24 resultater (0,34261 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

To ord for ødelæggelse - Sandra Kolstad - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

To ord for ødelæggelse - Sandra Kolstad - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Frida møder Nina på et galleri, og de forelsker sig. På kort tid kommer de så tæt på hinanden, at Frida ikke længere ved, hvor hun selv begynder og slutter. Hun er ved at miste grebet; tilværelsen er flydende, men Nina giver den form og definerer grænserne. To ord for ødelæggelse er en fortælling om opløsning og underkastelse. Om letheden ved at forsvinde i en andens vilje – og om tyngden, når den anden strammer grebet og siden slipper det. “Har nærmest tvangsindtaget denne hjertevridende fortælling om en kvinde, der langsomt opløses af at være kastebold mellem to manipulerende supernarcissister (…) [O]g åh, den her bog er smuk, lysende og slugbar (…) det er en bog, der er let at drukne i – og det mener jeg som et kæmpe kompliment (…) jeg kan kun sige: ”læs den!!!” om ikke andet så for at kunne genkende alle de red flags, der blinker derudaf i den her knytnæve af en bog”. Ordnanist "WOW! En intens fortælling (…) Det er fortællingen om, hvordan kærlighed kan være virkelig smuk, og hvordan den kan være det fuldstændig modsatte. Nedbrydende og ødelæggende (…) Det bliver så grænseløst og smerteligt (…) En fantastisk bog (…)”. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ helles_boeger_og_podcast "Sandra Kolstads debutroman udforsker, hvor smuk og brutal kærligheden kan være – både mellem to elskere og mellem mor og barn. Her skildres den skrøbelige balance mellem afhængighed og frihedstrang med stor intensitet og legende intelligens.” Johannes Grytnes, BT ”Kolstads romandebut er et lille vidunder af en bog ... lysende, eftertænksom prosa om den smukke og den frygtelige kærlighed ... ganske enkelt noget af det smukkeste, jeg har læst i meget, meget lang tid om, hvor smertefuld og vidunderlig kærligheden kan være.” Kjetil Røed, Vårt Land ”En smuk og smertelig fortælling om stærke bånd og forholdetmellem smukke ord og destruktiv virkelighed.” Ellen Engelstad, Klassekampen ”Smukt og indsigtsfuldt om den umulige kærlighed.” Sigmund Jensen, Stavanger Aftenblad Sandra Kolstad er en norsk musiker, komponist, producent og tekstforfatter. Hun har udgivet syv kritikerroste album. Kolstad arbejder ofte i skæringsfeltetmellem musik og litteratur, blandt andet med albummet Elv på Himmelen (2019), hvor hun satte musik til 12 digte af Jon Fosse. To ord for ødelæggelse er hendes første bog.

DKK 187.00
1

Det dér og dét der - Louise Juhl Dalsgaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Kunsten at elske - Dimitrij Kielland Samoilow - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Kunsten at elske - Dimitrij Kielland Samoilow - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Kunsten at elske er en bog til alle, der ønsker, at kærligheden holder hele livet. Kærlighed er magisk, og kærlighed er vanskelig. Hvad er medicinen mod hårde tider? Hvordan bevarer vi kærligheden hele livet? “Det er de stærke følelser, vi har for hinanden, som limer os sammen og river os fra hinanden. Vi er begejstrede for alle disse følelser, når vi er nyforelskede, men når vi kommer i problemer, forsøger vi ofte at styre med hovedet og dækker over alt det, som bølger under overfladen.” Kunsten at elske henvender sig til alle mennesker, der lever i et parforhold – uanset om I har nogle udfordringer, I skal løse sammen, eller ønsker at styrke intimiteten i det, I allerede har. ”Intim kontakt mellem mennesker er ikke bare et lykketræf. Vi kommer tæt på andre mennesker, når vi ser dem, og de ser os i al vores sårbarhed. Det at lade din partner se dig i din fejlbarlighed og alligevel blive accepteret kan være en nærmest berusende oplevelse. Og det kan opleves som utroligt bevægende, når din partner stoler på dig med sin sårbarhed.” Kunsten at elske er en bog, der kan få dig til at se dig selv og dit eget forhold med helt nye øjne. Dimitrij Kielland Samoilow er en af Norges førende parterapeuter og arbejder ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Ved hjælp af ni nøgler til at elske går han direkte til kernen i parforholdets udfordringer: Hvordan opretholder man intimitet og nærhed gennem mange år? Hvordan bryder man onde cirkler? Hvordan passer man på det, der er godt?

