30 resultater (0,26006 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Psykoanalyse - samlede forelæsninger - Sigmund Freud - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Kulturens byrde - Sigmund Freud - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Retsfilosofi - Ole Hammerslev - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Retsfilosofi - Ole Hammerslev - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Dette retsfilosofiske storværk er bygget op omkring en række historiske og teoretiske kapitler, der trækker en linje fra antikken, middelalderen og oplysningstiden over bl.a. retspositivismen i første halvdel af det 20. århundrede, den amerikanske pragmatisme og til nyere teorier i europæisk og amerikansk retsfilosofi. Desuden sættes der fokus på centrale temaer som feminisme, retfærdighedsfølelse og retsøkonomi. Bogens kapitler er ledsaget af uddrag fra nogle af de største retsfilosofiske værker igennem tiden. Kapitlerne er skrevet af førende forskere og eksperter på tværs af de danske retsfilosofiske miljøer. I denne anden udgave er der tilføjet fem nye kapitler om hhv. dansk retsfilosofi i det 20. århundrede, forholdet mellem retsfilosofi ogjuridisk metodelære, straf og tvangsfuldbyrdelse, ret og demokrati samt ret og globalisering. Foruden disse nye kapitler er en række kapitler blevet opdateret. De væsentligste ændringer er, at:· de to kapitler om retsrealisme er samlet i et helt nyt kapitel, der er opdateret med de seneste udviklinger inden for retsrealistiskteoridannelse· kapitlet om feministisk retsteori er skrevet om og omhandler nu primært Martha Nussbaum· der er skabt en bedre sammenhæng ved at trække linjer mellem klassisk og kristen naturret og rationalismens og oplysningstidensnaturret (kapitel 2 og 3). Ole Hammerslev er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Henrik Palmer Olsen er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

DKK 603.00
1

Selvet efter postmoderniteten - Calvin O. Schrag - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Selvet efter postmoderniteten - Calvin O. Schrag - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Moderniteten søgte enhed, identitet og oplyste, fælles værdier, men det 20. århundrede kom til at tegne et landskab af forskellighed, adspredthed og illusionsløs fremmedgørelse – med behov for stadige projekter og afledninger. Indtil de postmoderne filosoffer gav tilstanden et navn, postmoderniteten, og lod alt være lige godt, blændværker såvel som mesterværker, iscenesættelse såvel som autenticitet. Hvad sker der med selvet i en sådan proces af opbrud og flygtighed? Er selvet fortsat en kategori, man meningsfuldt kan operere med? Hvordan ser det postmoderne selv ud, anskuet gennem den filosofiske refleksion i det 20. århundrede? Dét er, hvad Calvin O. Schrag forsøger at svare på gennem de fire spændstige kapitler, der i Selvet efter postmoderniteten profilerer selvet som talende, narrativ figur, som handlende, kropslig agent, som interaktiv med andre i fællesskaber og som overskridende sig selv og verden i forskellige former for transcendens. Calvin O. Schrag er professor i filosofi ved Purdue University, selv uddannet ved Yale og Harvard og ved universiteterne i Heidelberg og Oxford. Han har en række filosofiske udgivelser bag sig, men nærværende signalement af selvet, der bygger på hans Gilbert Ryle-forelæsninger ved Trent University 1995, er den første på dansk. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

