124 resultater (0,35041 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Inderst inde og yderst ude - Lone Bindslev - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Inderst inde og yderst ude - Lone Bindslev - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vibeke lever et tilsyneladende lykkeligt liv med sin mand, Robert, og deres to piger, Hanne og Lotte. Vibeke finder Roberts forældre særdeles anstrengende, især hans mor, som er en dominerende kvinde, der blander sig i deres liv. Hans far, en betydningsfuld forretningsmand i erhvervslivet, prøver flere gange at overbevise Robert om, at han træffer de forkerte valg i livet, og det bevirker, at Robert ikke tror, at han dur til noget. Vibeke kommer selv fra en barndom med en psykisk syg mor og en far, der har problemer med mavesår, og som det meste af sit liv har båret på en hemmelighed, som han, mod Vibekes vilje, fortæller hende. Da Robert en dag kommer ud for en ulykke, som Vibeke indirekte er skyld i, får det fatale følger for deres forhold, for Robert bliver ramt af en svær depression, som Vibeke, selv om hun er uddannet sygeplejerske, har svært ved at håndtere. Uddrag af bogen Bagefter kan jeg godt huske den dag, han døde. Tante Marie fortalte mig om det. Hun stod ude på badeværelset og gjorde sig klar til at tage på hospitalet. Sminkede sig i hele ansigtet, som hun plejede. Sandsynligvis har hun også vasket sine fødder i vaskekummen, med nylonstrømper på, som hun plejede, når hun skulle til fodterapeut. Pludselig hørte hun hoveddøren til den 3-værelses lejlighed, hun boede i, gå op. Derefter kiggede hun sig selv i spejlet og så ind i de øjne, der vidste alt! Så gik hun ud i gangen. Selv om hun vidste det, låste gulvet sig fast om hendes fødder. Han stod lige inden for entredøren. Manden med leen! Om forfatteren Lone Bindslev (f. 1948) er uddannet producer og har været selvstændig i filmbranchen. Hun har skrevet en del manuskripter til erhvervslivet og forskellige dokumentarfilm til DRTV, blandt andet en film om sygdommen ALS. Ligeledes har hun skrevet teaterstykker til Dansk Teaterforlag. I 2021 fik hun udgivet børnebogen Mormors bog .

DKK 154.00
1

Legender fra Joma - Jens Christian Høj - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Legender fra Joma - Jens Christian Høj - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Er legender historier fra fortiden eller varsler om ting, der er i vente for de udvalgte? Circunaren Triparba og felinen Kirana befinder sig pludselig langt væk fra trygge rammer og skal forholde sig til både hvem og hvad, de tror på. Ligeledes virker det til, at de skal finde nogle af de svar, de søger, i storbyen Taj, som ingen af dem nogensinde har besøgt. Så hvad gør man, når man kommer fra en lille, isoleret by og pludselig befinder sig langt væk fra hjem i en verden, man knap nok kender? Deres valg kan komme til at få betydning for langt flere end dem selv. Uddrag af bogen Skulle det blive nødvendigt, var der flere knive her, tænkte han ved sig selv. Ikke at han håbede at få brug for dem. Gemt af vindueskanten betragtede Triparba i lang tid den åbne platform, uden at der skete noget. Lige inden han skulle til at slå sig selv oven i hovedet for at være paranoid, dukkede der et væsen op ude på pladsen. Triparba kiggede intenst på det. Det havde rejst sig op og stod ude i det fri. Han tænkte tilbage på alle de fortællinger, han som lille havde hørt fra scenen i Patuna uden dog at komme i tanke om en eneste beskrivelse, der kunne sætte et navn på den race, der stod ude på platformen. Om forfatteren Jens Christian Høj (f. 1982) har altid været fascineret af magiske fortællinger. Trods en uddannelse som ingeniør har fantasien aldrig forladt ham, og med debuten Legender fra Joma giver han sit bud på en historie, der bringer det bedste fra klassisk fantasy i en moderne fortælleform.

