er blevet fjernet fra sit gamle job i drabsafdelingen, og han ønsker inderligt at få det tilbage. I mellemtiden arbejder han med sager om forvundne asylbørn, som ikke just giver ham de hjernevridende udfordringer, som han er vant til. En dag kommer en ung kvinde ind på hans kontor. Hun fortæller, at en 13-årig dreng er forsvundet fra den asylmodtagelse, som hun arbejder i. Men alle er ligeglade, og ingen forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Edvard Matre kigger pessimistisk og modvilligt på sagen, men snart viser det sig, at noget er frygteligt galt. Samtidig i Bergen har Victoria svært ved at leve med sin skyldfølelse. Hun får hjælp af en pensioneret politimand til at finde identiteten på den mand, hun dræbte. Men selvom fortiden for længst er begravet, betyder det ikke, at den er glemt. Med Edvard Matre har Chris Tvedt sammen med sin hustru Elisabeth Gulbrandsen skabt en krimihelt af Wallander-dimensioner. Krimiserien om den aldrende politimand er hårdkogt krimi, og der er ikke sparet på noget. DJÆVELENS BØRN er tredje bog i serien, hvor AF JORD ER DU KOMMET og DEN BLINDE GUD er de første to kriminalromaner. Pressen skrev: ”Ny norsk efterforsker kan blive krimihelt af Wallander-dimensioner”Politiken