DKK 197.00
1

Forvandlingen - Kathrine Nedrejord - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Forvandlingen - Kathrine Nedrejord - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Forvandlingen er en roman om det at vende tilbage til hverdagen efter en overfaldsvoldtægt. K. er en ung norsk forfatter bosiddende i Paris. Efter voldtægten tilbringer hun nogle måneder i Oslo, omgivet af nære venner og familie, før hun returnerer til Paris og forsøger at leve som normalt. K. har ofte taget nogle anderledes valg, drevet af åbenhed og eventyrlyst. Hun har rejst meget alene, mødt nye mennesker, lært nye sprog. Hun tænker på sit liv på samme måde som de historier. hun skriver. Det er hende selv. der driver hændelserne fremad og giver mening til det. som sker. Men det brutale overfald er en hændelse hun ikke selv har valgt, det skriver hende ind i en historie, hun ikke ønsker at være en del af, i et sprog hun ikke ønsker at bruge. Forvandlingen fortæller på en rå og indtrængende måde om en rystende erfaring, samtidig med at den drager nogle overraskende forbindelseslinjer til bureaukrati, sprog og poesi. Det er en formfuldendt roman skrevet med klogskab og varme. Romanen er tildelt den norske litteraturpris Havmannprisen 2018. “FORVANDLINGEN er stærk og barsk. Sproget er fænomenalt brugt til at vise de følelser og tanker, der hersker inderst inde efter en voldtægt. Kontrasten mellem det indre og det ydre liv er knivskarp, og det kræver lidt at komme igennem historien, ikke fordi den er kedelig, men fordi den virker så stærkt. Der hersker en nøgenhed, en sårethed og en afmagt, der tager luften fra en. En virkelig hudløs beretning.” Skrivforlivet “Stor respekt for behandlingen af stoffet og den lavmælte og helt tilstedeværende sproglige formidling af historien … Det er stærkt gået. Fortællingen balancerer godt mellem de konkrete – og til tider groteske – episoder i mødet mellem systemernes formaliserede og distancerede sprog og så den indre følelsesløse og sårede tilstand, som K befinder sig i. At bevare denne balance i beskrivelsen mellem den indre fuldstændigt iturevne sjælelige tilstand, hvor kroppen midlertidigt er blevet et objektivt “åsted”, og så fastholde fortællingen om det ydre forløb … er en meget flot bedrift”. Bogrummet ”Som i Kafkas roman med samme titel og ligeledes med en hovedperson benævnt K., er det en roman om pludselig at befinde sig i et fremmed univers, ude af stand til at forstå hvorfor og om at komme i systemets vold. Bogen er vanskelig at lægge fra sig, fordi den så indtrængende og overbevisende beretter, hvordan chok, apati, skam og vrede gennemryster K. og sætter sig spor i både bevidsthed og sprog. En klog og litterær formidling af et skræmmende emne.” Bibliotekerne Kathrine Nedrejord (f. 1987) er en samisk og norsk forfatter, dramatiker og scenekunstner. Hun er opvokset i Kjøllefjord og på Nøtterøy, men har boet i Paris siden efteråret 2011. Hun har udgivet tre romaner og to ungdomsbøger. Siden 2018 har hun været husdramatiker på Nationalteatret i Oslo.

