56 resultater (0,33035 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Et kapløb mod tiden - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et kapløb mod tiden - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sally og Tommy er med familien på Færøerne. På en biltur i fjeldene bliver de fanget i et voldsomt stenskred. Efter ulykken ligger deres lillesøster i koma og vågner af uforklarlige årsager ikke op som forventet. En heks fra en parallel verden opsøger Sally og Tommy for at fortælle, at deres lillesøster aldrig vil vågne igen, hvis de ikke indenfor et døgn kan stoppe det onde væsen, der kalder sig for Tiden. Væsenet holder deres søsters liv i et jerngreb og er klar til at lade hende dø, hvis de ikke vil deltage i det kapløb, der er arrangeret. Hvis væsenet vinder kapløbet, vil det overtage al magt over tid – både i vores verden og i den parallelle verden kaldet Dalen. Sådan starter det hæsblæsende eventyr, som Sally og Tommy ufrivilligt bliver en vigtig del af. Hvis de ikke sammen med heksen Kairos kan uskadeliggøre Tiden, vil verden stå overfor et kaos af en dimension, der aldrig før er set. Uddrag af bogen Første flamme ramte endevæggen i grotten. Tommy stak hovedet frem for at se skaderne fra det flammehav, øglen havde spyet, da anden omgang kom. Han nåede at trække sit hoved tilbage bag skillevæggen, men ikke før der var gået ild i det korte pandehår. Sally klappede på det, og ilden blev hurtigt slukket. Da øglen med et par enkelte langsomme vingeslag hævede sig højere op i luften og begyndte at flyve væk fra grotten, kunne de høre Tidens rungende stemme: ”Snart kun 20 timer tilbage, Kairos – om ikke engang et døgn, er I alle sammen døde.” Den ondskabsfulde latter blev mere og mere utydelig i takt med, at Tiden og flammeøglen bevægede sig væk fra fjeldet og ned igennem dalen. Om forfatteren Dorte Franzéen (f. 1962) har med dette spændende plot bevæget sig over i fantasygenren. Denne genre har givet hende mulighed for at lade fantasien få frit spil i dette hæsblæsende eventyr, hvor blandt andet de mange aspekter omkring begrebet tid sættes i spil. Hun har tidligere udgivet tre børnekrimier samt bogen Balladefilter , der består af 45 små historier.

DKK 197.00
1

Hukommelsesklinikkens klaver - Thomas Wivel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

DA ATINA VANDT KRIGEN - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gastronauten - Brian Palle Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hva' så, Villads? - Kristian F. Bach - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den bedste mening - Fritze Hedemann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den bedste mening - Fritze Hedemann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den bedste mening handler om, hvor galt og fatalt det kan gå ”i den bedste mening”. Fortielserne eskalerer, og løgnene bliver uoverstigelige. Handlingen foregår over et spænd af ca. 50 år. Astrid mister sin mor og vokser op med sin far, som stopper sin egen karriere som kunstmaler for at hellige sig sin datter fuldstændigt. Det står hurtigt klart, at Astrid er et kæmpetalent, hun kommer exceptionelt på Musikkonservatoriet som 17-årig og spås en verdenskarriere som operasanger. Hun bliver gravid og vil have barnet. Det vil hendes far ikke ... De to, far og datter, er forbundne kar, indtil endnu en løgn får fatale konsekvenser De forskellige skæbner i bogen væves sammen ved tilfældighedernes spil. Eller er det? Handlingen foregår i Danmark, Berlin og New York. Uddrag af bogen Mogens var chokeret. Han stod længe, mens tankerne kværnede rundt i hovedet på ham. Alle de gamle minder, al sorgen fra dengang. Og glæden, mindede han sig selv om. Forventningen. Det var, som om det hele blev skyllet ind over ham igen. Astrid begyndte at skrige ud i luften. Mogens kendte ansatsen til et hysterisk anfald, men det her var værre, meget værre. Om forfatteren Fritze Hedemann er uddannet skuespiller fra skuespilskolen ved Aarhus Teater. Har udover løbende teaterarbejde medvirket i mange teater-, film- og tv-produktioner samt indlæst lydbøger, speaks og reklamer for bl.a. Danmarks Radio, TV 2 og DK4. Har været tv-vært på TV3. Skriver dramatik og noveller. Den bedste mening er hendes første roman.

