68 resultater (0,29042 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Sort Maling - Claudia Maria Bertola - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sort Maling - Claudia Maria Bertola - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Milano. Den kønne, blåøjede, blonde Adele på tolv år forsvinder efter at have postet en selfie på et socialt medie, hvor hun efterligner Edvard Munchs berømte maleri Pubertet . Den mystiske forsvinden involverer, foruden hendes forældre, en håndfuld karakterer, der udgør et et billede af vores samtid. Den mest ivrige af dem er Marina Novembre, hvis gigtplagede hænder fungerer som et redskab for den clairvoyantes undersøgelser af det virkelige og det virtuelle. Denne kvinde, der kender til farerne ved Dark Web, er overbevist om, at pigens forsvinden har noget at gøre med Sort Maling , en pronazistisk sekt, der gennem nettet lokker de udvalgte til at skabe den perfekte race. Men en tragisk kendsgerning dukker op fra fortiden, som angiver en helt ny retning. Det bliver begyndelsen på den katarsiske proces. Alt kan renses. Eller kan det? For hvis uhyret ikke bor inden i os, så venter det på os lige rundt om hjørnet. Uddrag af bogen “Da tæven lagde billedet af sig selv på sengen ud på nettet, kunne jeg ikke tro det. Billedet var identisk med Munchs Pubertet . Jeg må indrømme, at hun var god på billedet. Jeg var ikke sikker på, at hun ville imødekomme en så særlig anmodning: at gengive et billede af sig selv identisk med et maleri. Men det var et af Sort Malings tests, og den skulle bestås. Jeg var heldig, Adele viste sig at være en rigtig egocentrisk ... nullitet!” Og her holder Stefano en pause for at tillade pigen at tro, hun har været offer for sin egen forfængelighed. Og det er præcis, hvad Adele mener, hun har været. Bøddelen genoptager sin monolog. ”Dette billede var knoglen til at kaste for blodhundene, der ville efterforske Adele Dragos forsvinden, for at få dem til at tro, at hun var et offer for Sort Maling. Og frem for alt var det signalet om, at hun selv havde været klar til at falde i nettet.” Om forfatteren Claudia Maria Bertola er italiensk forfatter. Hun bor og arbejder i Milano som art director og tekstforfatter. Hun debuterede med Sort Maling , som var semifinalist til Nebbia Gialla 2020-prisen.

DKK 197.00
1

Fra sort til hvidt - Tore Angelsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fra sort til hvidt - Tore Angelsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vi møder den midaldrende Jakob Nilsen på Sjusjøen. Han er ivrig langrendsløber, som nyder livet på fjeldet. Ved et tilfælde møder han en tidligere kæreste. Hun har en samlever, og hurtigt kommer jalousi til at spille en vigtig rolle i historien. Jakob oplevede en svær periode som ung, og han finder nogle noter, han skrev dengang, som minder ham om, hvordan han voksede ud af problemerne. Personlig vækst, værdier, hvide løgne, egoisme, skyldfølelse, og hvad der kan være rigtigt og forkert, er temaer, som Jakob bliver konfronteret med gennem romanen. Uddrag af bogen Skyldfølelse er noget, han har formået at undgå i de fleste sammenhænge, men med denne hændelse er det anderledes. Det er kommet som et mørke næsten hver dag i hans sind, selvom han forsøger at skubbe det væk. Nu også foran pejsen, i den behagelige og rolige hyttestemning, kommer skyldfølelsen uønsket over ham. Han kan bare se på brændekassen, så kommer de tunge tanker. Han mærker det gør ondt i maven, måske skulle han bare sælge hytten for at blive færdig med det hele. Sådan har han ofte tænkt de sidste tre år. Men han ved, at det bliver at flygte fra det ubehagelige. Selvom det er fristende, så er det noget, han gerne vil kæmpe imod. Om forfatteren Tore Angelsen er norsk forfatter bosat i Oslo. Han er uddannet økonom og har en etårig grunduddannelse i psykologi. Han har deltaget i Birkebeinerrennet de seneste sytten gange, løbet har været afholdt. Romanen Fra sort til hvid er hans debut, og Danmark er det første land, hvor den udkommer.