DKK 229.00
1

Genelsket - Lars Bjerregaard Jessen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Genelsket - Lars Bjerregaard Jessen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En aften på stranden sidder Anders med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet ... Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet? Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen. Uddrag af bogen I det fjerne ser han en sejlbåd med storsejl og forsejl. Båden krydser mod fralandsvinden og krænger en smule, så det øverste af kølen er synlig. Anders, der selv har sejlet en del i sit liv, bliver helt høj af at iagttage sejlbåden og følger den med blikket nogle minutter. Synet af den får ham til at tænke på sit tidligere liv. … Anders må koncentrere sig for at se det hele for sig. Hans tanker om båden laver tråde til fortiden. Med ét skrumper tiden ind, og historien om ungdomskæresten toner sig frem på hans nethinde. Om forfatteren Lars Bjerregaard Jessen (f. 1966) er uddannet cand.negot. og MBA. Han er tidligere kommunikationschef i en større privat virksomhed og underviser nu på videregående uddannelser. Han har udgivet trilogien: Nøgen hukommelse, Nøgen hjemkomst og Nøgent hjerte .

DKK 184.00
1

Katten Bubber og de tre andre katte - Marianne H.e. Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En vigtig brik - Lone Bindslev - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En vigtig brik - Lone Bindslev - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En vigtig brik er en fortsættelse af romanen Inderst inde og yderst ude . Selv om Vibeke og Robert endelig, efter Roberts mange depressioner, har fundet rytmen i deres ægteskab, begynder deres forhold alligevel langsomt at smuldre og gå i hårdknude igen. Det betyder derfor, at Vibeke atter beslutter sig for at overveje sit forhold til Robert, men hver gang hun forsøger at få ham i tale, dukker der hele tiden nye forhindringer op, så hun føler sig fuldstændig ude af stand til at handle. Heldigvis kommer fortiden hende til hjælp, men da det viser sig, at hun nu får endnu flere problemer at slås med, er hun efter mange tunge overvejelser parat til at opgive det hele! Men så tager hendes liv lige pludselig en uventet drejning, som får alle puslespilsbrikker til at falde på plads. Dog er der én brik, hun helt har overset! Nemlig den sidste og den vigtigste af dem alle! Uddrag af bogen Jeg var netop blevet færdig med den ekstra aftenvagt, jeg var blevet indkaldt til, og havde lige sat mig ind i bilen for at køre hjem, da jeg gennem bilruden pludselig fik øje på en skikkelse, der kom gående imod mig. Det var en mand, kunne jeg se, og et øjeblik blev jeg panikslagen, for det kunne kun være en af de psykisk syge patienter, der var stukket af fra den psykiatriske afdeling, der lå lige over for parkeringspladsen. Heldigvis drejede vedkommende af, lige før han nåede mig, og gik hen til sin bil. Men idet han åbnede bildøren, tændte lyset inde i bilen, og det syn, der mødte mig, fik mig til at ryste over hele kroppen. Om forfatteren Lone Bindslev (f. 1948) er uddannet producer og har været selvstændig i filmbranchen. Hun har skrevet en del manuskripter til erhvervslivet og forskellige dokumentarfilm til DRTV, blandt andet en film om sygdommen ALS. Ligeledes har hun skrevet teaterstykker til Dansk Teaterforlag. I 2021 udkom børnebogen Mormors bog og i 2024 romanen Inderst inde og yderst ude .

DKK 154.00
1

Udsyn inden for murene - Trine Petersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sølle menneske - John Lindblad Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sølle menneske - John Lindblad Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Baggrunden for denne bog er forfatterens undren over livet på kloden og ærgrelse over, at det klogeste dyr mod bedre vidende er klar til at ødelægge det. Vi har en perfekt tilpasset klode, hvor selve livet kun har ét formål: at skabe næste generation. Og vi spiser udelukkende for at være i stand til det. Der tilføres intet. Der forsvinder intet. Livet på kloden er ét eneste stort kredsløb. Alle æder hinanden. Græsset, oksen, løven, bakterierne. Liv andre steder? Vi kommer selv ude fra det uendelige, så naturligvis er vi ikke alene. Uddrag af bogen Både mennesket, dyr og planter har kun én mening med livet. Næste generation. Det lever vi for. Bagefter er vi overflødige, men pandelappen gør, at vi kan danne vores egen mening. Men hvordan er det dog opstået? Ganske langsomt ude i uendeligheden gennem mange milliarder år. Eller har en Gud skabt det hele? Hvorfor? Er det ikke bare en tilfældighed? Om forfatteren John Lindblad Christensen er født 1937 i små kår på Nørrebro i København, hvor han tilbragte de første 14 år af sit liv. Derefter blev han landbrugsmedhjælper, cykelbud, fabriksarbejder, chauffør og havde meget andet ufaglært arbejde. Først efter soldatertiden tog et andet liv fart. Han tog mellemskoleeksamen på aftenkursus og derefter lærereksamen. Sideløbende med lærergerningen gennem 30 år var han en ivrig debattør, dog mest på læserbrevs- og kronikniveau. Han har tidligere udgivet Gud er kun troen på Gud, Dumheder og Første gang – sidste gang.