DKK 160.00
1

Livstræets indre - Jakob Leth - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ord fra liv - Rikke Stokland - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ord fra liv - Rikke Stokland - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vi føler, tænker og reflekterer hele tiden – og fejer tit under gulvtæppet. Det kan være svært at identificere, hvilke følelser der er på spil, hvorfor de overhovedet er der, og hvad man skal bruge dem til. Ofte er det første skridt at turde at være villig til at lytte til dem, hvilket er udgangspunktet for denne digtsamling, der rummer digte om blandt andet ensomhed, opvækst med en alkoholisk far og en generel forvirring over livet og dets facetter. Med en fandenivoldsk og ungdommelig energi skildres følelser og tanker ud fra et identitetspolitisk og samfundskritisk perspektiv. De koncentrerede tekster med selvironiske toner trænger stærkt igennem og bliver en samling af livsråd, der er brygget af egne erfaringer med stress, depression, livets smukke uforudsigeligheder og det at være menneske i en perfekthedskultur. Ord fra liv er Rikke Stoklands første digtsamling, der har hjulpet hende med at navigere i tankemylder og følelser. Uddrag af bogen Jeg giver tit rådet Der hedder flytilstand På din telefon I dit liv Nej fuck siger du hvad hvis jeg går glip af noget Og jeg siger Det er det Der er pointen Om forfatteren Rikke Stokland (f. 1994) er dansk-norsk sexolog- og journaliststuderende, der er født og opvokset i Næstved, men nu bosat i Odense. Hun arbejder sideløbende som selvstændig selvværdscoach og interesserer sig især for, hvordan selvværd påvirker vores verden, og hvordan verden på virker vores selvværd. Ord fra liv er Rikke Stoklands debutdigtsamling, og den har hjulpet hende med at navigere i tankemylder og følelser.

DKK 124.00
1

HoppeGøjsern og hans venner - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

HoppeGøjsern og hans venner - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hoppegøjser-universet er godnathistorier på en ny måde, med små sjove rim og lidt skøre historier, som giver fantasien frit spil. Handlingen har ofte et lille tvist omkring det at hjælpe hinanden og være en god kammerat, børnerimene giver en god oplevelse ved sengetid, og her er rig lejlighed til at snakke lidt om, hvorfor man somme tider gør nogle ting og helst ikke andre. De kan også sagtens læses som ren godnatunderholdning. Sidst i bogen er der et helt kapitel med børnerim om havens dyr, fra de mindste til de største – fra Ormen Gorm til Ræven Rasmus. HoppeGøjsern og hans venner er Klaus Nørgaard Jørgensens anden bog og hans debut som børnebogsforfatter. Uddrag af bogen HoppeGøjsern og SlappeGøjsern HoppeGøjsern er jo alle børns bedste ven, som gør triste børn trygge og glade igen SlappeGøjsern er Hoppes dovne bror, og han er meget værre end I tror Når nogen får besked om at rydde op, kommer han og hvisker, den dovenkrop ”Du kan da altid gøre det, vent du bare – der er da andre ting, der er mere rare” SlappeGøjsern kender ord som hyggestøv når-det-nok, kælefnuller og ryd-op-sløv Men han kan ikke li’, at nogen får skældud, sker det, siger han farvel og smutter ud. Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er udlært klejnsmed og teletekniker. Arbejder nu halvdags som driftstekniker. Han skriver rim til børn og ikke mindst deres forældre, med børn og børnebørn som en uudtømmelig kilde til inspiration. Har tidligere udgivet digtsamlingen Parkie – dage og digte om sit liv med Parkinson.

DKK 154.00
1

Den forsvundne maler - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den forsvundne maler - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er tidlig morgen på standen. En stor mand ror ind til land. Han medbringer en meget kostbar bagage. Stritte kender en ung maler, der også er på stranden om morgenen. Da han forsvinder sporløst og efterlader alle sine ting i sandet, er hun klar over, at der er noget helt galt. Dette bliver starten på et indviklet mysterium. Stritte, hendes lillebror og mormor bliver pludselig hvirvlet ind i et spil, som kan blive meget farligt for dem alle. Den forsvundne maler er tredje bind i serien om Stritte. Uddrag af bogen Stritte stoppede ved køkkenet, hvor morgenmaden stadig stod på bordet. Hun rørte ved mælkekartonen - den var en smule kølig, så det kunne tyde på, at Oliver havde spist morgenmad i huset. – ”Lad os se nærmere på maleriet”. Stritte skubbede tingene til side på køkkenbordet, så der blev plads til, at det kunne ligge der. –”Se. Her er stranden og havet, men hvad er det der? Hvis det er en fiskekutter, så er der vist noget galt, for den skulle da have været inde i havnen i stedet for”. Mormor pegede. Stritte stirrede på motivet. Solopgangen var malet med alle de gyldne farver. Hvad var det, maleren havde oplevet på stranden? Måske var det så farligt, at det var skyld i en ulykke? Om forfatteren Dorte Franzéen (f. 1962) elsker at fortælle historier med hjertet i børnehøjde. Foruden børnekrimiserien om pigen Stritte har hun udgivet Balladefilter , der består af 45 små, sjove og finurlige historier for både børn og voksne.