DKK 155.00
1

Neuroaffektive kompaskort - Susan Hart - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Spædbarnets interpersonelle verden - Daniel N. Stern - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Religionsundervisning - en fagmetodik - Karna Kjeldsen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Psykoanalyse og religion - Erich Fromm - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Ind i verden - Andreas Roepstorff - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Om vold, tænkning og moral - Hannah Arendt - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Tab og sorg - Mai Britt Guldin - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Tab og sorg - Mai Britt Guldin - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Det er en myte, at sorg, der bearbejdes, går over. Det er også en myte, at sorg går hurtigere væk, hvis man taler om den. Sorg tager den tid, sorg tager. Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning. Denne bog handler i høj grad om accept af livets sorgfuldhed, som ingen kan behandle væk. Selvom sorgen giver eksistentielle aftryk, vil de fleste mennesker tilpasse sig et tab af en nærtstående i løbet af det første år efter et dødsfald, men for nogle sørgende opstår der problemer med denne tilpasning. Bogen forklarer, hvordan man identificerer en vedvarende og kompliceret sorgreaktion. Behandlingen af sorgtilstande har gennem årene ændret sig radikalt og handler i dag ikke om at fjerne sorgen, men snarere om, at den sørgende sættes i stand til at bære sorgen, så livet kan leves på trods af tabet. Sorgintervention sigter mod at genfinde balance og handler om at oparbejde et fleksibelt beredskab til at tilpasse sig de ændrede livsvilkår efter et tab. Mange oplever endda, at sorgen indebærer et udviklingspotentiale, som med tiden kan blive til en livskraft. Tab og sorg. En grundbog for professionelle er skrevet med henblik på at formidle moderne teori og forskning om sorg, og hvordan professionelle kan benytte denne viden til at hjælpe sørgende. Sorgundersøgelser fra de seneste 20 år præsenteres for at give et bredt og nuanceret billede af sorg. Fremstillingen fordyber sig i det grundlæggende spørgsmål: Hvilken intervention er relevant til det menneske i sorg, som har opsøgt hjælp? Denne 2. udgave er opdateret i forhold til forskningen og specifikt WHO’s sorgdiagnose, som udkom i 2018. Der er tilføjet et kapitel om sorg som social proces og kommunikation med andre i sorgen. Afsnit om sorgens fysiologiske og neuropsykologiske reaktioner er udvidet, ligesom beskrivelserne af moderne sorgkultur. Alt i alt giver bogen et meget grundigt overblik over viden om sorg. Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og ph.d. Hun har arbejdet klinisk med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og sorg på Aarhus Universitetshospital. Mai-Britt er en travl foredragsholder og underviser på Dansk Psykolog Forenings specialistkurser, på specialeuddannelsen for almen medicin og på VIA University College.

DKK 327.00
1

Videnskabelighed trin for trin - Vanessa Sonne Ragans - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Hinsides illusionens lænker - Erich Fromm - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Det sunde samfund - Erich Fromm - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Gymnasiet i udvikling - Ane Qvortrup - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Klassisk og moderne medieteori - Ib Bondebjerg - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Klassisk og moderne medieteori - Ib Bondebjerg - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber. Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab. Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund. Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

DKK 559.00
1

Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi for depression - Edward R. Watkins - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi for depression - Edward R. Watkins - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Rumination er en central sårbarhedsfaktor og vedligeholdelsesfaktor for depression, og alligevel har den vist sig modstandsdygtig over for forandring og vanskelig at behandle. Denne manual – skrevet af en førende kliniker og forsker – præsenterer en empirisk baseret tilgang til behandling af klienter med alvorlig og kronisk depression gennem direkte håndtering af negativ rumination. Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi for depression kombinerer nøje afpassede elementer af kognitiv adfærdsterapi med forestilling, visualisering og medfølelsesbaserede teknikker. Bogen, der er fyldt med casemateriale og indsigtsfuld klinisk vejledning, rummer alt det, der er nødvendigt for at implementere denne innovative 12 timers behandlingsform. Bogen, der giver en syntese af mange års eksperimentel forskning og klinisk erfaring i form af en enkel og effektiv tilgang, vil være interessant for enhver, der behandler patienter med depression, herunder kliniske psykologer, psykiatere, kliniske socialrådgivere, rådgivere inden for sundhed og undervisning samt psykiatriske sygeplejersker. Af særligt indhold skal nævnes øvelser i refleksion og læring for terapeuter og 10 reproducerbare handouts for klienter, som kan downloades og printes fra bogens hjemmeside. Edward R. Watkins, ph.d., CPsychol , er professor i eksperimentel og anvendt klinisk psykologi ved universitetet i Exeter, UK, og leder af Mood Disorders Centre og Study of Maladaptive to Adaptive Repetitive Thought (SMART) Lab. Dr. Watkins har praktiseret som kognitiv adfærdsterapeut gennem 20 år med speciale i depression.