DKK 124.00
1

Gaias gråd - Frans Selmer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gaias gråd - Frans Selmer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Forfatteren og Gaia (Jorden) fortæller gennem 365 digte – kaldet elegier – om bæredygtige emner inden for de ti udvalgte hovedområder: Gaia, Energi, Genbrug, Teknologi, Ressourcer, Produktion, Transport, Økonomi, Samfund og Aktuelt. Hensigten med digte og illustrationer er at få læseren til at tænke over de mange problemstillinger, vi og kommende generationer, som arvinger til vor Jord, stilles over for dagligt i forsøget på at ændre adfærd frem mod bæredygtighed og en grøn omstilling. Uddrag af bogen Gaias gråd – et års elegier er, som titlen antyder, skrevet over et år fra 1. februar 2019 til 1. februar 2020 og undertiden inspireret af hændelser i denne tidsperiode herhjemme og ude i den store verden. Læserækkefølgen kan vælges enten ud fra de overordnede ti temaer eller ud fra dato/ fortløbende nummer fra 1-365. Hvert tema har sin egen farvekode, som gengives på hver tekstside. Aktuelt: Ekstra Kriseri (210520) Efter Solens nedgang Hersker tusmørke Alle synes vi at leve i En sådan dual tid På en skarp kant mellem Lys og mørke I vildrede om den rette Vej mod frelse Vi færdes dagligt i Kriseorkanens øje Agerende på bølgerne Fra dens virke Ude af stand til at Bryde ud af tomrum Må vi blot vente til Om forfatteren Forfatteren har en baggrund inden for arkæologi, økonomi og it. Han skrev for en række år siden om Anholts historie, men arbejdede sidenhen i kommunalt regi med internationale webprojeker i forbindelse med kurser for folkeskolens lærere. Interessen for bæredygtighed og grøn omstilling udfolder forfatteren især gennem udvikling af læringsspil om bl.a. FN’s verdensmål og en række af de temaer, som digtsamlingen omhandler.

DKK 124.00
1

Indbrud som levevej - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Indbrud som levevej - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Oline Merle har været gift tre gange og fået datteren Ella med sin første mand. Hun fik datteren Søs med den næste mand. Da hun blev gift med den tredje mand, flyttede hun til Spanien og levede der i mange år uden kontakt til sine døtre i Danmark. I en alder af 72 år dør hendes tredje mand, og Oline finder ud af, at de slet ikke ejede deres hus og bil nede i Spanien. Hun bliver erklæret konkurs og rejser hjem til Danmark. Hendes døtre er alt andet end begejstret for hendes ankomst og ikke mindst grænseoverskridende adfærd. Det største problem opstår dog for Oline, da pengeafpressere fra konkursboet i Spanien opsøger hende i Danmark med pengekrav. Hun drives ud i skrupelløse, grænseoverskridende og kriminelle handlinger for at klare sig i Danmark. Hele situation tilspidses af, at Olines datter Ella er en del af et efterforskningsteam i Aarhus sammen med kæresten til hendes anden datter, Søs. Denne kæreste hedder Jacob Ibsen. Oline må hele tiden balancere på denne svære situation ikke at blive gennemskuet for sine kriminelle handlinger, hvilket ofte udfordrer hende med sindsoprivende handlinger til følge. Olines anden mand var psykisk syg og tog sit eget liv efter deres skilsmisse, men deres fælles datter Søs har arvet det psykisk udsvingende sind efter sin far og bliver diagnosticeret som bipolar. Uddrag af bogen Vi har holdt øje med dig, Oline. Du skylder os stadig penge, men bruger stadig selv penge på at nymale lejlighed med dyr maling, kan vi se på malerbøtterne. Desuden så er der sat dyre lædermøbler inde i stuen sammen med andre dyre lamper og så videre. Vi foreslår, at du sagtens kan afbetale 10.000 kroner her til den første. Du kan bare smide dem ned i det tomme fuglehus ude i haven på bøgetræet. Hvis pengene ikke er der som aftalt, må vi tage grovere metoder i brug, læste Oline og tog sig for munden. Hun genlæste brevet og kiggede forskræmt ud i haven. De havde åbenbart gået ude i hendes have og ublu gloet ind i stuen, tænkte Oline og ærgrede sig over, at hun ikke havde gardiner eller persienner, som hun kunne trække for, så hun kunne opholde sig inde i stuen, uden at skulle tænke på, om hun blev overbegloet eller overvåget ude fra haven. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton .

DKK 209.00
1

Til kamp for Moder Jord - Kim Risør - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Til kamp for Moder Jord - Kim Risør - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Moder Jord trues af en invasiv art, og the point of no return nærmer sig hastigt, uden at der sættes tilstrækkeligt ind til trods for de gode intentioner. Det hele eskalerer, da en ekstrem aktivist tager affære, og ord bliver til handling. Pludselig bliver hans løsninger en del af selve problemet, og næsten ingen ved besked om hans umenneskelige ideer, før det er ved at være for sent. Det store spørgsmål er, hvad der skal til for at sikre menneskehedens overlevelse − i harmoni med Moder Jord ... og os selv. Uddrag af bogen Kort efter kunne han skimte, at store isblokke fra gletsjeren nu lå flere kilometer nede af bjerget sammen med den enorme mængde sne, som lavinen havde ført med sig. I månelyset så det ret skræmmende ud, men missionen var lykkedes, og han følte sig i live og sporet ind på det helt rigtige langt om længe. Tvivlen var væk, og hans idé havde været genial: Det gjaldt om at flytte problemerne helt ind på livet af folk, hvis miljø- og klimaholdningen skulle ændres radikalt, og hvis der skulle være håb om, at der blev gjort noget ved det hele. De mange årtier med plastikøer i havene, som vi intet havde gjort ved, havde bekræftet den gamle tese om ”ude af øje; ude af sind”. Han håbede, at det denne gang blev mere nærværende for befolkningen, at der faktisk var store problemer, som der måtte tages hånd om og som ikke bare kunne ignoreres. Om forfatteren Kim Risør arbejder som rådgiver, og det helhedsorienterede mindset går igen i hans menneskelige spændingsromaner Forbundne kar , Tigger og nu også Til kamp for Moder Jord . Udgangspunktet er, at der – ud over god og spændende underholdning – skal være noget på hjerte og noget at reflektere over som læser.

DKK 148.00
1

Salt i såret - Stine Helth - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Salt i såret - Stine Helth - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Charlottes sommer i Danmark skulle bare være en tiltrængt pause i et hektisk liv som freelancer i London. Det hele skulle handle om hende og veninden Louise, om at genfinde sit forhold til det Danmark, hun forlod som barn. Hun skulle hjælpe med Louises baby, nyde den danske sommer og glemme alt om at være over tredive og ufrivilligt single. Hendes anstrengte forhold til småbørn og det uforløste brud med Louises bror burde have været de eneste knaster i projektet. Men så snart Charlotte sætter foden på dansk jord, bliver hun hvirvlet ind i en ubehagelig mordsag med tråde langt ind i sin personlige fortid. Det sætter både venskaber, sjælero og selvbillede alvorligt på prøve. Salt i såret er en blanding af den klassiske hyggekrimi og en roman om livet, som sammenfletter mordgåde og livsudvikling i en blød smoothie til læselysten. Uddrag af bogen Der lå et par joller og vuggede, men der var også noget andet, som brød de små glitrende bølger og fik vandet til at reflektere morgensolen i tusind forskellige retninger. Hun fik en mærkelig sugende fornemmelse i mellemgulvet. Det kunne ikke passe. Det var for langt ude. Hun greb ud efter Tobias, som var på vej forbi. ”Toby, hvad er det, der ligger derude?” ”Hvor?” ”Dér, ude ved den mindste af jollerne. Det ligner …” Det var for usandsynligt; hun kunne ikke få sig selv til at sætte ord på, hvad hun frygtede. Tobias var mere direkte. ”Shit! Det er et menneske! Der ligger sgu en i vandet derude. Kom!” Om forfatteren Stine Helth er gymnasielærer i Nordsjælland i fagene engelsk og religion. Netop kærligheden til engelsk litteratur og særligt den klassiske hyggekrimi inspirerer hendes forfatterskab. Skrivningen skaber ro og livsrum i en travl hverdag, og det er håbet, at bøgerne på samme måde kan blive en underholdende oase for læseren.

