4 resultater (4,59717 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Gøgeungen - Sara Sarah - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gøgeungen - Sara Sarah - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogens titel, Gøgeungen , bærer sin metafor med ære. For hvilken fugl lærer at flyve fra en rede, hvor den end ikke hører til? Det kræver, at man ligesom fugle i højere grad er styret af drifter end af bevidsthed. Denne bog er skrevet med frygt og bæven og sendt som flaskepost til en ukendt læser. Forhåbentlig sidder der et ungt menneske derude, der ligesom jeg selv har måttet famle sig med rystende hænder igennem tilværelsen. Til det menneske er hermed min udstrakte hånd og et vidnesbyrd om, at eventyr aldrig slutter, hvor grufulde de end kan være i begyndelsen, førend man selv har sat det sidste punktum. Uddrag af bogen Flugtruten Vejen er smal og bugter sig igennem det bakkede landskab. Vi kører sammen i bil, du og jeg, min BabyBella. Skulle det ske, at du blev syg og fik brug for lægehjælp, ville vi være på den, for så ville vores flugtrute blive tracket af de danske myndigheder. Indtil videre er du min hemmelighed, mit hjertebarn, vores mirakel. Bilen bryder imidlertid sammen. Vi sidder på et ”familievenligt” kontor. Tre damer sidder om det runde bord. De læser op af udtalelser og paragraffer. De vejer og måler Bella, som sover i sin kurv.De noterer og udveksler noterne imellem sig. Deres øjne er kolde og hårde, let sammenklemte og registreringsparate over for følelsesbetonede signaler. Jeg ved, at jeg skal undertrykke alle følelser og al ængstelighed for ikke at sætte deres antenner i vibration. Om forfatteren Forfatteren er en undseelig enlig mor i starten trediverne, som ofte får folk til at le, men sjældent til at huske sit navn.

DKK 124.00
1

K2 – Stue 6 - Niels Henning Mølgård - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

K2 – Stue 6 - Niels Henning Mølgård - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Januar 1961. Den snart 14-årige Niels falder på isen, brækker armen og indlægges på sygehuset. Her følger vi ham i en lille måned, hvor der er rigeligt med tid til tilbageblik. Aktuelt står en konfirmation for døren og kræver aktiv deltagelse i troslære. Det overlades til en katolsk præst, der lige er blevet forflyttet til Danmark. Han var lidt for glad for damer. Nu skal der startes på en frisk, men nissen flytter med. Niels og hans venner kommer til at spille en afgørende rolle i afsløringen af præstens dobbeltliv. På sengestuen opstår unikke øjeblikke i intense samtaler om de nære ting i livet. Og så læses der bøger. Især Forbandede ungdom sætter skub i personlige overvejelser hos Niels. Men der er også Sangen om den røde rubin , som høster stor anerkendelse fra stuens andre drenge, når Niels læser op ad de frække sider. Uddrag af bogen Med ét ser jeg et stykke fremme ad stien min klasselærer frøken Johansen og en mørkhåret fyr midt i en hed omfavnelse. Det er tydeligt, at de ikke sanser andet end sig selv, og derfor ikke ser os. Jeg vil have det skidt med, at frøken Johansen ser mig. Hun vil med garanti også have det skidt med, at hun ser mig. Jeg forestiller mig den pinlige situation, vi begge kunne blive sat i, når jeg efter ferien igen sidder på skolebænken, og hun står oppe ved katederet og ser ned på mig. Derfor får jeg behændigt Karen og mig selv drejet rundt, så vi kan gå tilbage ad samme vej, som vi er kommet. Dermed undgår vi at støde ind i dem. Vi skal også tilbage til klaveret. Det ender med, at vi næsten får kysset. Om forfatteren Niels Henning Mølgård (f. 1947) er medforfatter til en række fagbøger inden for skat, regnskab, revision og historie. Revisoruddannet og efterfølgende studier i filosofi på SDU. Som dreng indlagt på Afdeling K2, Stue 6 på det daværende OABS tre gange med en brækket arm.

DKK 154.00
1

Drømmefiskeren - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drømmefiskeren - Karsten Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er nye tider! Den seksuelle frigørelse er kommet ud på landet til den søvnige lille landsby, hvor vores hovedperson Karsten er vokset op. Han skal sammen med de andre unge i landsbyen finde sine egne fødder at stå på efter folkeskolen i en tid, hvor alting ændrer sig. Det er ikke så let endda. Samtidig er der piger, og især kvinder, overalt, som uhæmmet er begyndt at vise deres yndigheder frem og gør det meget svært for ham at koncentrere sig om andet end dem. Nogle eksisterer kun i hans drømme, mens andre er virkelige. Han tør dog aldrig rigtigt nærme sig dem og slet ikke tale med dem. Han har også en tendens til at komme galt afsted. Så er der alt det med læreplads efter skolen. Skal han følge i brødrenes fodspor og få sig en håndværksmæssig uddannelse, eller skal han noget andet? Hvad skal der egentlig blive af ham? Han ved det ikke. Uddrag af bogen Karen var i gang med at lægge et par bukser op. Hun vendte sig om og smilede til mig. Et øjeblik så jeg hende ligge på den ene side, mens hun smilede til mig og løftede indbydende et bryst op mod mig. Halløj da, du er da tidligt på den? Hun lo. – Hvad står du og tænker på? Hun lagde hovedet lidt på skrå og smilede til mig. Jeg mærkede rødmen brede sig i ansigtet. Ingenting. Det var vist noget fra skolen, sagde jeg undvigende. Med alle de unge damer, så gider du nok ikke snakke med sådan en gammel en som mig? Hun lo igen. Nej da, Karen. Det kommer aldrig til at ske, forsikrede jeg. Det håber jeg sørme heller ikke. Hun tog strygejernet og begyndte at glatte et bukseben. Jeg satte mig på stolen ved siden af bordet og fulgte hendes bevægelser med øjnene. Hendes korte brune hår sad altid perfekt, som om hun lige kom fra frisør. Jeg kunne se hendes bryster spænde sig mod skjorteblusen, når hun bøjede sig frem over det tøj, som hun arbejdede med. Hun drejede hovedet og så på mig og smilede. Om forfatteren Karsten Andersen er folkeskolelærer og debuterede i 1994 med jagtbogen Fjordjæger . Siden er der kommet en række bøger, hvoraf flere har omhandlet jagten og naturen, samt en digtsamling. I 2020 udgav han en novellesamling om livet på skyggesiden af vores samfund. Drømmefiskeren tager udgangspunkt i forfatterens egen opvækst i en lille landsby i provinsen.

DKK 154.00
1

En evig kamp - Bodil Viborg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En evig kamp - Bodil Viborg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I første bog, Aldrig som mor , fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv. I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21. Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser. Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag? Ja, det har den! Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen. Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder … Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder. Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse. Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden. (Birthe Stahmer Humlum) Uddrag af bogen ”Okay, vi kan aftale at holde vores kæft begge to!” ”Så siger vi det, og hvis du gør det igen, siger jeg det til din datter! Vi har jo før set dig køre gade op og gade ned for at se på damer, eller hvad du nu var ude at se på. Så det ved hun om sin far i forvejen.” Skuldrene sank, og han gik uden at sige mere. Hvordan jeg cyklede hjem, husker jeg ikke. Det var først, da jeg lå på min skibsbriks, at det gik op for mig, hvilken truende situation jeg havde været i. Sikke en far! Jeg har ondt af min skoleveninde, for han holder da sikkert ikke op med at være hendes mor utro. Det tror jeg ikke på. Da jeg var yngre, troede jeg, at det kun var mig, der havde sådan et liv, men jo ældre jeg er blevet, jo mere kan jeg se, at mange andre ikke har det bedre end mig, men på forskellige måder. Livet er noget møg, indimellem gider jeg det snart ikke mere. Jeg skal om til min veninde, inden jeg helt taber humøret. Om forfatteren Bodil Viborg er født 1948 og bor i Silkeborg. Uddannet maler. 8 år formand for Folkeoplysningsudvalget, årets leder i hjembyen. Taget HF-eksamen som voksen, startede senere på Aarhus Universitet på teologistudiet og idéhistorie, dog uden at fuldføre grundet sygdom. Siddet i mange bestyrelser indenfor børn- og ungeområdet. Har flere gange været Voksenven.

DKK 142.00
1