9 resultater (0,28614 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Hemmeligheden på skatteøen - Pia Ribberholt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mit liv som tumling - Uffe Markmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mit liv som tumling - Uffe Markmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Egne fejl og mangler, nedture, skyggesider og dæmoner står han ved i denne selvbiografi. Mange andre bliver heller ikke skånet. Ægtefæller, chefer, kollegaer, myndigheder får også et par over nakken, hvor han mener, det er på sin plads. Bogen er fyldt med sjove pudsige episoder og hæsblæsende dramatiske forløb. Pas på. Der forekommer også meget sanselige erotiske optrin og provokerende afdækninger af inkompetence hos embedsmænd. De sidste 40 år, fra 1983, foregår på Bornholm, hvor også nulevende personer nævnes ved deres eget navn. De indspiste steges, men stærke kvaliteter fremhæves også. Forfatteren reflekter en hel del og finder sine svar til sidst. Uddrag af bogen Jeg tog imod tilbud om krisehjælp og fik forvandlet hævntørst og had til en sorg, som jeg kunne komme igennem. Heldigvis havde jeg ikke et oversavet jagtgevær og slap for at leve som drabsmand. Jeg kunne nu begynde at forme nye drømme og se en vej ud gennem den mørke tunnel. Jeg erfarede, at jeg ikke døde, men fik nye kræfter. Jeg vendte tilbage til min gamle hobby med amatørteater, hvor jeg bl.a. kunne udleve mine mørke sider i ”skurkeroller”. Jeg opdagede en ny lyst til at skrive og leverede næsten alle tekster til en revy. Jeg spændte over et stort register fra rørende poetiske numre til skarpe satiriske indslag Om forfatteren Uffe Markmann er både dedikeret og passioneret, når det gælder. Bider sig fast og bider fra sig, men bider også af sine egne dumheder. Er både skarp, benhård og blød og poetisk på en gang. Behandler gerne det paradoksale med et stænk af humor. Har tendens til at være Rasmus modsat, og hans vedholdenhed tangerer stædighed

DKK 136.00
1

Mennesker på min vej - Rud Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mennesker på min vej - Rud Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mennesker på min vej handler primært om mennesker, forfatteren har mødt og arbejdet sammen med i løbet af ca. 25 års arbejde med dansk ulandsbistand i flere afrikanske lande og i Indien. Her kan du møde: en stolt inder, der sagde nej tak til et amerikansk statsborgerskab, en ”Flying Doctor”, der viste sig at være eftersøgt for krigsforbrydelser, en venlig og beskeden afrikansk præsident og mange flere i en lang række anekdotiske snapshorts af morsomme – men også seriøse og tragiske – oplevelser. De små historier er fortalt med stor økonomi, så man aldrig keder sig. Humoren, uhøjtideligheden og selvironien løber gennem hele bogen, og man føler sig i mægtig godt selskab undervejs. Uddrag af bogen Han ville godt nok også sige tak, men på en anden måde, end jeg havde forestillet mig. Han stak venstre hånd frem mod mig, mens han med højre hånd holdt fast om venstre håndled. I hånden lå en meget krøllet pengeseddel og et par mønter, som han ville give mig som tak for turen. Fra hans side, var der nok tale om et ret betydeligt beløb – måske de sidste penge han havde. Det var et tydeligt tegn på, hvor meget det betød, at jeg havde standset og taget ham og familien med til sygehuset. Jeg kunne naturligvis ikke tage imod hans penge, og jeg håber så inderligt, at det lykkedes mig – ved hjælp at tegn og fagter – at sige pænt nej tak til hans rørende tilbud. Jeg håber, det lykkedes mig at lade ham beholde både pengene og hans værdighed og menneskelige stolthed. Om forfatteren Rud Larsen er født og opvokset på Fyn. Uddannet lærer fra Odense Seminarium, men blev tidligt involveret i Danmarks ulandsbistand. Han har været ulandsfrivillig, Danida-rådgiver, chefrådgiver, leder af Mellemfolkeligt frivilligprogram i Zambia og Botswana, Danmarks konsul i Botswana samt fuldmægtig i Danida i Udenrigsministeriet og bistandsråd på ambassaden i Nairobi.