DKK 158.00
1

Der ligger en sort højhælet sko på kørebanen - Ulla Koppel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Der ligger en sort højhælet sko på kørebanen - Ulla Koppel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En sort højhælet sko på kørebanen sætter gang i en strøm af billeder og tanker om kvindehad og giftig maskulinitet, krig, kapitalisme og meget mere. En skarp og vedkommende tekst, der på en helt original måde tager livtag med nogle af samtidens allermest presserende emner. En bog til tiden. Uddrag af bogen Planterne er ikke vores. Planeterne er ikke vores. Dyrene er ikke vores. Mennesker er ikke vores. Himlen er ikke vores. Vores ejendom. Den sorte sko tilhørte kvinden på cafeen. Der sad hun med sin lille datter på 12, da hendes ægtemand kommer drønende ind og skærer hendes hals over. En anden person i cafeen optager hændelsen på video og sender den viralt. Kvinden står op og holder på halsen, den hvide bluse farves rød over det hele, mens barnet skriger ”åh mor, du må ikke dø, du må ikke dø”, og moderen skriger til sin datter ”jeg vil ikke dø fra dig, jeg vil ikke dø fra dig”. Dette hjemsøger mig. Ser hende for mig med den hvide bluse, der bliver farvet rød, og med de sorte sko med høje hæle. Om forfatteren Ulla Koppel er sceneinstruktør, skuespiller, sanger, forfatter. Medlem af Solvognen og satiregruppen 4xRita. Onewomanshows. Hun har skrevet og instrueret siden 1982 på bl.a. Betty Nansen, Fiolteatret, Krudttønden, Folketeatret og Sorte Hest. Hun har også skrevet og instrueret mange forestillinger på sit eget Verdens Mindste Teater og tekster til adskillige musikværker. Udgav i 2016 Adressebog (Det Poetiske Bureaus Forlag).

DKK 124.00
1

Sorte åkander - Michel Bussi Fred Duval - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sorte åkander - Michel Bussi Fred Duval - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste. Da Michel Bussis prisvindende roman Sorte åkander udkom i 2011, vandt den både læsernes og anmeldernes hjerter. Men betyder det også, at man kan omskabe den til en enestående tegneserie? Ja, det gør det, hvis den er bearbejdet af Fred Duval, og Didier Cassegrain har stået for tegningerne. Cassegrain er kendt for sine actiontegneserier, men denne gang griber han penslen for at nedlægge al sin kunstneriske kunnen i denne historie, som udspiller sig i impressionismens hovedstad. Takket være Fred Duval og Didier Cassegrain kan Michel Bussis roman nu læses i tegneserieform. En åbenbaring. Uddrag af bogen – Det er Stéphanie Dupain, der er i fare! Da jeg mødtes med hende, fornemmede jeg noget … Et lidt for intenst blik, et lidt for kraftigt håndtryk … En bøn om hjælp. Nu har jeg sagt det! – Siden De nu er så glad for at tale rent ud af posen, så synes jeg, De vrøvler, chef! Hun er nuttet, helt sikkert! Jeg kan godt se, hvor De vil hen, men De må ikke forlange, at jeg tilslutter mig Deres teori!

DKK 197.00
1

mellem rum - Pernille Kim - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Anna Anchers glans - Nete Krøll - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De 10 vise sten - Milena Penkowa - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De 10 vise sten - Milena Penkowa - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Denne bog giver dig en helt ny og praktisk løsning, som du kan bruge, hver gang du rammes af en livskrise (f.eks. skilsmisse, fyring, trafikulykke, sygdom, tvangsauktion, sorg, chikane etc.), som sender dig ned i et sort hul. Det er en nytænkende selvhjælpsbog, der baserer sig på 10 sten – de 10 vise sten, som du skal bruge undervejs. Hver af de 10 sten repræsenterer noget uønsket (dele af krisen) og noget nyt (dele af løsningen). Grundlaget er viden om hjernen, og det hele er evidensbaseret, selvom det er en praktisk guide, alle kan læse uden forkundskaber til hjernen. Samtidigt er det fortællingen om forfatterens egne sorte huller, som hun hver gang har kæmpet sig ud af ved hjælp af de 10 vise sten. Uddrag af bogen Selvom jeg troede, jeg levede verdens bedste liv, mens jeg var professor på Københavns Universitet, så har jeg nu opdaget, at det kun var verdens næstbedste liv, for det allerbedste er det, jeg har nu. Men når vi er i det sorte hul, ser det hele som oftest bare sort og umuligt ud, og det er derfor svært for mange at tage hul på sin egen genopbygning. Skulle du forfalde til at sidde fast i det sorte hul, er du ikke den første, for vores hjerne er ikke en nem medspiller, når først stresshormonerne raser. Men du skal ud af hullet, for ellers bliver det dit livs værste tid, og du går glip af chancen for fornyelse og nye muligheder. Om forfatteren Milena Penkowa er ekspert i hjernevidenskab, sindet og sundhed. Hun har været professor på Københavns Universitet og bruger i dag al sin tid i virksomheden Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub. Hun bor sammen med Dr. Snubbi på Vesterbro i København.

DKK 136.00
1

De knuste dimensioner - Alex Mangor Grave - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De knuste dimensioner - Alex Mangor Grave - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Da en gigantisk energislugende kæde en dag skyder ud af ingenting og sætter sig uhjælpeligt fast i hans planet, beslutter Arc sig for at trodse forbuddet om at betræde det tabubelagte bjerg, hvorpå den er fæstnet. Det lykkes ham mod alle ods, sammen med sine venner Anna og Marius, at befri deres ellers dødsdømte hjem, men snart lærer de, at alle planeter i hele universet har lidt samme skæbne, og at et mystisk sort hul i dets centrum er kilden. Uløseligt forbundet til det mægtige Knibtangssværd via en sort kæde, der er direkte sluttet til hans hjerte, samt en ukuelig vilje og retfærdighedssans, drager han og vennerne ud på en fantastisk, men farefyldt mission for at redde verden. Alt imens de spørger sig selv, hvem eller hvad der står bag? Fyrtårn 2: De knuste dimensioner er en fortælling om ukueligt venskab og broderlig kærlighed. Det er den hæsblæsende opfølger til Fyrtårn . Uddrag af bogen Der var hvide streger og sprækker overalt, nogle steder var væggen allerede begyndt at krakelere, og det anede mig, at blot ét sammenstød til ville ødelægge den. “Stop, Noah!” råbte jeg med hånden fremstrakt og dirigerede hans opmærksomhed rundt i rummet omkring os, “kan du ikke se, hvad det er, vi gør? Vi er nødt til at sætte hjertet på plads med det samme, ellers vil alt, hvad vi nogensinde har kendt og haft kært, være borte for evigt!” Han fnyste. “Du mener, alt, hvad DU nogensinde har kendt og haft kært, broder,” sagde han koldt og begyndte at samle kræfter til det sidste altafgørende sammenstød. Om forfatteren Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.

DKK 214.00
1

Venskab og hjemve - Lene Lehnskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Venskab og hjemve - Lene Lehnskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Venskab og hjemve handler om en stor, sort hund, der ser en lille mand sove på en bænk i parken. Hunden lægger en hundesnor og en stor, sort pote på mandens mave. Manden sætter snoren på hunden og følger den, så godt han kan. Han kan mærke, hunden har en plan med ham. De oplever mange ting sammen. Den Lille får bøllebank. Den Store charmerer sig ind hos en sød Fakta-pige, som gemmer noget lækkert til dem begge to i baggården. Den sure vicevært smider dem ud, da de leder efter mad i forretningens skraldespande. De kommer forbi en fodboldbane, hvor der spilles kamp. Den Lille falder i snak med en mand med en pose øl. Det bryder Den Store sig ikke om. Turen bringer dem ind i en krigszone, hvor de må flygte sammen med en mor og hendes børn. Kragen, den sidder stadigvæk højt på sin gren. Uddrag af bogen Manden på bænken sover tungt. Man kan høre en dyb snorken, der ruller som torden i det fjerne og ender i et dybt pust. Den Sorte hund går hen og lægger sin hundesnor på hans mave. Den Lille sover videre. Så lægger hunden sin store sorte pote på hans mave. Den lille mand vågner med et sæt. – Hvad? han åbner øjnene og ser lige ind i de store sorte hundeøjne. Det var dog pokker til stor hund, tænker manden og rejser sig med besvær. Han er lidt stivbenet, så det går langsomt. Hundesnoren ryger ned på jorden. Han ser på den og ryster på hovedet. Den Store har trukket dem hen til skolen. Det er den lille mand ikke glad for. Netop den skole går han langt udenom. Ungerne har frikvarter. Nogen af de store lømler opdager hunden og manden. – Se, der kommer den lille gnom, med hængerøv og høgenæse. Om forfatteren Lene Lehnskov, født 1949 i Bogense på Fyn. Uddannet pædagog. Har skrevet siden 1970’erne.

DKK 124.00
1

Mælkebøtten - Anne Marie Hüttel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Barske beretninger - Lisbeth Bruus Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rejsen til Baxzogorgien - Peder Kjeldgaard Gravesen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rejsen til Baxzogorgien - Peder Kjeldgaard Gravesen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Som barn syntes jeg altid, at ”gamle” mennesker var meget fascinerende. De var hyggelige, havde ikke så travlt, og for det meste havde de også god tid til at lege med en. De var så dejligt rolige og tilmed meget sjove i deres væremåde. Det eneste, der bekymrede mig, var, at jeg vidste, at når de var gamle, skulle de en dag ud på en længere rejse. Jeg brugte lang tid til at spekulere over, hvad der så skete med dem.Denne bog er en eventyrlig fortælling om børn og ”gamle” mennesker. Den handler også om det evige liv. Er det måske noget i retning af et plejehjem?Glæd dig til at møde Martin, Åge, Mon Kashim, kejser Augustus den yngre samt alle de andre interessante personer. Målet er måske ikke altid det vigtigste, men rejsen dertil. Bogen henvender sig til 8- til 14-årige. Uddrag af bogen Efter at vi var kommet hjem fra bakken sent om aftenen, havde jeg svært ved at falde i søvn, Martin. Tankerne kredsede hele tiden om morgendagens rejse, og om alle de store oplevelser, der ventede os forude. De fyldte mig med en dirrende spænding, der gjorde det svært for mig at sove. I lang tid vendte, og drejede jeg mig i sengen, før jeg omsider sank ind i urolige drømmerier. Midt om natten vågnede jeg med et sæt dryppende af sved og råbte: ”Skynd jer, Mon Kashim, Martin og Augustus, vi må væk i en fart!” Årsagen var Esmaraldas spådom. I drømmen så jeg en rytter galoperer efter os siddende på en sort hest iført en sort rustning. I hånden holdt han en lang spids lanse. Bag visiret, der dækkede hans ansigt, kunne jeg skimte to lysende røde øjne. Rytteren nærmede sig faretruende, og vi forsøgte at løbe, men lige meget hvor meget vi løb, kom rytteren bare tættere og tættere på os. Imens kunne jeg høre spåkonens øreringe dingle. – ”Løb, løb, løb,” råbte hun. Om forfatteren Peder K. Gravesen (f. 1968) voksede op på landet nær Middelfart, hvor han havde meget frihed og kunne udfolde sin fantasi og kreativitet. Som voksen har det været svært for ham at finde en tilsvarende frihedsfølelse, men som forfatter har han på nyet fået muligheden, som han håber at kunne viderebringe til sine læsere.

DKK 154.00
1

Sygepleje set indefra - Sebastian Strange Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Under et lag af muld - Helle Bengtsson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Himlen for lidt siden - Thomas Wivel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dødemandstågen - Danny Biltoft Davidsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dødemandstågen - Danny Biltoft Davidsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Efter et hektisk eventyr på piraternes måne genoptager Destin og hans nye venner jagten på skattejægerne og Maridel. Rejsen tager dem til planeten Dawnsbury, hvor Destin må erkende, at det ikke er så let at være kaptajn. Men snart er besværlige besætningsmedlemmer, skibsreparationer og pengemangel kun de mindste af hans bekymringer, for i nærheden af planeten lurer en mørk og farefuld hemmelighed. Uddrag af bogen ”Kender I ikke Dødemandstågen?” ”Dødemandstågen?” gentog Abrielle og gik tættere på den gamle mand. ”Stjernetågen, som grænser op til denne planet,” svarede han og pegede sin dirrende stok mod den sorte masse i rummet. ”Dawnsbury er for tiden i den del af sit kredsløb, hvor vi er tættest på den, så vi kan se den hver dag.” ”Stjernetåger er fulde af farver og lys,” brød Destin ind. ”Ikke Dødemandstågen. Det er en sort tåge, så mørk, at intet lys kan trænge gennem den. Nogle gange, mens Dawnsbury passerer den, bliver den så tæt omkring planeten, at vi ikke ser vores stjerne i dagevis. Det er et farefuldt sted, hvor utallige skibe og deres mandskaber er forsvundet.” Om forfatteren Danny Biltoft Davidsen er født i 1985 i Højby på Sjælland og har udgivet science fiction, siden han var sytten. Han har altid brændt for at bruge sin fantasi og fortælle andre en god historie. Til daglig bor han i København og arbejder i en biograf.

DKK 172.00
1

Bue og Pil i Gudme - Leif Søndergaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bue og Pil i Gudme - Leif Søndergaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bue og Pil i Gudme foregår i den sene jernalder i 530’erne. Bue og Pil er tvillinger. Deres mor dør, som det ofte skete, i barselssengen, så deres far, Bjarke, bliver alene. I stedet får de Sigyn som plejemor og Arv som plejebror. Til deres navnefest bliver der fremsagt digte til Thor og Freja, så de kan beskytte de to børn. De tre børn vokser op sammen. De hjælper med arbejdet, men de har også tid til at lege. En dag sejler de ud på søen, og efter at de har fisket, lægger de sig til at sove i bunden af båden, mens Sigyn tror, de er druknet. Der er som hvert år gang i sommermarkedet ved Lundeborg, men denne gang har en af de handlende en sort dreng med. Bue og Pil bliver gode venner med Svart, som han hedder. Da handelsmanden skal rejse, får Svart lov til at blive som træl hos Bjarke. Svart fortæller levende om det land, han kom fra, før han blev indfanget og ført hele vejen til Gudme. Da efteråret nærmer sig, bliver himlen en dag helt sort, og det bliver den ved med at være i næsten to år. I starten klarer de sig i Gudme, men der bliver misvækst, så efterhånden mangler de mad. Dyrene begynder at dø, og så dør flere og flere mennesker i landsbyen af sult og sygdom. De tror, at det er verdens undergang, der er på vej. Sigyn og Arv dør den anden vinter, og Bjarke beslutter, at de må rejse væk, uden at de ved, om de nogensinde kommer tilbage til Gudme. Uddrag af bogen Det blæste voldsomt, og skyerne for hen over himlen i rasende fart. Natten var skiftevis lys og mørk, alt efter om månen var fremme, eller skyerne skyggede for den. Gunhild havde ligget på sit leje af hø mellem skindene i mange timer og ventet på, at hun skulle få lov til at føde. Veerne blev ved og ved. De ville ingen ende tage. (…) De gik sammen ned til søen, og det var Sigyn, der først fik øje på båden, der drev rundt midt ude i søen. Børnene var ikke at se nogen steder. Sigyn begyndte at græde: ”De er druknet. De er druknet alle sammen!” Regnar var også blevet usikker, men han prøvede at trøste Sigyn: ”Det kan jo være, de er gået i land et eller andet sted.” Sigyn hulkede: ”Nej, det er de ikke, for så vil båden ikke være midt ude på søen. Hvad skal vi gøre?” Om forfatteren Leif Søndergaard er forhenværende lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Han har skrevet en række bøger og artikler om middelalderens dagligliv, fester og fornøjelser. Tidligere er udgivet to børnebøger om Jens Langkniv og hans meritter i begyndelsen af 1600-tallet. Tidligere er udkommet Gro og Rune i Gudme , der foregår hundrede år før de to sammenhængende fortællinger Bue og Pil i Gudme og Bue og Pil på rejse.

DKK 136.00
1

Willificeret - Wilfred Hojby - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Strisseren fra Ammersee - Ina May - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Strisseren fra Ammersee - Ina May - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Optagelserne til krimiserien Hieronymus Hart – Strisseren fra Ammersee finder sted i den lille bayerske by Herrsching. Viktor Lässig, der spiller kriminalkommissær Hieronymus Hart, bliver afpresset. Hvis han ikke gør, som der bliver forlangt, vil der ifølge beskeden komme til at ske noget. Men Viktor er ikke typen, der lader sig true, og han ignorerer i første omgang advarslerne. Da der rent faktisk sker noget, bliver han pludselig mistænkt for at have noget med manuskriptforfatterens ulykke at gøre. Uddrag af bogen Viktor gned sine fingre mod hinanden, som om han først måtte overveje, om han skulle se efter. Konvolutten så hemmelighedsfuld og vigtig ud. Han mistroede alt hemmeligt af sit hjertes dyb, og han havde kæmpe respekt for hemmeligheder. Han trak den forsigtigt frem under tallerkenen og åbnede den. Genstanden var ikke klæbet til. Hans fingre greb efter et tyndt kort. En sort rand fik ham til at tænke på et dødsfald. Du ønsker ikke, at der sker dig noget? Viktor spilede forbløffet øjnene op, nu var han vågen. Indholdet var ikke éntydigt, men truende. Det var ikke et uskyldigt spørgsmål. Han fortrak munden. Det betyder, at du skal gøre, hvad jeg siger. Det bliver morsomt, men er ikke nogen spøg. Mere i morgen … Og få ikke den farlige ide at ville finde ud af noget om mig. Viktor sprang op, han havde fået det varmt. Måske sad afpresseren et eller andet sted i lokalet. Om forfatteren Ina May (f. 1972) er tysk krimiforfatter.

DKK 216.00
1

Manden bag Satankulten på Anholt - Lene Langkow Saaek - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Manden bag Satankulten på Anholt - Lene Langkow Saaek - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Knud Langkow var manden bag Satankulten på Anholt, sataniske mønter, et utal af mystiske breve og mange andre mystiske ting, der har rystet, undret og trukket tråde gennem mange årtier. Knuds virke er blevet vendt og drejet, beskrevet og filmatiseret mange gange genne tiden, og denne bog er blot endnu en lille brik i puslespillet. En bog, der også beskriver Knuds baggrund og opvækst − det, der har formet og skabt denne bemærkelsesværdige mand. Uddrag af bogen De svage lyde, der først havde været en slags vibrerende nynnen som ensomme humlebiers sagte summen i den bløde majnat, tog til i styrke og samlede sig til en messen, der steg mod himmelen over Anholt. Langsomt bevægede en skare kutteklædte skikkelser sig gennem ørkenen fra offersted til offersted. Stemmerne blev igen svagere og mere intense. En for en knælede de kutteklædte, og under mystiske besværgelser anbragte de med sitrende omhu deres medbragte offergaver på det udvalgte sted. Nu steg stemmerne atter til et kor af besværgelser. En slags trosbekendelse til det onde, og natsorte lys blev tændt til ære for mørkets fyrste. Skaren af mørkefolk tilbad deres satan, som andre deres gode gud. Det var en sort tro. En middelalderlig grumhed, der samlede sine tilhængere. Om forfatteren Lene Langkow Saaek har tidligere ud over nogle noveller udgivet børnemusicals og børnehistorier. Som niece til Knud Langkow er denne bog hendes lille brik til det billede, andre har forsøgt at tegne. En slags biografi, der fortæller om Knuds familie og opvækst − det, der skabte manden bag Satankulten på Anholt.

DKK 196.00
1

Skæbnerytteren - Niels Raunkjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skæbnerytteren - Niels Raunkjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Søren føler sig presset efter at være blevet fyret fra sit arbejde og frygter, hvordan han skal formidle budskabet til sine forældre. Han bliver imidlertid vidne til et røveri, som bliver startskuddet til en kæde af begivenheder, der bekræfter hans tro på skæbnens indflydelse på vore livs forløb. Sørens tro på skæbnen har sit udspring fra den nordiske mytologi, hvor skæbnen betragtes som en bestemt historie, der afgør, hvad der skal ske med os mennesker i fremtiden, og spinder alle levendes livstråd og bestemmer, hvor lang den skal være. En uges begivenheder underbygger Sørens tro på skæbnen og i hans selvvalgte betegnelse som skæbnerytter. Uddrag af bogen Han opdagede ikke den varevogn, som holdt parkeret lidt længere nede ad gaden, men som nu fulgte langsomt efter ham. Bilen standsede ud for ham, to mænd sprang ud og holdt ham fast, inden han kunne nå at gøre modstand. Søren prøvede at råbe om hjælp, men han fik en hånd over munden, så han kun havde mulighed for at afgive nogle svage lyde, som ikke ville kunne påkalde opmærksomhed på hans situation. Han spjættede og gjorde modstand, men overmagten var for stor, og et hårdt slag i nakken fik ham til at se sol, måne og stjerner, inden han oplevede sort skærm. Om forfatteren Niels Raunkjær er uddannet som faglært landmand. Han er født i 1948 i Ølgod, hvor han i flere år havde virke som selvstændig landmand. Senere flyttede han med familien til København, hvor han fik ansættelse ved Københavns Universitet, Hospital for Store Husdyr. Nu bor han som pensionist i Liseleje.

DKK 148.00
1

Sandheden er ikke for os - Morten Buschmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sandheden er ikke for os - Morten Buschmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sommer 2018. Hedebølge. Europa sukker i varmen og sukker over bankskandaler, Brexit-bøvl og klimaforandringer. Annesofie Gundelach flygter fra jobbet på ambassaden i London og tager på ferie i Danmark. Dels for at slutte fred med datteren Samantha, dels for at møde sin nye chef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterforsker Gitte Frederiksen jagter ufortrødent ”narkomansnigskytten”. Navnet på en mulig morder er dukket op, men beviserne er få, og hun ledes konstant på vildspor af vidner, tidligere kollegaer og eksperter. Lucas Zickermann Fischer er sendt på tophemmelig opgave i Dubai, da han pludselig får at vide af sine medsammensvorne, at kæresten Annesofie Gundelach er forsvundet. Ingen har hørt fra hende, siden hun landede i København. Han må i al hast hjem, selv om både danske og udenlandske modstandere vil ham til livs. Og efterforsker Frederiksen får hjælp fra uventet kant. Uddrag af bogen Han holder et visitkort op. Det er nusset og bøjet, men ser troværdigt ud. Manden er spinkel, smalskuldret og ikke særlig høj. Kan nemt overmandes, konkluderer Annesofie og slår låsen fra og åbner døren. En knytnæve ryger frem og rammer hendes mave, hurtigt fulgt af et slag mod kæben, hun langer ud efter viceværten, men rammer kun luft og får et slag på halsen. Nu er de pludselig tre personer, én skubber hende bagud, en anden spænder ben, hun havner på gulvet, sparker ud efter den nærmeste. Mere smerte. Og alt bliver sort. Om forfatteren Morten Buschmann (født 1964, København), forfatter, foredragsholder og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

DKK 184.00
1

Rød Ferguson og rørhøns - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rød Ferguson og rørhøns - Carsten Verdoner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lad ikke alverdens dårlige nyheder overvælde dig, og jo der er virkelig nok at bekymre sig om – men der er også meget, du kan glæde dig over. Snør skoene, og kom med mig rundt i Vejles smukke natur, et smut udenbys og til det store udland. Vi skal køre med tog undervejs, for du skal også med på kaffebar i Aarhus. Glæd dig! Uddrag af bogen Solen skinner, morgenens havregryn med mælk er spist, de to kopper sort te, for tiden ”Assam Khongea … meget fyldig og maltet med en dejlig krydret eftersmag …”, er drukket og kaffebolsjet fra Søstrene Greene suttet færdigt. Kameraet og drikkedunken ligger klar i rygsækken, så nu skal mine gode solide travesko snøres, og så går turen over til Lille Grundet Hulvej og op ad stien gennem Grundet Skov. Hende har jeg da set før, den yngre kvinde, der er på vej hen til blommetræet på Moster Karens Fold, for hun træner ude i DGI-huset. Som veganer er hun særlig opmærksom på ikke at komme til at spise en blomme med orm i. Skønt igen at gå ud ad den smukke sti med skoven på den ene side og engen på modsatte side. Noget er anderledes end sidst jeg gik her, jo fuglesangen, den gule farve fra alle mælkebøtterne og de fleste af blomsterne inde på engen mangler. Om forfatteren Carsten Verdoner (f. 1952) er uddannet boghandler, senere lærer. Har arbejdet det meste af sit voksne liv som lærer i folkeskolen. Boet i Vejle siden 1983. Har tidligere udgivet Dagen og vejen og Min indiske dagbog .

DKK 130.00
1

Søstjernen - Margrethe Sørensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Søstjernen - Margrethe Sørensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Margrethe Sørensen voksede op på børnehjemmet Sølyst. Uden en mors kontakt. Stjal en krone, kom på Andersvinge og blev lagt i bælte og fik en sprøjte at sove på. Dansede om juletræet med rigtige tændte lys. Sne i driver. Fastelavnsfester, cykelture og træklatring, og når man faldt ned, var der – stadigvæk – ingen kære mor. Hun blev syg med epilepsi og fik piller, som fik hende til at sove hele tiden. Hun var en lille møgunge, men havde da gode stunder på børnehjemmet med de andre anbragte børn. Om at blive voksen og komme videre på en anstalt for unge piger. Når kærligheden sviger, tager en anden over, og det giver sammenhold. Ja, den her søstjerne har sgu klaret sig meget godt! Uddrag af bogen Da jeg var en lille pige på 5 år i 1961, kom jeg på Jyderup-børnehjemmet Sølyst, hvor jeg var ankommet fra København, da min mor ikke kunne passe mig, fordi jeg havde epilepsi, og derfor blev jeg sendt på børnehjemmet. Jeg var også et blåt barn. Mit blod skulle udskiftes, for ellers ville jeg dø. Jeg var 2 år gammel, da jeg fik skiftet blod. Det var en sommerdag, solen skinnede, og himlen var blå, da jeg ankom i en sort bil med trin på. Da jeg ankom, kom jeg ind på kontoret, hvor forstanderen og plejemor bød mig velkommen til Sølyst. Jeg var ankommet til børnehjemmet, fordi jeg var syg, og min mor ikke kunne passe mig godt nok. De mente, at børnehjemmet kunne. Om forfatteren Margrethe Sørensen (f. 1957) debuterer med denne erindringsbog. Margrethe kan godt lide Kandis og at lægge puslespil. Hvis brikkerne da ikke lige mangler. Hvilket de oftest gør …

DKK 124.00
1

Hvis jeg var præst - Anita Fabricius - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvis jeg var præst - Anita Fabricius - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvis jeg var præst, ville jeg være ensom, sove dårligt, græde en hel nat på et hotel i Paris og lige pludselig opdage et genstridigt, sort hår vokse ud af min overlæbe, for slet ikke at tale om dem på min venstre storetå. Denne fine bog, hvis litterære form er en direkte adaption af Martin Larsens geniale Hvis jeg var kunstner og Joe Brainards I remember , tager dig på sjov og tankevækkende vis, ja nærmest helt bogstaveligt med ind under huden (i hvert fald ind under badetøjet) på en sørgmunter, sjov og tænksom præst i hendes liv og hverdag. Undervejs vil du med garanti standse op og tænke: ”Hov, det dér, det gælder også for mig.” Og bare rolig, det er der slet ikke noget galt i. Det er simpelthen, fordi (de fleste) præster også bare er helt almindelige mennesker, og fordi du er dig og slet ikke alene, og fordi bogen måske bare skulle have heddet: Hvis jeg var mig . Uddrag af bogen Hvis jeg var præst, ville jeg lægge øret til kirkens tykke mure og dybt inde høre fjerne skrig, en lav latter eller lyden af et hav som i en konkylie. Hvis jeg var præst, ville jeg råbe ind i min mobiltelefon Jeg skynder mig alt, hvad jeg kan! Hvis jeg var præst, ville jeg indimellem have den opfattelse, at det var op til mig, og kun mig, om hendes liv ville lykkes eller ej. Om forfatteren Anita Fabricius (f. 1977) er cand.theol. og MA i kristendom, eksistens og fortælling. Hun har tidligere udgivet bogen Englehud (Forlaget Tümbler 2021). Udover skriverierne er hun sognepræst i Skødstrup Sogn.

DKK 124.00
1