DKK 197.00
1

Hold til højre - Martin Henriksen Fortalt Til Thomas Wivel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hold til højre - Martin Henriksen Fortalt Til Thomas Wivel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En af de mest fremtrædende profiler fra Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, holdt en skelsættende tale ved partiets årsmøde 18. september 2021. Talen fik Pia Kjærsgaard til surt at vende tomlen nedad. Ikke desto mindre blev Henriksen samme aften valgt til partiets hovedbestyrelse med flest stemmer af alle kandidaterne og stillede senere op til et dramatisk formandsvalg mod Morten Messerschmidt. Formålet med bogen her er at få Martins verden frem. Han er et intenst bekendtskab. Hans historie er turbulent og viser ham som loyal partisoldat, men også som kriger i en egen kamp for politisk overlevelse efter sit stormfulde exit fra Dansk Folkeparti. Han er ikke en mand, der har tænkt sig at give op, og i denne bog fortæller han uden filter om sit syn på sit tidligere parti og om sin dybe bekymring for den højrefløj, han ser som en livsnødvendighed for Danmark. Uddrag af bogen Nu kunne det være, at højrefløjen skulle bruge nogle år på at arbejde sammen. Og så håber jeg, at den bliver opmærksom på ikke at blive offer for den selvsamme politiske korrekthed, den på mange måder selv har kørt sig i stilling som værende modstander af. Der må gerne være direktører og akademikere på højrefløjen, naturligvis, men rygraden skal være dem, der er ude at arbejde som almindelige lønmodtagere. Det er vigtigt med de almindelige lønmodtagere. De er hverdagens helte. Dem, der er ude at løfte de gamle, dem, der sætter brostenene på plads. De skal være rygraden! Om forfatteren Martin Henriksen er medlem af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune. Han er tidligere medlem af Folketinget og var før sit exit fra Dansk Folkeparti en af de højst rangerede medlemmer af partiet. Han er gift og far til tre og bidrager fortsat landspolitisk med indlæg og bøger. Thomas Wivel har tidligere skrevet en række biografier og er forfatter, komiker og ihærdig debattør.

DKK 161.00
1

Miniatureprinsessen møder musefamilien - Annette Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ny Jord - Bruno Skibbild Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De dræbte mænd - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De dræbte mænd - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella, Silas og Ibsen, er denne gang blevet udfordret af en sag om midaldrende mænd og deres gang på danske krostuer, men for nogle vedkommende bliver det sidste gang, de ses i live. Spørgsmålet er hvorfor, og sagen udvikles som ringe i vandet, der breder sig ud til Viborg og Aalborg, så politikredsene i disse områder også involveres. Det bliver en logistisk udfordring at finde hoved og hale i denne opklaringssag, hvor motivet ikke ligger lige for, og sporene peger ikke i en entydig retning. Team Milton tager utraditionelle metoder i brug i forhold til kroejerne, da de desperat mangler en udvikling i sagen om De dræbte mænd , som er bind 36 i krimiserien om Team Milton. Li-Mei får et afhængighedsproblem og finder det svært at finde det rigtige tidspunkt at fortælle Milton, at hun som nyansat chef er gravid. Hun har heller ikke fortalt Ming, at hun er ansat i en 85 procents chefstilling sammen med Milton. Ella har kameraovervågning på sin mor, Oline, og har en plan, som involverer Silas. Uddrag af bogen “Hørte du, at politiet i Midt- og Vestjyllands havde meldt ud, at en Jes Akselsen var forsvundet,” sagde en midaldrende mand bag Anita til en anden mand lige foran hende. “Jeg hørte det godt, hans Land Rover er heller ikke set nogen steder, men nogle havde set landroveren holde midt i Aalborgvejens kryds i går ude i Gug. De søger vidner til hans færden,” sagde den næste bagved i køen, som også var en mand. “De søger også en blå firhjulstrækker, der var bremset op på den anden side af krydset. Det ligner faktisk den blå firhjulstrækker, der holder ude på p-pladsen, hvor jeg er parkeret,” sagde den første midaldrende mand. “Var der nogen i bilen?” spurgte den anden mand. “Næ, men der lå en kasserolle på bagsædet. Derfor husker jeg den tydeligt,” sagde manden. “Men tag da og ring til politiet,” foreslog den anden. “Jo, men det vil jeg da gøre,” lovede manden. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton .

DKK 197.00
1

Krigens barn og vogterhustøsen - Conny Braüner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krigens barn og vogterhustøsen - Conny Braüner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krigens barn og vogterhustøsen fortæller om en barndom i et fattigt, men meget kærligt landarbejdermiljø. Conny var den ældste i en søskendeflok på syv og måtte derfor hjælpe til med at se efter og passe de yngre søskende. Selv om Conny ikke var ret gammel ved krigsudbruddet, satte krigen dybe spor i den lille pige. Under Anden Verdenskrig måtte den lille familie ofte flytte efter, hvor faderen kunne finde arbejde. Det blev til mange forskellige steder, familien måtte slå sig ned for en kortere eller længere periode. Efter krigen fik Connys mor arbejde som ledvogter ved statsbanerne, og familien flyttede ind i ledvogterhuset i Egeris. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde med forefaldende arbejde. Conny var begyndt at gå i skole som seksårig, en tid, der var præget af drillerier fra elever og en uretfærdig lærerinde. Heldigvis havde tiden også lyspunkter, blandt andet når Conny var ude i naturen. Uddrag af bogen Aftentimerne om vinteren står for mig som noget særligt. Ofte vandrede mine tanker og følelser tilbage til Vogterhuset, og jeg bliver igen den lille pige, som sidder klistret op ad min fars ene ben og min søster Alis ved det andet. Kurt og Jens havde overtaget ærespladsen på fars knæ. Ruth sad for det meste hos mor. For hun var et svageligt barn, som havde ligget på sygehuset et halvt år. Når vi besøgte hende, måtte vi stå uden for nogle store vinduer. Vi måtte ikke komme ind, for lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Måske havde hun en sygdom, som kunne smitte. Preben, som var født i 1949, skulle også altid sidde hos min mor, og Brita, som var født et år før Preben, var klemt ind mellem Kurt og Jens i fars favn. Zenta lå på sin plads ved kakkelovnen. Alt var fredfyldt. Om forfatteren Conny Braüners malerier og forfatterskab handler om spiritualitet, livet, døden og ikke mindst kærligheden. Connys store passion er at læse bøger, og hun følger med stor interesse, hvad der rører sig i det nære samfund såvel som ude i den store verden. Trods det Conny er 86 år, underviser hun stadig i meditation.