DKK 124.00
1

Himmlers smerte - Bjarne Elm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Himmlers smerte - Bjarne Elm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Historien udspiller sig i Berlins bombehelvede i 1944, hvor Det Tredje Riges dødskamp er i fuld gang. Vi følger tre meget forskellige menneskers modsætningsfyldte forhold, mens de hver især kæmper for at gøre det ”gode” under de ekstreme forhold. Centralt i dramaet står et møde mellem den ene af hovedpersonerne SS-manden Heinz og rigsføreren, Heinrich Himmler. En samtale, som får store konsekvenser for personerne i romanen. Romanen er en spændingsroman om forholdet mellem nogle meget ulige personer: SS-manden Heinz, den tidligere kommunist Ernst og healeren Maria, som følger sine egne værdier trods store omkostninger. Endelig er det en historisk beskrivelse af krigens Berlin, angsten i beskyttelsesrummene, den efterhånden apatiske befolknings kamp for at overleve og tilfredsstille Hitler-regimets stadig større krav om opofrelse. Uddrag af bogen – Maria, jeg har endnu et spørgsmål til dig. Måske det vigtigste, du nogensinde vil få. Maria kigger overrasket på ham. – Må jeg høre? – Hvorfor laver vi to ikke en plan, så vi slår Himmler ihjel under hans besøg hos jer. Han er Det Tredje Riges værste massemorder, og vi vil kunne redde tusindvis af uskyldige menneskers liv ... Er du blevet vanvittig, Ernst, afbryder Maria ham og ser oprigtig forfærdet ud. Om forfatteren Bjarne Elm er født 1958 og bor i Aarhus. Er bl.a. uddannet socialpædagog og har et sidefag i psykologi, er optaget af de psykologiske spil mellem mennesker og de historiske dramaer. Har været underviser og arbejder nu inden for psykiatrien. Har før udgivet romanen Besættelse og De udsatte.

DKK 184.00
1

Østfrisisk blod - Klaus Peter Wolf - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Østfrisisk blod - Klaus Peter Wolf - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ann Kathrin ser det allerede på lang afstand. Foran hendes hoveddør ligger der noget, der ligner en sæk. En ligpose! Et kort øjeblik håber Ann Kathrin, at hun er offer for en dårlig spøg. Men så ser hun en kvindes kindben. En død kvindes. Den afdøde, Regina Orth, døde ikke af naturlige årsager, trods det at der står ”hjertesvigt” på dødsattesten. Under efterforskningen i afdødes omgangskreds kommer Ann Kathrin Klaasen på sporet af morderens næste offer. Tilsyneladende er hun en del af et spil, hvis regler hun endnu ikke kender. Uddrag af bogen Normalt ventede Ann Kathrin Klaasen i dagevis på at få obduktionserklæringen. Denne gang skete det indenfor få timer. Og resultaterne kom via telefonen. Rupert ringede til hende: ”Hej, du aner ikke, hvad der lige er landet i min e-mail-indbakke. Det passer slet ikke med en naturlig død! Den gode kvinde havde ikke spist eller drukket i mindst tre dage. Ved hendes hånd- og fodled er der mærker, der stammer fra lænkninger. Selvom liget er blevet vasket og gjort pænt professionelt, er der spor af tape ved hendes håndled, som ligner, at hun var blevet fikseret. Da det blev flået af, blev der også revet hud af. Resten er det sædvanlige kaudervælsk, som man skal have læst medicin for.” ”Tak,” sagde Ann Kathrin. Om forfatteren Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er en af Tysklands mest populære krimiforfattere. Hans Ann Kathrin Klaasen-krimier er megabestsellere og befinder sig regelmæssigt som nummer 1 på Spiegels bestsellerliste. Bøgerne er foreløbig oversat til 24 sprog og har solgt 7 millioner eksemplarer. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som hans kommissær Ann Kathrin Klaasen.

DKK 190.00
1

Brombærår - Lena La Cour Pind - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Brombærår - Lena La Cour Pind - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Digtene er naturdigte med dagligdagsepisoder ind imellem. Men selv i disse er naturen på spil i sproget, i baggrunden og som en konstant, der følger forfatteren, som oplever livet som mor og menneske med de heldige og uheldige situationer, der følger med. Det sensitive, det sårbare sind er hele tiden en følgesvend. Og et stænk humor i ny og næ. Livet er smukt. Livet er indviklet og kan stikke. Men livet er ofte sødt. Livet er og var de brombærår. Uddrag af bogen Brombær kom med tiden i vores hænder begyndelser uden mål mig og barnets blik det var frit og vildt buskene lå langs vejen med bly og biler den var mere som dyr på savannen brølende vi hørte kun hjertet tromme trak næsten ikke vejret sådan kunne vi smage himlen der omfavnede syrlige skyer i små sorte bobler mellem torne vi lagde dem i plasticposer brombærår uden rifter det var sådan vi levede Om forfatteren Dette er Lena la Cour Pinds fjerde digtsamling. Hun høster igen frugterne af sit liv med naturen og som mor og menneske i en til tider spøjs verden. Hun finder ro og mening i sine naturoplevelser, og inspirationen rammer overalt, hvor hun færdes. I hendes omgivelser i nærområdet, med de halvvoksne børn, i kirken, hos frisøren eller i et center. Det er vigtigt for hende at skrive med en klang i ordene, så læseren får samme oplevelse som at spise et stykke kage, man ikke kender opskriften på, men som bare smager godt. Eller som de søde eller syrlige brombær, man ikke kender den biologiske forklaring på. Digtene skal smage godt og bare nydes.

DKK 154.00
1

Zaren af Murmansk - Kristian Nordholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Zaren af Murmansk - Kristian Nordholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En bombe springer en tidlig morgen på Nørreport Station. Mistænkeligt få mennesker omkommer. Samme aften bliver en vicepolitikommissær skudt. Den civilt ansatte analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Morten Nielsen bliver efterfølgende hvirvlet ind i et ufrivilligt spil i jagten på Zaren af Murmansk. Han må ad to omgange tage til Tromsø, hvor hans tidligere store kærlighed Marianne nu er bosat. Zaren af Murmansk er en aktuel kriminalroman, hvor fokus er såvel tidligere som nutidens terrortrusler. Hvad er retfærdigt, og hvad er politik, og kan man i den sammenhæng undsige sig fortidens ideologiske holdninger og de valg, man engang traf i den henseende? Uddrag af bogen ”En vindmølle til at lave strøm?” spurgte den nye præsident Mugabe interesseret. Noller havde fået konstrueret en lille model af vindmøllen i Lemvig. En af de unge lærerstuderende havde brugt et lille dannebrogsflag – sådan et man har på bordet ved fødselsdage og lign. I toppen var selve flaget fjernet, og i stedet var der lavet fine møllevinger af plast. De små møllevinger kunne faktisk snurre rundt, når det blæste lidt, hvilket ikke altid var muligt for den rigtige mølle i Lemvig. Præsidenten troede, at den lille knop i toppen af flagstangen gjorde det ud for møllehuset. ”Det er et socialistisk projekt – alle har arbejdet med at bygge møllen. Vi kan sammen være stolte af møllen. Det er en alternativ løsning,” forklarede Noller. ”De er et fremsynet menneske,” forsikrede præsidenten. Om forfatteren Kristian Nordholm (f. 1967) er debuterende forfatter med Zaren af Murmansk . Er uddannet cand.scient. og har undervist på læreruddannelsen i Tromsø, hvor en del af handlingen udspilles. Arbejder i dag som specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen.

DKK 190.00
1

Et helvedes forhold - Jannie Beck - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et helvedes forhold - Jannie Beck - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Anne møder Mikkel en sommeraften i Skagen. De forelsker sig og indleder et forhold. I starten er alting rosenrødt. Anne er lykkelig. Lige indtil den dag, hvor Mikkel begynder at ændre adfærd. Snart er psykisk vold hverdagskost og inden længe også den fysiske. Derfra bliver det kun værre for Anne, i takt med at Mikkel bliver mere og mere kontrollerende. Til sidst finder hun mod til at forlade ham og flytter midlertidigt hjem til sine forældre. Men Mikkel vil ikke give slip. Han begynder at stalke og terrorisere Anne. Det bliver starten på en uhyggelig tid for Anne og hendes familie, der ikke kan slippe for Mikkels syge spil. Det er en historie om at leve som offer, men med en fighterånd, der kæmper for at tage ens liv tilbage og blive fri. Uddrag af bogen Vi var da trods alt kærester, så vi burde vel kunne tale sammen om alt. Han vendte sig om og så direkte på mig. “Jeg slog ham ihjel.” Jeg fik gåsehud over hele kroppen. Ordene hang tungt i luften. Hvad var det, han lige havde sagt?! Jeg kunne simpelthen ikke tro mine egne ører! “Slog du ham ihjel?” gentog jeg. “Hvad mener du med det, Mikkel? Har du slået din bror ihjel?” Jeg var virkelig chokeret! Og blev faktisk også en smule bange. Han tømte glasset. En smule vaklende kom han over mod mig med den gyldne væske i hånden. Han satte sig ned ved siden af mig og lænede sig tilbage i sofaen. Om forfatteren Jannie Beck (f.1977) har altid drømt om at blive forfatter. Et nært familiemedlem inspirerede hende til at skrive Et helvedes forhold , som er hendes debutbog.

DKK 210.00
1

Frygtens kælder - Randi Kjeldsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Frygtens kælder - Randi Kjeldsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

To forhutlede børn dukker op ud af ingenting i den midtjyske by Skive. Olivia Krogh, der arbejder som politibetjent på Skive politistation, finder snart ud af, at det ikke skal blive så ligetil at finde frem til børnenes ophav som først antaget. Da liget af en ung kvinde efterfølgende bliver fundet i mosen i Krabbesholm Skov, og forventes at have ligget der i årevis, leder det efterforskningen frem til flere uopklarede forsvindingssager af unge kvinder i Skive. Olivia, som sammen med sin partner, Brian Vangshøj, er vant til at håndtere småkriminalitet, må nu intensivere jagten på en gerningsmand, som i årevis har formået at holde sig ude af politiets søgelys. Da Olivia begynder at koble de mange løse ender i sagerne sammen, bliver hun også hvirvlet ind i et ufrivilligt spil, som snart skal vise sig at blive personligt. Uddrag af bogen Hun glippede med øjnene. Øjenlågene var virkelig tunge, og hun gned sig i dem for at få et klarere syn. Hun så sig omkring og missede med øjnene mod den skarpe ensomme pære, der hang i en lang ledning ned fra loftet i det lille værelse, hun befandt sig i. Rummet var ikke særlig stort, og der var tremmer for vinduet. Der kom ikke engang sollys ind, da der bag tremmerne var sat en stor plade for, så det var fuldstændig umuligt at vide, om det var nat eller dag. Hendes eneste lys var fra pæren. Om forfatteren Randi Kjeldsen (f. 1985) er bosat i Oddense lige udenfor Skive. Hun er født og opvokset i Skive, hvilket også er den primære årsag til, at krimiens handling udspiller sig der.

DKK 190.00
1

Zen og kunsten at være lykkelig - Chris Prentiss - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Zen og kunsten at være lykkelig - Chris Prentiss - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Videnskab og spiritualitet fortæller os, at det, vi tror, tænker og føler, faktisk bestemmer sammensætningen af vores krop på celleniveau. I Zen og kunsten at være lykkelig vil du lære at tænke og føle, så det, du tænker og føler, skaber lykke og dynamik i dit liv frem for tristhed eller depression. Du vil lære, hvordan du tilpasser dig livets uundgåelige forandringer, hvordan du håndterer stress på en sund måde, og hvordan du gennem mindfulness skaber lykke i dit daglige liv. Men vigtigst af alt vil den visdom, som Zen og kunsten at være lykkelig rummer, vise dig, hvordan du kan få storslåede oplevelser ind i dit liv og skabe en personlig filosofi, der vil støtte dig gennem alt. ”En charmerende bog … Med humor og entusiasme viser den læseren, hvordan man kan leve i nuet og forandre fremtiden.” – Library Journal “ Zen og kunsten at være lykkelig anbefales varmt som ‘brugervenlig’ læsning til alle, der søger at leve mere spirituelt, håndtere livets stressede situationer og forbedre deres fysiske, følelsesmæssige og spirituelle velbefindende. – Midwest Book Review Uddrag af bogen At gøre noget med Zen er at gøre det med en særlig koncentration i sindet, en ro og enkelthed, som bringer oplevelsen af åbenbaring med sig og, gennem den oplevelse, lykke. Denne bog handler om lykkens Zen, hvilket er en anden måde at sige, at den handler om lykkens kunst, lykkens essens, lykkens indre spil, genvejen til lykke. Hvis det gøres rigtigt, er lykken uundgåelig. Om forfatteren Chris Prentiss er forfatter til en række bøger om personlig udvikling, heriblandt Zen og kunsten at være lykkelig , der er oversat til mere end tyve sprog.

DKK 136.00
1

Slænget og ulvetimen - Kim Risør - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Slænget og ulvetimen - Kim Risør - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den humoristiske fortælling cirkler om Slænget – et midtjysk firkløver bestående af den dominerende Dunner, Score-Kaj, Spørge-Jørgen og Pjevs. Slænget ved alt om, hvad der foregår lokalt på den midtjyske højderyg, og de holder også ukrudtet lidt nede, hvis der skulle dukke noget op i det hyggelige landsbymiljø omkring Huleby. En dag bliver deres domæne dog truet – af ulven – og Slænget må tage affære på det område også. Den dovne landbetjent Arne Jensen – bedre kendt som Kylling – sættes på en prøve, da hans søster Bodil går i kødet på Dunner. Der er pludselig meget på spil derude, hvor kragerne vender, og hvor det er hånd og vold og magt, der hersker og ikke mindst Dunners respekterede slagfærdighed og dominans, der udfordres. Uddrag af bogen “Nu holder I fame jeres kæft, hvis jeg skyder ulven en dag … i stedet for at du prøver igen, Score-Kaj! Du kunne jo åbenbart ikke ramme en skid, hvis man skal tro din mor, så jeg må hellere tage over! Men hold nu bare jeres kæft om det!” gentog han.Den var de straks helt med på; den opgave skulle de nok klare. At holde kæft var faktisk noget, de havde øvet sig grundigt i og var blevet ret gode til.Da de havde skyllet aftalen ned og var gået udenfor og havde afsat deres duftsport i fællesskab på hinandens sko og bukseben, fordi strålerne dansede og sprang fra de toppede brosten, begav de sig hjemad. Om forfatteren Kim Risør, der arbejder som uafhængig rådgiver, er lidt af en nysgerrig livsnyder af natur, og det afspejles i hans forfatterskab. I hans bøger Forbundne kar (2016), Tigger (2018) og Til kamp for Moder Jord (2020) er udgangspunktet, at der – udover god og spændende underholdning – skal være noget at reflektere over som læser. I Slænget og ulvetimen er det humor, der er det bærende element.

DKK 154.00
1

Incognita - Kjell Næss - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Incognita - Kjell Næss - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fem personer med forskellige baggrunde og motiver tager til Danmark for at skabe sig en bedre tilværelse end den, de havde dér, hvor de kom fra. Begejstringen er stor over at være kommet til et land med stor velstand og rolige, demokratiske forhold. Nye venskaber, forelskelser og tidligere tabuer åbnes, men med tiden vikles de ind i begivenheder, der sammen med en ny politisk dagsorden ændrer tilværelsen for dem som ’nydanskere’. De ender i et spil om politik, internationale forretningsforbindelser, efterretningstjenester og lokal bandekriminalitet. Idéen til bogen opstod, da forfatteren igennem sine udenlandske bekendtskaber oplevede, hvordan tolerancen i verden og i Danmark var på tilbagetog i 00’erne, og bogen er inspireret af samtaler omkring de erfaringer og oplevelser, forfatterens udenlandske venner og bekendte har gjort sig i Danmark, og hvordan det har påvirket dem. Uddrag af bogen Hvor mange skulle dø, inden fornuften ville sejre? Mellemøstens skønhed og finansielle perle var ved at ødelægges. Syrerne kom fra nord, israelerne fra syd, Hundrededageskrigen og slaget ved Zahle var kun noget af alt det, der gjorde Libanon til en slagmark. Bomber, granater og kugler var en del af dagligdagen; men hvorfor var våben og krig altid den eneste løsning? Oplevelsen var uvirkelig, tårerne fossede, Yousef spurtede, men håbede at vågne. Han drømte tit, men drømte han nu, eller oplevede han en forrykt virkelighed? Normalt var han en glad dreng, der gik i femte klasse og elskede sin familie. I dag flygtede han fra kugler, og hvis dette ikke var en drøm, kunne han dø om få sekunder. Om forfatteren Kjell Næss er født i Norge, dansk gift og har boet i Danmark siden 1977. Han er uddannet elektriker, merkonom i salg og nationaløkonomi, elitetræner og coach indenfor håndbold. Erhvervsmæssigt har han været leder af et idrætscenter, arbejdet for store multinationale selskaber, og han har været frivillig mentor for forskellige flygtninge siden 1995.

DKK 262.00
1

Plantespaltningen - Leonard Mortensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Plantespaltningen - Leonard Mortensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Plantespaltningen er en selvbiografi om skizofreni og de tre spaltninger Cosmos, Mortensen og Nik (tidligere Kosmus, Mikkel og Zlitnik). Bogen er politisk, men har et større psykologisk fokus som et modsvar til den første selvbiografi, Arbejdsretten . Efter mange år på den yderste venstrefløj kom handelsidentiteterne fra fortiden tilbage igen og blandede sig med de grønne identiteter. I bogens første kapitler tages der udgangspunkt i historikken og de separate anskuelser mellem spaltningerne. Siden Arbejdsretten har Leonard udviklet sig meget i forhold til sin skizofreni, fra elendighed til social udvikling. Dernæst en novelle, ”Mørkets spil”, der omhandler en gøgeunge fra den åndløse administrationskorrupte højmiddelstand, der jagter Leonards gamle, åndfulde familiesammensætning af Hansen, Mortensen, Zlitni og Kingo-slægten fra den gamle middelstand og arbejderstand. Kan ånd bære? Til sidst i bogen forklares, hvorfor dialektisk dualisme giver et bedre helhedssyn end dialektik og dualisme separat. Uddrag af bogen Hvad man kan sige generelt om de tre spaltningers psykologiske ophav, er, at Mikkel-identiteten er baseret på en historie om, at alt er bedst og mest trygt hos Mortensen, mens at Kosmus-identiteten er baseret på en historie om, Hansen og Mortensen kan forenes, og Zlitnik-identitetens historie om en vild tid mellem mor og far. Omkring det med den løsrevne socialopsamlende struktur fra en hippiefamilie med fremtidstvists, Kosmus og den biologisk-opdragne orienterede struktur fra en borgerlig kernefamilie med vibrationer til det traditionelle kunne man godt have lavet en spirituel fortælling om venstre og højre genfødt i samme krop som spaltede brødre. Om forfatteren Leonard Mortensen (f. 1987) er forfatter, coach og healer. Har skrevet politisk yderfløjsradikale bøger som Grøn Guru og er nu udkommet med sin anden selvbiografi, Plantespaltningen , med en moderat-radikal tilgang. Har rykket sig personligt og politisk siden.

DKK 154.00
1

Økodomstolen - Leonard Mortensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Økodomstolen - Leonard Mortensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Økodomstolen er en grøn historie i Holland om to personer fra de politiske yderfløje, der træner i samme fitnesscenter, hvor de kigger skævt til hinanden. De beslutter sig for at lave et væddemål. Alt imens dette står på, forsøger den højreradikale Trakie i det skjulte at skille sig af med den venstreradikale Purple. I bogen møder man en masse kvinder, der bliver draget ind i de to rivalers spil. Samtidig med at der udspiller sig et drama, møder man også tre psykologer, der kigger med fra sidelinjen, hvor de ofte mødes på en udendørscafé og diskuterer væddemålet, hvoraf der ud af dette opstår en masse stigmatiserende analyser om de to rivaler, som særligt rammer den gode Purple. Væddemålet mellem de to er afgørende i en tid med revolutionære spændinger, hvor samfundet står på kanten til en borgerkrig. Kan Purple klare denne modvind? Han får åndelig støtte fra en gammel anarkist. Uddrag af bogen Purple er derhjemme, og kigger ud i haven. Han ser en fugl bliver dræbt af en kat, og mumler for sig selv: ”Smertefuldt”, hvorefter han lettere slukøret tog til træning i fitnesscenteret. Trakie er også på vej til fitnesscenteret, og på vejen derned, ser Trakie en edderkop igang med at fortære en flue, hvorefter han højlydt siger: ”Smukt!” Om forfatterne Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Går også under navnet Kosmus her på Jorden for at skabe kosmos. Mikkel Hauge (f. 1983) er en tidligere hårdtarbejdende håndværker, salgsassistent og kok med en masse livserfaring. Nu kunstner og forfatter. Har oplevet mange steder i verden og har et åbent syn på andre samfund og kulturer. Kæmper for, at miljø, mennesker og dyr skal have det godt.

DKK 130.00
1

Astralkompasset - Alex Mangor Grave - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Astralkompasset - Alex Mangor Grave - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En gammel krig. En mørk fortid. En verden under sammenstyrtning. Da Noah sætter ud for at finde sin forsvundne bror, der opgav sin eksistens for hans, må han snart indse, at der er langt større ting på spil end ham og hans familie. Hvem er Faderen? Hvad er hans forbindelse til den store englekrig? Og hvad er der galt med Verdenstræet, som holder sammen på hele Megaverset? Disse spørgsmål må Noah og hans venner skynde sig at finde svarene på, før al eksistens ophører for evigt. Astralkompasset er endnu et spændende kapitel i Fyrtårn -serien. En gribende fortælling om venskab, mod og om at lære at acceptere dig selv, som du er, da Noah flere gange må konfrontere sin mørke fortid, før han kan begynde at tænke på at redde andre. Fyrtårn 3: Astralkompasset er tredje bind i Fyrtårn -serien og den tempofyldte opfølger til Fyrtårn 2: De knuste dimensioner . Uddrag af bogen “Du er ikke af denne verden, er du vel?” sagde hun så endelig og brød tavsheden, men jeg svarede hende ikke, jeg blev blot ved med at fastholde mit mistroiske blik. Når nu jeg af uransagelige årsager ikke kunne påkalde mit sværd, var jeg kun så meget mere på vagt. “Jeg gentager,” svarede jeg bidskt efter endnu en rum tavshed, “hvem er du?” Hun trak igen på sit svar, måske lige så mistroisk overfor mig som jeg for hende, men hvorfor havde hun så overhovedet givet sig til kende? “Mit navn er Xenia, og jeg er den eneste, der er tilbage i dette univers.” Om forfatteren Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.

DKK 229.00
1

Krigskejserens søn - Kirsten Alrø Mogensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krigskejserens søn - Kirsten Alrø Mogensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En eventyrlig spændende historie om kejsersønnen Kassian, der bliver tvunget til at flygte hjemmefra, fordi hans far, kejser Vladimir, vil ofre ham for at blive verdensherre. Kassian allierer sig med kong Volodymyr af De Leende Søers Land, dennes børn samt tre åndevæsener og tager kampen op mod sin onde far. Krigen bliver virkelighed, flygtningene vælter ind i landet, og der bliver tænkt dybt over, hvornår det er accepteret at slå ihjel! Alle må stå sammen og bidrage for ikke at blive splittet og ende i slaveri. Det ender med et stort slag i Butjanien, hvor Kassian kommer til at spille en afgørende rolle, som bliver helt anderledes, end han havde drømt om. Stærke kræfter er på spil, og mystik og magi får større indflydelse, end nogen kunne have forestillet sig … Uddrag af bogen ”Kassian, du må rejse hurtigst muligt. Jeg har pakket de nødvendige ting til dig. Skynd dig.” Hendes stemme dirrede voldsomt, og hænderne rystede. Kassian så spørgende på hende, hvorefter han sagde med en stemme, som var mere overrasket end urolig: ”Så ved han det! Men jeg forstår ikke, hvordan han har fundet ud af det!” Kejserinden skælvede let, før hun svarede. ”En af De Tavse Dværge fra De Blå Bjerge må have fortalt det nu til aften, da han bragte din far Det Gyldne Sværd.” Om forfatteren Kirsten Alrø Mogensen er født i 1976. Hun debuterede som forfatter i 2005. Kirsten stiftede i sin tid teatergruppen Pavlovs Hunde og var selv aktiv skuespiller. Hun har arbejdet som lærer, lærervikar og kirkesanger. Efter voldsomme hændelser i fortiden blev hendes liv vendt helt på hovedet og fyldt med et dybt mørke. Det har hun kæmpet sig ud af, er blevet mor til to skønne drenge og fået kraften til at blive heler.

DKK 164.00
1

Undervejs - Lischen Djursbo - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Undervejs - Lischen Djursbo - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Undervejs er fortællingen om tre familier af bondeæt. De har været livegne, arbejder nu under hoveri, og har kun et til fælles: den daglige kamp for føden i et Danmark under stadig forandring. De kender ikke hinanden, men det kommer de til, for skæbnegudinden driver sit spil, mens nornen lægger snubletråde ud. Hvad de ikke ved, er, at det er generne, der bestemmer, de gener, som enhver, som enhver fik i vuggegave; de bestemmer, hvordan de uundgåelige fald over snubletrådene vil blive håndteret. De er årsag til, at man i de tre familier er ærgerrige: Trods fattigdom, krig, nød og ulykke, sygdom og død vil de fremad og opad. Det ligger dem i blodet, i generne. Og de lykkes, men undervejs er omkostningerne store, og ved vejs ende må den enkelte spørge sig, om det var det hele værd, eller om guldet iblandt blev købt for dyrt. Disse gener, der gemmer sig i vores DNA, vores arvemasse, vil blive givet videre til vore efterkommere, svækket med årene måske, men vedblivende til stede. De fornægter sig aldrig. God fornøjelse! Om forfatteren Det siges, at alle har mindst én bog i sig – dette er min, skrevet til mine efterkommere, så de aldrig bliver i tvivl om den stærke bondeæt, de er rundet af, og som gennem generationer har båret slægten frem og i dag er det fundament, som blandt andet mit lille oldebarn står på. I arbejdet med Undervejs er jeg igen og igen blevet bekræftet i, at ingen generation, intet menneske er en ø, kun “sig selv”. Altid vil vi være resultatet af forfædres kampe, deres sejre og nederlag, som med tiden er blevet indlejret i de gener, der er gemt i vores samlede arvemasse – det fundament, som vi står på, men som er udenfor vor bevidsthed. Tak til min mor for hendes utrættelige arbejde med at kortlægge slægten og for hendes mange dagbøger og notater gennem et langt liv, uden hvilke denne bog ikke kunne være blevet skrevet.

DKK 202.00
1

Villa Vennely - Bjarne Gertz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Villa Vennely - Bjarne Gertz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Arbejdsløse Kristian, nybagt husejer sammen med jobbende Katja, går efter at have brugt sommeren og efteråret på huset i gang med at skrive. Først et hørespil om et traditionelt jazzband og dets medlemmer, dernæst en samling noveller om parforhold. Begge dele afvises, hvorefter han begynder på en selvbiografisk roman. I det tidlige forår lokker haven, som Kristian derefter vier al sin tid. Filmen Amadeus får Kristian til at brænde sine manuskripter og kaste sig over klaveret, gå til spil hos en lokal konservatorieuddannet pianist samt fatte planer om at blive musikpædagog. Han får sat skik på haven, der bliver en stor succes hos børnene, mens de voksne adspreder sig med sex, Shakespeares sonetter eller værtshusbesøg. Efter to forgæves forsøg på at komme i jobtræning træder Kristian ud af a-kassen og søger bistandshjælp. For bedre at udnytte rentefradraget på huset, foreslår han Katja, at de gifter sig. Brylluppet fejres med værtshusbesøg og natten med trekantsex. Uddrag af bogen Han lægger piben og går ind hvor Katja hviler. Han lægger sig ind til hende, og de elsker. Da han kort efter vågner, føler han sig om end endnu bedre tilpas. Genfødt. Vederkvæget, er det rette ord, forfrisket på krop og sjæl. Han rejser sig og går nøgen, i middagshedens stilhed, ud blandt de simrende træer og buske. Han oplever, som en åbenbaring, følelsen af evighed, af at tiden er gået i stå. Han føler fred og forening med naturen. Varmen omslutter hans krop som et kærtegn. Han fyldes af et velbehag han ikke har kendt siden han var barn. Sådan må Adam have følt det i Edens have. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

DKK 196.00
1