14 resultater (4,23113 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Den store tegnebog - Peter Kildenfeldt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vikingernes medicin - Stefan Polke - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Digte om naturen for børn - Annette Tezkratt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Roseneventyr - Birthe K. Vinner Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Roseneventyr - Birthe K. Vinner Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Stig ombord i bogen sammen med måske dine forældre eller bedsteforældre, for I er på vej til at skulle opleve en uforglemmelig tidsrejse. I skal rejse gennem Kina, Persien, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Danmark og Sverige. Og møde konger, sørøvere, munke, troldmænd, hekse, korsriddere og andet godtfolk. Tør I tage med så langt tilbage som til fortiden, møder I måske selveste H.C. Andersen! Når I er kommet helt rundtosset retur til nutiden, ved jeg, at I har arbejdet hårdt med både bageopskrifter og køkkenmaskiner. Og belønningen? Den er smagen af de sødeste, lækreste, mest farverige og velduftende rosenkager, du nogensinde har smagt. Det sidste vil være en rosenquiz, som du skal løse, med så vanskelige spørgsmål, at de kræver hele din hjerne og forstanden med og måske lidt hjælp fra en voksen. Uddrag af bogen I munkenes gamle nedskrevne notater kan vi i dag læse, at knuste kronblade fra Gallicarosen er et godt middel mod opkastning og blodtab. Munkene rejste rundt i verden. Her hentede de megen brugbar viden om planter, og de bragte mange eksotiske planter med hjem fra den store verden. Mennesker, der levede af og med naturen, kunne ikke alle skrive dengang. De var utrolig kloge på viden om naturen, som de fortalte videre til deres børn. Det gjorde de, fordi også næste generation skulle leve i pagt med og i respekt for naturen. Grunden til, at deres viden er blevet bevaret, så vi også ved så meget om naturen i dag, er, fordi munkene fik skrevet alt ned. Om forfatteren Birthe K. Vinner Nielsen (f. 1951) har været overlærer og er nu forfatter og foredragsholder. Hun har bl.a. udgivet: Småbørnsbevægelse – mor og barn gymnastik (1979), Lærke hjælper bedstefar (2000), Når verden vælter (2004) og Birthe K. – sådan ka’ det gå (2014).

DKK 124.00
1

Sølle menneske - John Lindblad Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sølle menneske - John Lindblad Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Baggrunden for denne bog er forfatterens undren over livet på kloden og ærgrelse over, at det klogeste dyr mod bedre vidende er klar til at ødelægge det. Vi har en perfekt tilpasset klode, hvor selve livet kun har ét formål: at skabe næste generation. Og vi spiser udelukkende for at være i stand til det. Der tilføres intet. Der forsvinder intet. Livet på kloden er ét eneste stort kredsløb. Alle æder hinanden. Græsset, oksen, løven, bakterierne. Liv andre steder? Vi kommer selv ude fra det uendelige, så naturligvis er vi ikke alene. Uddrag af bogen Både mennesket, dyr og planter har kun én mening med livet. Næste generation. Det lever vi for. Bagefter er vi overflødige, men pandelappen gør, at vi kan danne vores egen mening. Men hvordan er det dog opstået? Ganske langsomt ude i uendeligheden gennem mange milliarder år. Eller har en Gud skabt det hele? Hvorfor? Er det ikke bare en tilfældighed? Om forfatteren John Lindblad Christensen er født 1937 i små kår på Nørrebro i København, hvor han tilbragte de første 14 år af sit liv. Derefter blev han landbrugsmedhjælper, cykelbud, fabriksarbejder, chauffør og havde meget andet ufaglært arbejde. Først efter soldatertiden tog et andet liv fart. Han tog mellemskoleeksamen på aftenkursus og derefter lærereksamen. Sideløbende med lærergerningen gennem 30 år var han en ivrig debattør, dog mest på læserbrevs- og kronikniveau. Han har tidligere udgivet Gud er kun troen på Gud, Dumheder og Første gang – sidste gang.

DKK 124.00
1

Goethes liv - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Goethes liv - Aase Paaskesen Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Goethe, født i 1749, var en stor begavelse med mange interesser og talenter og et voldsomt sind. Han interesserede sig for natur, dyr, planter, klassisk kultur, sprog, mennesker og digtning. Hele sit liv udviklede han sig og forskede i felter inden for disse interesseområder. Faust, hovedpersonen fra det sidste store værk, er en person, der vædder med djævelen om, at han aldrig vil stille sig tilfreds med nuets behagelighed, men altid vil være opfyldt af en ædel stræben. Denne karakteristik passer på Goethe selv. Som barn og ung var Goethe præget af sit voldsomme sind. Han kunne blive så rasende, at man blev bange for ham, beretter moderen om. Han kunne blive så lykkelig, at han var ved at besvime, og når han forelskede sig, hvilket han ofte gjorde, blev han syg af det. Hans nervesystem var til yderligheder!De gådefulde forelskelser var så meget mere forunderlige, idet de ofte endte med, at Goethe flygtede fra den elskede. Om forfatteren Aase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3 , novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter , den grafiske roman Da Atina vandt krigen , H.C. Andersen – Liv og levned. Fortalt med billeder og hans egne ord samt Grevindens erindringer om kejsertidens Wien .

DKK 154.00
1

Nødhjælpspatruljen - Ulla Dueholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nødhjælpspatruljen - Ulla Dueholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

20. april 2020 får Ove og Peter Ovesen en ny sag: En pludselig stigning af døde coronasmittede familier, som ikke er nået i behandling. De er alle brutalt myrdede, gamle, unge og selv spædbørn. Tvillingerne må denne gang, imod alt, hvad de normalt kan acceptere, samarbejde med andre i opklaringen, fordi mordene forekommer over hele landet. Nødhjælpspatruljen er den fjerde i serien om de autistiske tvillinger og deres sekretær (husholderske samt moren til deres fælles barn), Karolines opklaringsarbejde, som aldrig er helt almindeligt og slet, slet ikke efter bogen. Uddrag af bogen Jens smiler lidt til pigen i sengen: ”Hejsa, du lille. Hej hej.” Så forlader han stuen og bevæger sig ud i køkkenet og kommer hurtigt tilbage til vuggen med en stor kødhammer i metal, som han, uden et ord, planter midt i barnets pandeskal. Kødhammeren går direkte igennem den tynde skal og forsvinder ned i barnets hjernemasse, som vælter frem. Jensen går hurtigt, men ikke hurtigt nok, ud til køkkenvasken med en kvalme, som han ikke kan holde tilbage. Hans maveindhold males ud over køkkenbordet og vasken. Jens følger efter og siger med et træk på skuldrene: ”Jeg var lidt spændt på, hvad det kæmpehoved indeholdt. Det har jeg faktisk altid spekuleret på.” Han trækker igen på skuldrene, nu med et lille beklagende smil, ”og nu ved jeg det. Skal vi komme videre?!” Jensen siger sammenbidt, mens han tørrer sig om munden med et lommetørklæde: ”For fanden, Jens!” Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.

DKK 152.00
1

Manualen - Frode Oldenburg Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Manualen - Frode Oldenburg Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Manualen beskriver, hvilke tiltag der kan gennemføres for at opnå en hurtig reduktion af drivhusgasserne med 1.350 tons CO2 om året. Nytænkning for børnenes første seks-syv leveår samt forslag til pasning, skolegang og videreuddannelse. En omstrukturering, der også reducerer drivhusgasserne. Forslag til kontrolleret reduktion af vores overforbrug af beklædningsgenstande og luksusvarer. Krav til fremtidige bygninger og forbedringer af nuværende boligmasse, med vægt på sanitetsvand, drikkevand og solenergi. Manualen beskriver en hurtig og kontant tilbageføring af lavbundsjord til naturen samt beskyttelse af drikkevandet i undergrunden. Indføring af økologisk landbrug samt svineproduktion på kommerciel basis med forslag til bortskaffelse af den afgassede gylle. Effektivt batteriladeløsning til el-lastvognene. En beskrivelse af skibsfartens tiltag, for at blive CO2-neutral. Elforsyning med kæmpevindmøller. Flygtningeproblemet har forfatteren også hæftet en løsning på. Selv Israel-Palæstina-problematikken kan løses utraditionelt. Manualen viser vejen. Følg den, og vi løser problemerne, hvis vi vil det. Uddrag af bogen Det er vigtigt, at vores drikkevand i undergrunden bliver beskyttet mod sprøjtemidler og andre former for forurening. Derfor er det nødvendigt, at staten eksproprierer de landområder, hvor drikkevandet ligger i undergrunden. Det specielle ved eksproprieringen er udnyttelsen af jorden og ikke ejerforholdet. Staten er den afgørende medspiller. Når det skal besluttes, hvad de eksproprierede jorder skal anvendes til. Eksempelvis: Surbundsjordene overdrages til naturen, hvor græs, buske og andre vilde planter kan slå rod. Området vil sikkert kunne anvendes til afgræsning for landmandens kødkvæg eller vingestukne gæs og ænder hvis det ikke må være drøvtyggere. Om forfatteren Frode Jørgensen er født år 1942 i Undløse. Han er uddannet maskinmester og sejlede som sådan. I land arbejdede han som værkfører, maskinmester og driftsleder og læste såvel økonomi og organisation som engelsk på aftenskole. Han havde interesse for tekniske udfordringer. Som pensionist overlevede han en voldsom kræftsygdom. Efterfølgende udlever han sin passion som skulptør og forfatter.

DKK 130.00
1

Atten opbyggelige taler - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Atten opbyggelige taler - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv. Uddrag af bogen Det er store spørgsmål, men man opdager ved læsningen heraf, at der er grund til, at talerne karakteriseres som opbyggelige, for det er betydningsfulde tanker, der kan føre til refleksioner om eksistensen: Da brød Mennesket Freden ved at plukke Kundskabens forbudne Frugt, han foer vild og ved Kundskaben foer han atter vild; thi Slangen bedrog jo Eva (1. Moseb. 3, 13), og saaledes kom ved et Bedrag Kundskaben som et Bedrag ind i Verden. Kundskabens Frugt, som Mennesket nød, plantede Kundskabens Træ i hans Indre, der bar fine Frugter. (4T43, SKS 5, 130). Man ser for sig denne faren vild, snart på grund af mangel på kundskab og snart på grund af for megen kundskab, og så kan man dårligt lade være med at smage på det fine begreb, som Kierkegaard planter i os: ”plantede kundskabens træ i mennesket”. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker.

DKK 130.00
1

Myreboet - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Myreboet - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen rummer et væld af positive og kærlige beskrivelser af forfatterens oplevelser de seneste 4-5 år, blandt andet under coronapandemien. Som mange andre nåede han ligeledes at komme ind i en ensomhedskrise, som han straks forsøgte at skrive sig ud af. Han bor meget afsides og tager hver dag en tur til fods rundt i skovene og naturen omkring sig. Når han vender hjem, forsøger han at nedskrive sine oplevelser i små indlæg. Med en positiv fantasi bliver disse notater ofte til små eventyr og korte naturbeskrivelser. Han gør både planter og dyr til små levende væsner, som han kan kommunikere med. Han har ligeledes inkluderet en beskrivelse af et ophold dybt under jorden i en kalkmine i Jylland. Sammen med en kammerat var han næsten begravet med begrænset mulighed for overlevelse. Han leverer ligeledes en masse noter fra sine rejser rundt om i verden, som han ligeledes bearbejder på sin positive måde. Uddrag af bogen Han havde foreslået, at de sammen skulle vælge en stjerne, som skulle være deres fælles. Det skulle være stjernen, som de sammen eller hver for sig altid kunne genkende. Den skulle være deres personlige ledestjerne. Sammen fandt de en, der lå på venstre side af Nordstjernen på den store stjernefyldte himmel. Den skulle være deres, besluttede de. Den skulle være forbindelsen mellem dem, hvis der skete noget med en af dem. De kunne jo ikke regne med, at de altid ville få lov til at følges ad. På denne stjerne kunne de måske mødes igen i fantasien. Dette havde hun sikkert allerede glemt. Det var jo begrænset, hvor meget hendes syge hjerne nu kunne rumme. Hendes sygdom begrænsede jo hendes hjernekapacitet. Om forfatteren Forfatteren startede sit samarbejde med forlaget med tre kunstbøger om sit forhold til malerne van Gogh, Renoir og Cézanne. Så blev det til fem romaner om livet i Provence. Dernæst beskrivelser af sine lange ophold i Afrika, Østtyskland og Procence. Resten af hans produktion er kærlighedsromaner, hvor han med et varmt hjerte fletter det hele sammen.

DKK 190.00
1

Detektivens dilemma - Kate Rothwell - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Detektivens dilemma - Kate Rothwell - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Detektiven Caleb Walker kommer i problemer på grund af sin egen driftighed. Han er fast besluttet på at fange en forbryder og planter derfor beviser, men hans overordnede finder ud af det. Nu afpresses han til at være gorilla for en korrupt politiker og skal besøge en fattig enke, som han må få overtalt til at fortælle, hvor hendes søn befinder sig. Men der er et eller anden ved hende, der vækker hans erindring og hans længe undertrykte begær. Da hun med en pistol rettet mod ham forlanger, at han skal skifte side, bliver han overrasket, irriteret og … interesseret. Julianna må overbevise den flotte, smilende detektiv om, at han skal hjælpe hende med at beskytte hendes barn fra de mennesker, der har magt over Caleb. I desperation kidnapper hun den kyniske Caleb – og hun kæmper for at ignorere den gnist, der er imellem dem. Som de søger svar, dukker der hemmeligheder op – blandt andet Julianna and Calebs egen. Måske kan to uperfekte hjerter redde situationen. Hvis ikke deres fjender knuser dem først. Uddrag af bogen Han havde lavet en fejl, en dum fejltagelse, og nu ville han komme til at bøde for den. Først kom tæskene og nu, endnu værre, kom hans fjendes sejrsdans i form af en opsang. Caleb Walker stod så rank som muligt foran politikerens tomme, polerede skrivebord og ventede på enden på prædikenen. Det ville tage noget tid. Gregory havde altid haft en svaghed for at høre sig selv sludre. Med sin fremtid i tankerne rørte Walker sin ømme kæbe og stirrede ud ad vinduet på det amerikanske flag, der smældede i den friske forårsbrise. Gregory tog hul på emnet om uærlighed i politibetjente. Walker overvejede at taget det personligt – Herre Gud, magen til dobbeltmoral. Men Gregory havde fat i noget. Når en opretholder af lov og orden brød loven, så var det tid til at tage videre. Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske.

DKK 154.00
1

Tilbage til naturen - Sanne Rimpler - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Tilbage til naturen - Sanne Rimpler - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vi taler i denne tid meget om alt det, som naturen kan gøre for os mennesker, men hvor bevidste er vi egentlig om vores egen natur? Hvad kan vi gøre, for at vi som moderne mennesker igen kan få glæden af at føle os som en indlejret del af naturen? Denne bog vil tage dig i hånden og føre dig ind i naturterapiens univers for til sidst at give dig inspiration til ikke kun at bruge naturen for din egen skyld, men også give bud på, hvad du kan gøre for at give naturen noget tilbage. Uddrag af bogen Det, der sker, når vi er i naturen, er at vi kommer ”back to basic” i disse naturoplevelser. Det er en slags frihed. Der er højt, og der er bredt. Landskabet er bredt ud foran os. Naturen opfordrer til, at vi er forundringsparate, og at vi oplever, at vi har styrken til at kunne være i naturen på alle årstider. Det er da fantastisk, at det også bliver sommer, mildt og varmt, men det mest fantastiske at opdage, hvordan vi kan være i naturen og dermed i os selv, i vores egen naturlighed. Der er alle de her magiske elementer i naturen, som man måske også oplever i almindelig terapi, men jeg synes, det magiske er, at der sker noget hele tiden, når du er derude. Der dukker noget frem, du ikke har planlagt. Når du vandrer, kan naturen pludselig vise dig et eller andet, som du kan spejle dig selv i. Det kan også opstå i det her firkantede formelle terapeutiske rum, hvor vi sidder med nogle farver og blyanter, men her er vi kun to væsner i rummet. I naturen er der mange væsner, der deltager i terapien – træer, marker, bække, blomster, fugle, frøer, åer, skyer og skygger, regn og sol, sne, klipper, vand, salt, smag, bær, krydderurter og planter. Om forfatterne David BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og naturterapeut. Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces . Sanne Rimpler er fysioterapeut, psykoterapeut og naturterapeut.

DKK 184.00
1

Jeg føler, jeg er til - Rafaqat Abbas - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg føler, jeg er til - Rafaqat Abbas - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv. Dette møde er inspirerende, berigende og afgørende for den måde, jeg kommer til at opfatte verden på. Mødet danner mig som menneske og person. Det er en kultur og et åndsliv, jeg føler mig hjemme i og nyder frugterne af, hvilket udtrykkes gennem digtene. Digtene er øjeblikkene, inspirationen og følelserne, der gennem et levet liv er udtrykt. Det er også fordybelsen i nordisk mytologi, historien, shamanen og vølvens verden, en måske glemt dannerhistorie. Gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være. Det er en rejse igennem livet, digtene er holdepunkterne. De handler om at eksistere og være en plet i universet. Gennem digtene føler jeg, at jeg er til, og får sat ord på det at være. De fortæller om livets gåder og mystik, som er den røde tråd i samlingen. De handler om livet, der starter, leves, slutter og starter forfra igen. Og det leves af store og små, mennesker, dyr og planter. Uddrag af bogen Ved vejen af Herman Bang, ved vejen et sted i staden, stå og kigge på det som passerer Busser, biler og mange cykler, de kører alle forbi vejen. Vejen er brolagt, vejarbejde og lyskryds, cykelstier til begge sider En rist der samler vand, lyden af noget der hældes. Biler kører i vandpytter, plasker på de forbigående, og ved vejen er der et stoppested. Tiden flyver i form af en cyklist, der råber til en mor med et barn i hånden En hjemløs sælger avis og leder efter en morgenbajer. Livet leves på vejen, starter på vejen og slutter på vejen. Hvordan vil det være hvis der ikke var en vej og alt stod stille. Om forfatteren Abbas Rafaqat er født i Pakistan og vokset op i den danske provins i Nordsjælland, Frederiksværk. Blev student fra Frederiksværk Gymnasium i 1992 og har derefter læst økonomi, pædagogik og mellemøststudier på universitetet. Har de sidste 18 år arbejdet som lærer i matematik, historie og samfundsfag. Har været oplægsholder i religion, historie og filosofi. Med en evig interesse for nordisk mytologi og dansk litteratur.

DKK 124.00
1

Verdenspoeterne - Mikkel Grøn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Verdenspoeterne - Mikkel Grøn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Verdenspoeterne er en science fiction-roman. Den handler om kampen mellem Spartaerne og Thasherne. Den er filosofisk og et ridt igennem historisk tid og nu. Indimellem handler den om kærlighed til hinanden trods forskellighed. Et indblik i poeternes liv og en episk fortælling, der vifter med poesiens blå blomster. En vision om det gamles returnering til strejf af indtryk fra det dybe og indsigtsfulde. Opblomstringstid. Det er en knaldroman, der er tilegnet litteraturelskere som en gave. Den er håbefuld og i flere tidsmæssige dimensioner, hvor der er mange sære ting for. En rejse igennem tid og rum, hvor spændingen vendes for hver side. Der blafrer vind af poesiens blæst igennem læsningen, der er for alle og enhver. En klassiker, der handler om strejf af fortiden og håb om fremtiden. Hvor det overvirkelige bliver beskrevet, en sikker hitter til at nyde og hyggelig og spændende som de mange oplevelser, vi går igennem sammen, om det at være bevidst om det ubevidste. Tro på det meste, tvivl på det hele. Uddrag af bogen En stor rød kugle af lys nærmede sig og ramte ham som en storm af nærvær, og en lykkefølelse bredte sig. Han hørte en stemme kalde, der spurgte, om han ville med. Over ham stod en himmel besat med stjerner, der cirklede hurtigere og hurtigere rund om ham som en vaskemaskine. Tjavs svarede på et sprog, der ikke var hans, at han ville højere og højere op, og han løftedes til den gule kugle længere og længere væk fra det sorte, hule intet. Han løftede sig over jorden og lettede en meter, faldt så ned med et bump og vågnede op. Han lå i skyggen, omgivet af planter fra forskellige dele af verden, han sad i Botanisk Have i Aarhus med en 6-pakke Carlsberg ved sin side, mens månen dansede over himmelen, skinnede hvid med en redningskrans af stjerner omkring sin mave. Om forfatteren Mikkel Grøn (f.1977) har studeret nordisk litteratur og idehistorie på Aarhus Universitet. Han elsker at eksperimentere med sproget og fornyr det kunstnerisk. Han er emotionel hiphop-poet og poetryslammer. Han er aktiv i Poetklub Århus. Han er forfatter for at udvide bevidstheden til nye måder at beskrive det magisk-realistiske.

DKK 184.00
1