DKK 197.00
1

Dybhavsmatrosen - Jørgen Henrik Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dybhavsmatrosen - Jørgen Henrik Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Da Ebbe Thomsen i 1913 fik hyre på et skib i indenrigsfart, havde han ingen anelse om, at det blev starten på et langt liv med en udenlandsk maritim karriere. Hans oplevelser ude i Stillehavet er beretningen om dæksdrengen fra Kolding, der som ung blev drevet af eventyrlyst, videbegær og ikke mindst af den kærlighed, han mødte på Samoa midt i Polynesien. Da han for første gang ankom til hovedstaden Apia, vidste han, at hans skæbne var beseglet. Det var her, han ville leve resten af sine dage. Ved første øjekast lignede det hele en naturperle i skønhed helt uden sidestykke. Det skulle dog snart vise sig, at der under overfladen lå stærke altødelæggende naturkræfter og lurede. Til søs uddannede Ebbe sig til matros, styrmand, telegrafist og navigatør. Hans ansættelse på amerikanske handelsskibe og flair for tal og handel berigede ham også med en maritim handelsuddannelse. 2. verdenskrig satte en brat stopper for en ellers lovende karriere i Polynesien. Skæbnen ville, at Ebbe ufrivilligt måtte foretage et stort karriereskift. Skiftet resulterede i, at han endte som politidirektør. Kærligheden til Polynesien og hans nye familie fjernede aldrig længslen hjem til Danmark. Savnet af hans danske familie fremgår af de mange års brevudveksling. De fleste af brevene hjem til familien blev af sikkerhedshensyn under 2. Verdenskrig gemt i et chartek. De blev først fundet i 1998 og er baggrunden for, at Ebbe Thomsens historie nu kan fortælles. Ebbe Thomsen er forfatterens grandonkel, og det var i et arvet møbel, at brevene dukkede op. Uddrag af bogen Bange og ude af kontrol, knugede han sig fast, samtidig med at han begyndte at lave gylpebevægelser. Hans knoer var allerede hvide af at holde fast, og han forsøget at få kontrol over spiserøret Pludselig kastede han op. Vindpresset gjorde, at maveindholdet sprøjtede ud over hele ansigtet. En del havnede nede i cockpittet og på vadsækken. Noget fløj bagud og ramte haleroret. De få gange han, i sit liv havde kastet op, var ingenting ved siden af det, han gennemlevede de næste ti minutter, men til sidst var der ikke mere i maven, og han sad foroverbøjet med smerter i mavemusklerne. Om forfatteren Jørgen Henrik Jensen (f. 1950) er uddannet klejnsmed og ingeniør. Dybhavsmatrosen er baseret på sømanden Ebbe Thomsens breve hjem til Danmark i perioden 1914 til 1974. Handlingen udspiller sig parallelt med handlingen i debutromanen, De valgte at kalde dig Grethe .

DKK 197.00
1

Hvad er meningen? - Camilla Guldager Troelsø - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I fodsporene af en engel - Viktor Frank - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Håbet dør aldrig - Irma Frieda Selma Torres - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Håbet dør aldrig - Irma Frieda Selma Torres - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Håbet dør aldrig begynder med at fortælle en biografisk tidshistorie. Jo mere forfatteren beskæftiger sig med at fortælle sin egen livshistorie, jo mere kan læseren følge med i, at forfatteren er et tidsvidne. Historien bliver spændende, da det hele foregår i et lille hjem, hvor livet bliver mere og mere besværligt, da hele familien er statsløse. De lever som udsatte, da de ikke har et tysk pas, ganske enkelt har de ikke penge til at købe det tyske statsborgerskab, alle og enhver kan sende dem ud af landet. Faderen arbejder for en lille løn i sin fætters slagteri. Da moderen er meget syg, ender det på tragisk vis, hun dør som 34-årig. Børnene Erika og Irma flytter for en kort tid til Oma Stein i Hagenerstrasse. Knap tre måneder efter moderens død gifter faderen sig med en meget yngre kvinde. Hun bryder sig slet ikke om de to børn, og en mishandling på brutal vis begynder. Faderen begår selvmord, og børnene finder ham hængende i sit eget slips. De to børn blev vajsenhusbørn og kommer et år i et katolsk børnehjem i Gerresheim, som er en forstad til Düsseldorf. Uddrag af bogen Jeg tilbragte mine 2 bedste barndomsår i Pommern. Vi boede midt ude i skoven i et lille primitivt hus med en stor lade. Vi havde ingen elektricitet. Langt fra huset ude i skoven lå der en brønd. På brønden var anbragt et stort bræt for at undgå, at blade og snavs faldt i drikkevandet. Brættet havde set sine bedste dage, det var til dels råddent. Vi børn var bange for at falde i brønden, når vi skulle hente vandet. Jeg fik en lang snor omkring maven, så skulle jeg kaste den spand, som hang i snoren, ca. 10 meter ned i brønden. Det var tungt, når der var vand i spanden, og den skulle trækkes op. Sådan var forholdene, og vi havde brug for vandet til alt muligt. Der fandtes ikke andre muligheder. Vores gårdsplads blev renset hver nat af vildsvin, de åd alt det affald, som vi havde smidt ud på pladsen om dagen. Gårdspladsen var ligesom fejet næste morgen. Om forfatteren Irma Torres er født 1938 i Düsseldorf. I 1945 flygtede hun med sin søster, tante og mormor fra russerne og landede i interneringslejren Hasselø i Danmark. I begyndelsen af 1947 kom de tilbage til Düsseldorf. 1955 blev Irma tvangsgift som 17-årig og levede sammen med sin mand i Danmark, indtil hun i 1974 blev skilt. Irma blev gift med sin store kærlighed, pressefotograf Carlos Torres, i 1975. Med ham oplevede hun vidunderlige og gode år indtil hans død i 2014.