DKK 435.00
1

Det gode afgangsprojekt - Margrethe Gade - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Det gode afgangsprojekt - Margrethe Gade - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Det gode afgangsprojekt er en guide til, hvordan du griber processen an omkring et afgangsprojekt, lige fra tanker om din forståelse af ledelse til dit valg af emne og perspektiv til indhentning af empiri og skrivning af projektet. Guiden hjælper dig således helt konkret med at tage hånd om komplekse ledelsesproblemstillinger, din organisatoriske kontekst, opgavestrukturen samt opgaveprocessen. Desuden følger vi dig helt til eksamensbordet og giver tips og vejledning til forberedelsen og afvikling af en god eksamen. Igennem bogen bruger vi en række konkrete eksempler fra gode afgangsprojekter. Vi har både først og sidst i bogen citater fra studerende, der har gennemført deres afgangsprojekt. De skriver både om processen, giver gode råd og ikke mindst kommer de med erfaringer fra projektets betydning for både deres organisation og deres egen karriere. At skrive afgangsprojekt er en helt særlig disciplin inden for lederuddannelser med et stort potentiale for personlig vækst, udvikling af ny viden samt produktive tiltag i din og din organisations ledelsespraksis. Bogen bruger studieordningerne på diplom- og masteruddannelser i ledelse som referencepunkt. Forfatterne har på baggrund af en lang, praktisk ledelseskarriere vejledt i at skrive afsluttende opgaver på lederuddannelser de seneste 20 år. Derudover har vi begge undervist på mange fag på diplom – og masteruddannelser i ledelse.

DKK 237.00
1

Coaching i arbejdslivet - Birgitte Jepsen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Coaching i arbejdslivet - Birgitte Jepsen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

I tider med store omvæltninger og forandringsbølger opruster vi mennesker på kommunikationssiden. Coaching i arbejdslivet præsenterer dig for teorier og redskaber til at styrke din kommunikation i hverdagen – både som kollega, medarbejder og leder. I bogen præsenteres den systemiske og den narrative metode, og samtidig er der fokus på, hvordan coaching indvirker på hjernen. God kommunikation styrker det menneskelige samspil, og vores hjerner er vigtige medspillere i det samspil. Hjernen elsker gode spørgsmål, og bogen har særligt fokus på de spørgsmålstyper og de spørgeteknikker, du kan anvende i din coachende kommunikation. Coaching i arbejdslivet henvender sig til praktikere, der vil tilegne sig og opdatere sig på de nyeste coachingmetoder. Bogen er krydret med mange gode og aktuelle cases fra hverdagen og byder på spændende og effektfulde metoder, som du kan inspireres af og direkte anvende i din daglige praksis med kommunikation, både individuelt og i organisationen. Birgitte Jepsen er psykolog og har mere end 20 års erfaring som coach og coachende psykolog. Hun er direktør i konsulent- og uddannelsesvirksomheden Axept A/S, som arbejder med udvikling af mennesker og organisationer. Margrethe Gade er cand.mag. i engelsk og historie, uddannet gymnasielærer og certificeret coach. Har været leder i forskellige voksenuddannelsessystemer og arbejder nu som uddannelseskonsulent i KLEO.

DKK 241.00
1

Viden om verden - Katja Kvaale - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Viden om verden - Katja Kvaale - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

DKK 387.00
1

Krop og fænomenologi - Ulla Thøgersen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Krop og fænomenologi - Ulla Thøgersen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) er en af de største tænkere i det 20. århundrede. Han placerer sig inden for den fænomenologiske bevægelse i forlængelse af fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl (1859-1938). Merleau-Pontys filosofi kredser om kroppen. Hvordan kan vi forstå menneskets krop? Hvilken betydning har kroppen for vores perception af fænomener i verden? Disse spørgsmål forholder Merleau-Ponty sig til igennem hele sit filosofiske forfatterskab, og derfor placerer han sig i filosofihistorien som kroppens filosof. Denne bog giver en indføring i Merleau-Pontys fænomenologi. Bogen behandler centrale begreber i hans hovedværk Perceptionens fænomenologi (1945), hvor han mest indgående beskæftiger sig med fænomenologiske beskrivelser af kroppen. Bogen består af en indledning og to dele. Indledningen skitserer Merleau-Ponty filosofiske løbebane og præsenterer fænomenologien som en filosofisk bevægelse. Første del præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en bevægelse væk fra den tradition, der opfatter kroppen som en ren biologisk mekanisme henimod en fænomenologisk beskrivelse af kroppen. Anden del gennemgår tre temaer i Merleau-Pontys filosofi: sameksistens, begær og talen. Bogen præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en filosofi, der også i dag er relevant for enhver, der beskæftiger sig med mennesket som et engageret og handlende væsen i en social verden. Den henvender sig til studerende på videregående uddannelser, men kan læses af alle med en almen interesse for filosofi.

DKK 215.00
1

Norbert Elias - Robert Van Krieken - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Norbert Elias - Robert Van Krieken - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

I et interview kommenterede den tysk-britiske sociolog Norbert Elias (1897-1990) engang en bemærkning, som Zygmunt Bauman havde knyttet til hans værk. Bemærkningen gik ud på, at Elias måske var ”den sidste repræsentant for den klassiske sociologi, en forsker, der stræber efter den store syntese”. Elias var rasende over denne karakteristik, fordi han hellere ville være ”den første, der bryder en ny vej”. De to udsagn tydeliggør ikke alene forskellen mellem Elias’ selvopfattelse og den måde, mange kommentatorer har betragtet ham på, men fastholder også et vigtigt kendetegn ved hans værk: Elias kombinerer nemlig på den ene side en syntese af de vigtigste elementer i det sene 1800-tals og det tidlige 1900-tals sociologiske tænkning med på den anden side en yderst selvstændig og intellektuel stringent anvendelse af denne syntese i forhold til et bredt spektrum af empiriske data. Det er med andre ord i spændingsfeltet mellem tradition og nytænkning, Elias’ sociologiske arbejde udfolder sig; og det er blandt mange andre ting dette forhold, Robert van Krieken klarlægger i sin engagerede, men langt fra ukritiske introduktion til Elias og hans indsats og placering inden for det 20. århundredes sociologi. Bogen henvender sig primært til et fagpublikum, men i og med, at den så levende beskæftiger sig med en samfundsforsker, der gennem hele sit værk søgte at besvare spørgsmålet: Hvad det i grunden vil sige at være et ’moderne’, ’civiliseret’ menneske, har den relevans for en langt bredere, samfundsinteresseret læserskare. Oversat fra engelsk efter Norbert Elias af Tom Havemann.

DKK 218.00
1

Kreativitetens opfindelse - Andreas Reckwitz - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Kreativitetens opfindelse - Andreas Reckwitz - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Vær Kreativ! I nutidens samtid er kravet og ønsket om at være kreativ og skabe noget nyt udbredt på en måde, som ikke er set tidligere. Hvor kreativitet før var forbeholdt subkulturelle kunstnere og kunstneriske miljøer, er det nu blevet et almengyldigt krav – et imperativ – at være kreativ! Andreas Reckwitz undersøger i denne bog, hvordan kreativitet er blevet forceret op gennem det 20. århundrede. Det gælder i avantgarde- og postmoderne kunst, i kreative industrier og innovationsøkonomi, i kreativiteten- og selvudviklingens psykologi, i mediernes præsentation af kreative stjerner og kreativ byplanlægning. Det viser sig, at tiden i dag er præget af radikale krav om social æstetisering der hæfter sig til økonomisk udvikling. At kravet om kreativitet er blevet så udbredt er en overskridelse af den ånd som hører til den smalle kunst. Andreas Reckwitz peger på både fordele og ulemper ved denne udvikling og peger også på faren for pervertering af kreativiteten, når den kobler sig til institutioner og de økonomiske systemers indre logik om profit og standardisering. Kreativitet er senmodernitetens motor, stoffet til kapitalismens hemmelige drømme, eller som Reckwitz siger. Æstetisk kreativitet er samtidens socialiseringens modus og kreativiteten forbinder nu subjekt og system. Denne forbindelse gør bl.a. at kreativiteten er overgået fra en sakral til en profan sfære. Andreas Reckwitz bog ” Die Erfindung der Kreativität” fik stor omtale i sit hjemland, da den udkom i 2012 og bogen danner fundament for hans senere udgivelse ”Singulariteternes samfund” som blev udgivet på dansk i 2019. Bogen udgives med et eksklusivt efterord af Reckwitz, hvor han reflekterer over de to bøgers sammenhæng. Andreas Reckwitz er professor i socialteori og kultursociologi ved Humboldt Universitet.

DKK 320.00
1

Faglig videndeling på sociale medier - Hans Christian Christiansen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Faglig videndeling på sociale medier - Hans Christian Christiansen - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

Bogen introducerer til digital videnomsætning og til strategier for, hvordan man som videnarbejder og virksomhed kan udnytte de digitale teknologier på en måde, der gør en reel forskel. Bogen er den første på dansk, der giver medarbejdere og virksomheder redskaberne til at videndele med succes, og som forklarer teorierne bag. Bogen viser, hvordan man som videnarbejder kan skabe værdi for sit eget eller virksomhedens brand gennem kuratering, hvordan man kan etablere et professionelt brand gennem en content strategi, samt hvordan man kan forholde sig kritisk bevidst til de problemstillinger, der omgærder aktiviteterne på de sociale medier: Det drejer sig dels om juridiske og praktiske spørgsmål, som hvordan man forholder sig til ophavsret og negativ brugerrespons, dels om de negative effekter, som medieinddragelsen kan have for videnarbejderens koncentration og evne til at tænke kreativt og innovativt. De enkelte kapitler bringer konkrete eksempler, der illustrerer videnformidling og Thought Leadership i praksis. Information omsættes i dag langt hurtigere end for 20 år siden, og digitaliseringen har resulteret i et overflødighedshorn af muligheder for at indhente information og formidle viden. Omvendt har udviklingen også medført et såkaldt information overload – en oplevelse hos den enkelte bruger af, at hans eller hendes kognitive kapacitet drænes af at skulle forholde sig til store mængder af information. Der er derfor i nyere tid opstået en voksende interesse for den værdi og brandingeffekt, som bearbejdning af information, udvikling og deling af viden kan være forbundet med. Dette kommer bl.a. til udtryk inden for teoridannelser om videnledelse og i nyere marketingtænkning, fx med T h ought Leadership . Bogen er opdelt i to dele. Del 1 gennemgår i to kapitler videnledelse og Personal Knowledge Management, mens del 2 er praktisk orienteret og giver en introduktion til, hvordan strategisk arbejde med Thought Leadership og faglig videndeling kan give værdi for videnarbejdere.

DKK 282.00
1

John Dewey - Svend Brinkmann - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

John Dewey - Svend Brinkmann - Bog - Hans Reitzels Forlag - Plusbog.dk

En gruppe konservative videnskabmænd placerede for nylig i et amerikansk tidsskrift John Deweys hovedværk fra 1916, Democracy and Education , på 5. pladsen på deres liste over verdens farligste bøger fra det 19. og 20. århundrede - midt mellem Kinsey-rapporten om amerikanernes seksualvaner og Karl Marx’ Kapitalen ! Den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker m.m. John Dewey (1859-1952) er en af USA’s mest anerkendte og indflydelsesrige tænkere gennem tiderne. Han tilhørte den filosofiske retning pragmatismen, som han også var med til at grundlægge. Samtidig var han hele sit liv ivrigt engageret i sin omverden også på det konkrete plan. Internationalt har John Dewey fået en vældig renæssance i de senere år. Her i landet kender vi ham dog især som pædagogisk tænker, og hans ideer om, at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd og hånd i undervisningen, har inspireret den danske skoletænkning i en sådan grad, at man undertiden har kaldt Danmark for Deweys andet fædreland. Men også hans tanker inden for andre områder er værd at stifte bekendtskab med for en dansk læser. Dewey selv kan imidlertid være svær at læse, da han gennem sit næsten hundrede år lange liv beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner (hans samlede værker fylder 37 bind), og desuden ofte ændrede terminologi. I denne introduktion til hans liv og virke viser Svend Brinkmann, hvordan der ikke desto mindre går en rød tråd gennem hele Deweys værk. Bogen giver en indføring i Deweys idéverden og præsenterer en samlet fortolkning af Deweys tænkning, og i bogens fire hovedkapitler introduceres læseren til hans tanker om hhv. filosofi, psykologi, etik og pædagogik. Desuden gives et rids af Deweys liv og intellektuelle udvikling og hans placering i sin samtid. Svend Brinkmann (f. 1975) er BA i filosofi, cand.psych. og ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet.

DKK 256.00
1