DKK 184.00
1

Og solen gik sin gang - Jørgen F. Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Og solen gik sin gang - Jørgen F. Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I denne biografi, Og solen gik sin gang , fortæller Jørgen F. Hansen om mange af de oplevelser, han havde som barn, dreng og næsten voksen. Stedet, hvorfra Jørgens verden gik, er familiens gård i Østjylland. Tiden er årene 1930-49. Vi kan bl.a. læse om barnets oplevelse af høsten, engen, julen, farlige mergelgrave og en opdagelsesrejse. Alt sammen båret af den frihed, et barn af 30’erne kunne opleve på landet. En frihed, som ikke er nutidens unge forundt. Videre kan man læse om datidens skoletid, længe før curlinggenerationen, hvor man cykler til toget, også i så kolde frostdage, så Jørgen fik forfrysning i ørerne. Vi hører om dyrskue og troen på jordens undergang, og hvordan besættelsestiden udspiller sig. Biografien bliver båret frem af Jørgens fortælleglæde og iagttagelsesevne, som fører læseren ind i datidens levevilkår. Uddrag af bogen Pludselig holder endnu et læs uden for ladeporten, og det begynder at regne. Den unge karl på det halve læs arbejder som en rasende for at gøre plads til det ventende læs. Negene fyger op i hovedet på mig, og på minutter er vi to små mennesker i det høje begravede. Thorvald forsøger at kæmpe sig op over syndfloden. Ved et uheld rammer et af mine ekspresneg hans fork, der hamrer skaftet ind i hans ene kindben. Han fisker et hvidt lommetørklæde op – det er hurtigt rødt. Jeg råber ned til karlen. Han kan intet høre. Regnen er blevet til hagl, der brager mod ladens bliktag. Om forfatteren Jørgen F. Hansen (f. 1930) arbejdede tredive år som ingeniør med tal overalt: beregninger, tegninger og udregninger af tilbud; ofte med for lidt tid til rådighed. Pludselig var han pensionistfugl, der kunne flyve frit – bare for gammel til at flyve. Derfor satte han sig til skrivebordet og forsøgte at genoplive sin fortid.

DKK 172.00
1

Vejen ud - Bodil Sangill - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vejen ud - Bodil Sangill - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En hjertevarm roman om at være et særligt sensitivt menneske – om følelsen af at være forkert – om at måtte udvikle sit talent i smug – og om at finde kærligheden. ”Du er alt for følsom, Laura! Vær dog ikke så sart! Stop med at være sådan en særling!” Sådan har Laura hørt sin mor sige et utal af gange. Med sit særlige karaktertræk føler Laura sig forkert. Hun og storesøsteren er som nat og dag, og Laura kan slet ikke leve op til morens ambitiøse forventninger. Som barn finder Laura trøst og styrke hos det gamle bøgetræ i en lysning i skoven. Først som voksen, da hun møder tømreren Johan – og senere kirkens sognemedhjælper, Sara – begynder Lauras selvbillede at ændre sig. Det bliver en lang, sej kamp for Laura at blive respekteret som den, hun er. Men en dag får hun et tilbud, som kan få afgørende betydning. Uddrag af bogen … Jeg kantede mig forbi nogle lavtsiddende grene og tog et par skridt ind i mørket. Her blev jeg stående et øjeblik, lukkede øjnene og lod alle de følelser, jeg havde suget op til overfladen denne morgen, fylde mig helt: ensomheden, følelsen af at være forkert og at blive forbigået, frygten, hånlatteren, forladthedsfølelsen af far, og de sårende ord: ”Du skal ikke være sådan en særling, Laura. Du er alt for følsom.” Jeg lod det hele fylde mig så meget, at jeg kunne mærke smerten i brystet. Så krummede jeg mig sammen og gik langsomt videre ind i mørket. Om forfatteren Bodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.

DKK 154.00
1

Drama og gevinst i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drama og gevinst i Provence - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En kvinde hjælper sine forældre med at gennemføre vinsmagning for turister. En dansk rejsegruppe besøger vingården. En mand i gruppen bliver interesseret i kvinden. De mødes til en middag hos hendes venner. Der opstår kærlighed. Han får tilbud på køb af et gammelt hus. Han køber det. Hans gruppeferie udløber. En fransk ven finder en skjult kælder under huset. Det afslører en masse knogler. Politiet kommer ind i billedet. De skal afgøre, om det drejer sig om menneskeknogler eller dyreknogler. Den tidligere ejer var jæger og hjalp byen med kød til de fattige. Køberen af huset får tilfældigt en skov og en vinmark med i købet. Sønnen ferierer i huset. Han forelsker sig i datteren af kvinden på gården. Den unge kvinde viser ham Provence. På en sejltur er det ved at gå galt. Kærligheden blomstrer mellem de to unge mennesker. Ligeledes mellem kvinden på gården og den unge mands far. Uddrag af bogen De nåede dog ikke land, før himlen åbnede sig. Et voldsomt regnvejr satte ind. Det slog ned mod dem og båden. Snart var den næsten fyldt med vand. Peter havde båret en kasket op til dette øjeblik. Han begyndte straks at tømme vandet ud af båden ved hjælp af sin kasket. Det gik naturligvis langsomt. Det var jo begrænset, hvad den kunne rumme hver gang. De sad snart med benene dybt dykket i vand. De skiftedes til at skovle vand med hatten. De havde dog været i stand til at søge længere ind mod kysten. Det var dog en stejl bjergside, der ikke lod dem komme op på land. Peter fik fat i en gren, der stak ud over vandet. Om forfatteren Jørgen Løvgret har boet i Provence i 10 år. Han har derved fået et godt indblik i livet i de små landsbyer. Det er blevet til mange små pudsige episoder, som han har fanget og bygget sin roman op om. Kærligheden blomster mellem fastboende og tilrejsende. Man køber et hus med mystik.

DKK 202.00
1

Død ø - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Død ø - Torben Munk - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lotte har mistet kæreste, bolig, arbejde og sin mor, men får så heldigvis et tilbud om at blive sekretær for sin onkel, som bor på Storeø. Øen er næsten helt affolket, så Lotte skal bo der helt alene med sin onkel og hans medhjælper. Nogle beboere, som ikke flyttede frivilligt, er tidligere afgået ved døden på mystisk vis, og senere må Lottes onkel også lide samme skæbne. Affolkningen af øen skyldes tilsyneladende en organisation, som vil omdanne øen til et ferieparadis for velhavere. Øen har tidligere været midtpunkt for lidt spiritussmugleri, men i takt med fraflytningen er smugleriet blevet velorganiseret og omfatter nu også narkotika. Politiet i den nærliggende by ser på sagen, men Lotte blander sig lidt for meget, er flere gange døden nær og anklages på et tidspunkt for mordet på sin egen onkel. Med Lottes hjælp opklares alt dog til sidst, men øen er nu helt død. Uddrag af bogen Nu måtte de dumme betjente godt snart gøre noget, og det gjorde de så også. De hamrede på døren og råbte: ”Luk op, det er politiet!” Det kom tilsyneladende helt bag på Asmund. Et øjeblik så han helt forvirret ud, og det benyttede jeg mig af. Jeg hev min venstre hånd fri, fyrede min peberspray af lige i hovedet på ham og sprang til højre og smed mig ned på gulvet. Asmund gav et forfærdeligt hyl fra sig, førte venstre hånd op til øjnene og fyrede to-tre skud af fuldstændigt i blinde og muligvis ved en fejltagelse. I det samme brød politiet gennem døren, og et par af dem løb ind og råbte: ”Smid pistolen!” Og så var det overstået. Om forfatteren Hanne og Torben Munk har begge en stor produktion af faglitteratur bag sig. Det er dog også blevet til lidt skønlitteratur ind imellem. Da de fik bedre tid, besluttede de at skrive noget mere sammen, og det er foreløbigt blevet til tre romaner. De bor i idylliske omgivelser på Lolland.

DKK 197.00
1

Den hemmelighedsfulde sekretær - Summer Devon - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den hemmelighedsfulde sekretær - Summer Devon - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ezra Seton søger desperat et job, men har kun et tilbud på hånden: at arbejde for en hjerteløs bisse, faktisk den selvsamme mand, der drev Ezras elsker bort. Ezra bider tænderne sammen og tager jobbet. Det viser sig imidlertid, at hverken jobbet eller herren i huset er, som han forventede. Han beslutter sig dog for at holde en vis afstand og bevare fatningen, uanset hvor ubarmhjertige drillerierne bliver. Robert Demmes glade dage er forbi. Efter at have reddet sin fætter Ambrose fra galehuset bruger han mange af sine kræfter på at pleje den skrøbelige excentriker. Da han ansætter en hjælper, får han mere ro – men præsenteres også for en interessant fristelse. Beklageligvis foragter den fascinerende Seton ham. Robert beslutter sig for at gøre brug af sit ikke ubetydelige vid for at komme ind under huden på manden, men han må forundret konstatere, at planen giver bagslag. I stedet for at blive klogere på den trofaste sekretær har Robert bevæget sig ud, hvor han ikke kan bunde. Alt, han har opnået, er at gøre sin interesse i manden dybere. Måske fornemmer han Roberts ikke helt uskyldige tiltrækning. Da de to skal overnatte sammen i en kro, viser deres gensidige tiltrækning sig for stærk. Sekretæren og herren giver efter for deres begær. Men da Ezras gamle flamme dukker op, og fætterens eksperimenter går galt, bliver det en kamp om, hvem der løber af med sejren: kærligheden eller galskaben. Uddrag af bogen Men den bebrillede, overvægtige mand viftede ham over i en stol. ”Jeg har et jobtilbud her som amanuensis for en herre, der ønsker at skrive en bog om … om en eller anden form for insektliv? En sekretærposition, hvor du vil arbejde for en hr. Robert Demme.” Navnet lød velkendt, men Ezra vovede ikke på at bede om detaljer. Han sagde hurtigt: ”Tak, hr. Jeg tager det, tak.” Arbejdsformidleren bøjede sig over sin fyldepen og kopierede informationerne over på et kort. ”Jeg burde advare dig om, at du ikke vil være den første.” Nu, hvor han var blevet forsikret ansøgningen, kunne Ezra stille et par spørgsmål. ”Hvor mange har du sendt til denne hr. Demme?” ”For at være helt ærlig så er mindst fem blev hyret indenfor det seneste år. De er alle blevet fyret eller har sagt op. Det er åbenbart en svær position med en krævende arbejdsgiver. Jeg har ikke lov til at sige mere end dette.” Om forfatteren Summer Devon er et pseudonym for Kate Rothwell, som også skriver under eget navn. Summer skriver homoerotiske kærlighedsromaner af forskellig slags, herunder historiske.

DKK 154.00
1

Feta for folket - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Feta for folket - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvad ville du sige til, at dit barn eller barnebarn bliver bombarderet med sms’er med tilbud om køb af stoffer, som endda kan leveres til nærmeste gadehjørne inden for 20 minutter? Amfetaminen flyder frit i Østjylland, og specielt de unge tiltrækkes og lokkes. Problematikken har ikke fået den største bevågenhed, men to dødsfald sætter fokus på området. Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton Li-Mei fra afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi, sættes på sagen. En ung folkeskoleelev, Sigge, kollapser under en privatfest med venner fra skolen. En kvinde, Martine, findes skuddræbt i sin seng. Spørgsmålet er, om begge sager er narkorelaterede, og hvor amfetaminen kommer fra. Team Milton kæmper med at finde en gerningsmand og finde ud af, hvordan tilgængeligheden af amfetamin til egnens unge er blevet mulig i det omfang, som det er tilfældet. De rammer en mur, men den afgørende hjælp synes at komme fra udlandet, hvilket giver uanede muligheder i efterforskningen. Samtidig er en ung mand ved navn Odin blevet tilbudt et specielt job ved siden af jobbet som forpagter på en kro. Et specielt job med andre personer, hvilket kræver remedier og præcision, men som kærester og koner absolut ikke indvies i. Ellas søn, Kasper, bliver for alvor involveret i sin mormor Olines skruppelløse liv. Han er chokeret, men nysgerrigheden driver ham til spionere på Oline. Li-Mei vælger at holde pause fra dating efter voldtægtsforsøget, men kan det nye dateforslag fra Ester mon friste hende? Uddrag af bogen De mødtes på parkeringspladsen mellem Sundby Kirke og sognehuset. Der holdt også tre andre biler parkeret, og man kunne ane konturerne af enkelte mennesker ovre på kirkegården. Kristian steg ud af sin bil og gik over og satte sig ind på forsædet ved siden af Falken. “Hvad så, er der problemer med helbredet, Healthy Man?” spurgte Falken og grinede. “Øh, nej, helbredet er fint, men der er andre ting på spil,” svarede Kristian brødebetynget. “Fortæl?” bad Falken. “Altså, det drejer sig om en ungarbejder, Martine,” begyndte Kristian uddybende og forklarede også, at han ville få rengjort og desinficeret kroen med polske eller rumænske rengøringsarbejdere. “Det er et rigtig godt initiativ. Vi skal have salget af feta helt afsluttet på kroen. Med hensyn til Martine, så får jeg den sag lukket,” konkluderede Falken. “Tak. Men hvordan med fetaen, for de faste bude kommer jo alligevel om formiddagen?” spurgte Kristian. “Altså, jeg tænker, du bare skal sige til dem, at det hele er stoppet med omgående virkning. Færdigt arbejde,” afgjorde Falken. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton .

DKK 197.00
1