DKK 138.00
1

Jagten på den tyske forbindelse - Peter Grydehøj - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jakkesæt og tændrør - Aspen Hadley - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jakkesæt og tændrør - Aspen Hadley - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Liv Phelps har en mission: tage sin eksamen, forblive uafhængig, redde sin familie og begynde et nyt liv langt fra den lille by, hvor hun er vokset op. Kærlighed optræder ikke på listen. Imidlertid har universet anden indstilling til, hvad Liv har brug for, og da den flotte Blaine Harris træder ind på den restaurant, hvor hun arbejder, beslutter hun sig for at give ham en chance. Blaines liv er fuldstændig anderledes end hendes, og han præsenterer hende for ting, hun længe har drømt om. Men da han presser hende til at få sin gamle bil tjekket hos den lokale mekaniker, sker noget uventet. Connor Hunt, der bor i samme lille by, har ikke stået øverst på Livs liste over favoritmennesker, siden hun var vidne til hans til, hvordan det lykkedes ham at få skabt et forfærdeligt omdømme. Han er en tryllekunstner med biler, og han kan ikke tåle synet af en maskine, der lider. Han har en plan til, hvordan han kan redde Livs bil, selvom hun ikke kan betale. Aldrig nogensinde havde Liv forestillet sig, hvordan et simpelt ’ja’ kunne sende hende på den rutsjebanetur, hun altid havde prøvet at undgå. Uddrag af bogen ”Hej,” svarede jeg. ”Hallo,” svarede Blaines stemme. ”Jeg håber ikke, jeg forstyrrer?” Jeg kunne ikke fortælle ham, at han faktisk forstyrrede, for Blaine vidste faktisk slet ikke, at jeg malede. Ingen ude for min familie og Kelly vidste det. Det var noget, jeg holdt for mig selv. Jeg tvang et smil frem i min stemme og fortalte ham, at han ikke forstyrrede, selvom mine øjne kiggede længselsfuld tilbage på lærredet. 30 minutter mere havde været fantastisk. ”Fantastisk,” svarede han. ”Jeg ville bare høre, hvordan din bil havde det?” ”Min bil?” ”Ja. Jeg har været bekymret for den, lige siden vi var ude den anden aften. Den lød virkelig medtaget. Jeg tror altså ikke, at det er sikkert for dig at køre rundt i den i den tilstand.” Det var uventet. Var vi det sted i vores forhold, hvor han kunne komme med den slags forslag? Hvem ved, men selvom det var sødt af ham, så havde jeg egentlig ikke lyst til at snakke med Blaine om min skrotbunke af en bil med ham. ”Det er virkelig sødt af dig,” svarede jeg så betænksomt, som jeg kunne, ”men det er altså ikke noget, du behøver bekymre dig om. Jeg har kørt i den samme bil i årevis nu, og den har aldrig svigtet.” Om forfatteren Aspen Hadley er amerikansk forfatter. Hun har fortalt historier, siden hun skrev sin første roman ved køkkenbordet i 8. klasse. Aspen skriver den type bøger, hun selv elsker at læse: underholdende og sjove kærlighedshistorier, der efterlader en med en god følelse i kroppen.

DKK 222.00
1

De fire nisser - Camilla Elsby Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den sorte hævner - Emil Agertoft - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk