Edelweiss Challenge Sit Unisex XS-L Sort Seler
Den fuldt justerbare Edelweiss Challenge Sit er ubetinget én af vores mest solgte seler, for her er tale om en særdeles robust, upolstret sele, som er perfekt til institutions- og undervisningsbrug i al almindelighed; både i det fri og i klatrehallen. Trods de manglende polstringer er Challenge Sit faktisk forbavsende behagelig at sidde i. Selen er udstyret med et enkelt, lettilgængeligt indbindingspunkt og den lukkes ved hjælp af et selvlåsende spænde på højre side. Samme type spænde er brugt ved de justerbare benløkker, og disse forskelligfarvede benløkker gør det nemt og hurtigt at orientere sig, når man hopper i selen. Selen i str. XS-L passer til livvidder mellem 60 og 102 cm. og en lårdiameter op til 75 cm. Selen i str. XL passer til livvidder mellem 60 og 117 cm. og en lårdiameter op til 90 cm. Challenge Sit er udstyret med to regulerbare udstyrsløkker og den leveres i praktisk pakkepose.