DKK 187.00
1

Kærlighedens spøgelser Bind 2 - Stig Dalager - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Kærlighedens spøgelser Bind 2 - Stig Dalager - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Med det andet bind af roman-trilogien Kærlighedens spøgelser fortsætter Stig Dalager sit eksistentielle portræt af den verdensberømte, tysk-jødiske forfatter Franz Kafka; nu i lyset af tre vigtige år i hans voksenliv fra 1911 til 1914 samt et signalement af hans originale ’gennembrudsværker’ som romanen Amerika og ikke mindst fortællingerne Dommen og Forvandlingen. Udgangspunktet er den brydningsfyldte tidsatmosfære i hans hjemby Prag og i Europa med voksende og truende nationalistiske spændinger frem mod udbruddet af Første Verdenskrig og opløsningen af både det østrig-ungarske og tyske kejserdømme. Som i det første bind sker det i en udveksling med glimt fra den på mange måder lykkeligste tid i hans liv, hvor han i 1923-1924 som 40-årig og tuberkuloseramt i det kriseprægede Berlin med begyndende gadekampe mellem kommunister og nazister i et kærlighedsforhold med Dora Diamant og under spartanske betingelser udlever sin drøm om et liv som fritskabende. Med dens skildring af op- og nedturene i Kafkas både personlige og skabende liv har dette andet bind af Kærlighedens spøgelser ikke mindst fokus på det svingende og mangefacetterede kærlighedsforhold mellem Kafka og den foretagsomme jødiske forretningskvinde Felice Bauer fra Berlin – en relation, der ligesom Kafkas egne familieforhold i Prag udfordrer ham til det yderste i forhold til de forskellige mulige roller i hans liv som elsker, ægtemand, far, voksen søn og kunstner. Over for især hans kærlighedsdrømme står angsten for ikke at kunne leve op til både Felices forventninger og hans egen følelse af at være på vej til at skabe noget ’stort’. “Et gribende portræt af Franz Kafka som en ung mand, mens han bliver kunstner og bevidst om sit geni i fin de siècle og det turbulente efterspil før den Første Verdenskrig. Dalager skriver intenst og med stor viden om sit tema og med poetisk elegance og stilfuld fremdrift.” Bo Tao Michaelis, anmelder ved Politiken ”Romanen er modig og velskrevet … Kafka, som Stig Dalager skildrer ham, er en mand, der har lyst til at skrive og skrive, trods al sin selvkritik. Men han er også en mand med en stor erotisk appetit, og han er, modsat sit blegnæbbede image, en ivrig svømmer. Det er sådan en Kafka, vi møder. En hel Kafka. En Kafka med mange facetter (…) som måske er overraskende mangesidig for den, der ikke (endnu) kender ham så godt.” Berlingske STIG DALAGER, f. 1952, har skrevet 65 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og skuespil er udgivet og/eller spillet i nu 41 lande, og hans roman om H.C. Andersen, Rejse i blåt, blev i 2008 nomineret til den fornemme britiske Impac Prize. I 2005 modtog Dalager den livsvarige hædersydelse fra Kunstfonden.

DKK 217.00
1

Ti minutters stilhed - Claudio Fava - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Ti minutters stilhed - Claudio Fava - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

TI MINUTTERS STILHED er en historie om det at sætte sig op mod overmagten og ofre alt, for det du tror på. Vi skriver 1978. Militærdiktaturet i Argentina styrer landet og befolkningen med alle midler. Tusindvis af modstandere forsvinder, og mange bliver aldrig fundet igen. Tortur og drab bliver rutinemæssigt praktiseret af juntaen, og Argentina står over for at være vært ved VM i fodbold. Men først må man skaffe problematiske elementer af vejen. Som for eksempel de her rugbyspillere fra La Plata. Alle spillerne på holdet har det til fælles, at de ikke bryder sig om, at Jorge Rafael Videla netop har udnævnt sig selv til præsident for livstid for derefter at lukke ned for alle, der er i opposition, så landet kan fremstå pletfrit før VM afholdes, og verdens øjne hviler på landet. En dag forsvinder en af spillerne, Mono. De finder ham død. Dræbt. Og før kickoff ved den næste kamp beder de dommeren om at måtte holde et minuts stilhed. Det ene minut bliver til to … og til ti. Ti minutters intens stilhed. Den stille protest kommer juntaen for øre og snart forsvinder endnu en spiller fra La Plata. Derefter endnu en. “Romanen virker stærk i al sin lavmælthed – som en reportage i sin konstaterende registrering af en gruppe anderledes tænkende unge mænd, som ikke lader sig underlægge overmagten, som nægter at hyle med ulvene, og som går mod tanken om, at det mest ædle – i hvert fald under et diktatur – er ikke at gøre noget." Kristeligt Dagblad 4 ★★★★ “Claudio Favas roman rummer en stærk og uhyggelig skildring af et stykke historie, som vi skal passe på med at glemme.” Litteratursiden ”En smuk, gribende og barsk fortælling om de modige unge mænds modstand mod militærmagten i Argentina. Fortællestilen og sproget er let og flydende og står i skarp kontrast til handlingen, der sætter spor i læseren.” Bibliotekerne ”Det er en rystende historie fortalt med en blød stemme. Hvilket formentlig gør den endnu stærkere. Det er en voldsom historie som bliver siddende i hukommelsen, skrevet som en film der fremkalder store følelser og kun kan få succes verden over.” La Repubblica, Italien ”Fortæller den desværre glemte historie om det argentinske diktatur. En bog der skal læses … en stærk og bevægende historie der diskuterer diktatur og folkets stilhed.” Domiclire, Frankrig Claudio Fava er prisbelønnet italiensk forfatter, manuskriptforfatter og politiker. Han har for både aviser og tv afdækket flere slags krige rundt om i verden lige fra sicilianernes kamp mod Cosa Nostra til de komplicerede fredsprocesser i Latinamerika. Han er medforfatter til filmmanuskriptet til I cento passi (One hundred steps) om antimafia-aktivisten Giuseppe Impastato. Et manus, der vandt prisen for bedste filmmanuskript på Vendig Filmfestival i 2000.

DKK 192.00
1

Min verden smelter - Line Nagell Ulvisåker - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Min verden smelter - Line Nagell Ulvisåker - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Line Nagell Ylvisåker bor med sin familie på Svalbard, som er hårdt ramt af klimaforandringer. Inden vi ser os om vil temperaturen på Svalbard være steget med otte grader. Min verden smelter er en alarmerende historie om livet med laviner, jordskred, smeltende isbjerge og sultne isbjørne. Longyearbyen er et paradoks. Den eksisterer kun på grund af kulminedrift, og kul bidrager til klimaforandringerne, som folk her lider under. Ylvisåker har opbygget en tilværelse i Arktis som journalist sammen med sin mand og deres børn, og nu må hun med stigende frygt iagttage, hvordan hendes by bliver et stadig mere ugæstfrit sted. Da en lavine begraver flere huse og slår mennesker ihjel, begynder Ylvisåker at undersøge årsagerne til og konsekvenserne af opvarmningen af Arktis. Hun taler med meteorologer, klimaforskere, erfarne fangere, møder sultne isbjørne og måler de stigende vandtemperaturer i Nordishavet. ”En historie om klimakrisen, der er lige så lærerig som den er fængslende.” Süddeutsche Zeitung ”En gribende, stærk bøn mod klimakatastrofen.” 3SAT ’Kulturzeit’ ”En rapport fra fronten om kampen mod klimaændringer, den er både oplysende og rørende.” Focus Line Nagell Ylvisåker (f. 1982) er journalist, forfatter og foredragsholder og har boet på Svalbard siden 2005. Efter næsten fem år som freelancer og forfatter er Line Nagell Ylvisåker siden 2023 tilbage som redaktør på Svalbardposten, hvor hun tidligere har arbejdet i tolv år.

DKK 197.00
1

Bear Grylls - Never give up - Bear Grylls - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Bear Grylls - Never give up - Bear Grylls - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

I sin nye selvbiografi Never give up fortæller den tidligere SAS-soldat, adventure- og overlevelsesekspert, spejdernes øverste chef og tv-vært Bear Grylls om sit ekstraordinære liv og karriere, siden han tonede frem første gang på tv. Bogen giver et indblik i en række bemærkelsesværdige eventyr og personlige historier fra Bear Grylls’ vanskeligste ekspeditioner. Samtidig reflekterer Grylls over og fortæller ærligt om virkeligheden bag nogle af de mest nervepirrende overlevelsesmissioner. I den længe ventede opfølger til bestselleren Mod, sved & tårer tager Bear Grylls læserne med ind bag scenerne i Man vs. Wild ; den tv-serie, som for alvor satte gang i hele adventure-branchen. Han giver også et unikt og ærligt indblik i, hvordan det er at tage ud i vildmarken sammen med præsident Obama, Roger Federer og Julia Roberts, blot for at nævne nogle få af de globale superstjerner, der har har været gæster i Running Wild . Undervejs deler Bear Grylls sine personlige udfordringer med fx angst og mindreværd, finder frem til de sande værdier i adventure og hylder den styrke, der er i bløde værdier som mod og venlighed – og i aldrig at give op. ”Der er så mange positive budskaber indeholdt i Bears’ mange utrolige eventyr.” Roger Federer "Bear Grylls er en inspirerende leder for folk i alle aldre. Hans passion for adventure er virkelig smittende.” Gareth Southgate ”Hvor dyb passion og store eventyr mødes, venter Bear Grylls med åbne arme (og måske lidt gedehjerne man kan snacke på).” Julia Roberts

DKK 197.00
1

Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket - Bruno Jovanović - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

i dag skal vi ikke dø - Louise Juhl Dalsgaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

i dag skal vi ikke dø - Louise Juhl Dalsgaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

i dag skal vi ikke dø er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død. 'måske vil den her virus al ventetiden falde ud som en blindtegning der - som det jo er med den slags - viser sig at værealt andet end blind’ “Glimrende bud på et lyrisk bidrag til en fortolkning af coronapandemien og dens påvirkning af samfund, fællesskaber og individ. Det er letlæst og levende litteratur, som de fleste mennesker vil kunne forholde sig til. Der sættes bl.a. ord på den usikkerhed, frygt og ensomhed, som mange mennesker føler, og samlingen understreger samlet set litteraturens og poesiens helt særlige erkendelsesmæssige potentialer.” Bibliotekerne “Om halvtreds år vil de studerende læse Louise Juhl Dalsgaard, som vi under krisen har læst Camus’ Pesten – som vidnesbyrd om en krisetid.” Litteratursiden “At længes, at håbe, at elske, at frygte. Minutterne med vores elskede. Gentagelserne. Gentagelserne. Gentagelserne på godt og ondt. Ophøret af sammenhæng. Så, hvis du trænger til et smil og en poetisk opmuntring så køb digtsamlingen. Til dig selv, og alle dem du kender. Ja, til alle, du møder på to meters afstand.” Bogblogger “Det er en utrolig spændende digtsamling, som virkelig sætter tanker i gang om, hvad man selv har følt, oplevet og tænkt de sidste par måneder. Samtidig er det en usædvanlig oplevelse at læse om en pandemi hjemme i sin sofa, imens den finder sted. For mange kan det være en god idé at få det hele på afstand, for senere at gå tilbage og reflektere over den enestående situation, landet har været igennem.” Littuna “Det er en smuk bog både udvendigt og indvendigt, og jeg har nydt at læse den. Og at sidde med den i hænderne. At lade de indsigtsfulde og træfsikre ord sive derind og fylde hvor der lige for tiden er rungende tomt for vid og mellemmenneskelighed. Tak.” Jannes sted “En virkelig fin, finurlig og livsklog lille samling, som vi varmt kan anbefale. En digtsamling der reflekterer over de samfundsmæssige og personlige konsekvenser af den undtagelsestilstand, der med ét blev hverdag for os alle. Om krisehåndtering, hudsult og savn. Og frygten for en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.” Brøg Litteraturbar “Når man som menneske står ansigt til ansigt med angsten og døden, er der flere reaktionsmønstre, der kan gøre sig gældende. Der er dem, der fryser. Der er dem, der flygter. Og så er der dem, der laver kunst.” Bookhaul

DKK 141.00
1

Demens - Geir Selbæk - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Demens - Geir Selbæk - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Flere mennesker udvikler demens eller er i risiko for at udvikle den. Den gode nyhed er, at demenssygdomme kan forebygges, hæmmes og bremses. I bogen “Demens” introducerer Norges førende demensforsker, professor Geir Selbæk, helt nye og hidtil ukendte risikofaktorer for at udvikle demens. Viden om sammenhængen mellem de enkelte livsstilsfaktorer og demensrisiko, hvorfor der er en sammenhæng, og hvordan du selv kan påvirke risikoen. Han demonstrerer, hvordan hver enkelt kan reducere disse risikofaktorer og dermed sænke chancerne for at udvikle kognitiv svækkelse. Der er meget, vi selv kan gøre for at forebygge demens, og forfatteren fokuserer især på otte afgørende faktorer, som vi kan forholde os til. Demens er en af ​​vor tids største folkesundhedsmæssige udfordringer, og forebyggelse af demens er et positivt budskab, men det involverer også svære etiske spørgsmål. Vejen fra videnskabelige resultater til den virkelige verden og ny behandling er ofte lang. "Måske den bedste og vigtigste bog om den klynge af hjernelidelser, der falder ind under begrebet demens. 'Demens' rammer plet for alle, der frygter, kender nogen med eller selv oplever en tidlig demens". Jan Øyvind Helgesen, 6 stjerner i Nettavisen Geir Selbæk har en Ph.d. i Geriatri fra Universitetet i Oslo og er kendt som Norges førende demensprofessor. Hans forskning i aldring fokuserer især på kognitiv svækkelse og demens. Selbæk er forskningsleder ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed og blev i 2018 tildelt Demensforskningsprisen fra Landsforeningen for Folkesundhed.

DKK 197.00
1

En middag i Rom - Andreas Viestad - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

At blive mor - Oda Weider Krog - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Kvinden i det røde mudder - Louis Klostergaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Kvinden i det røde mudder - Louis Klostergaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Pieter Martins bor i Hillbrow, en bydel i Johannesburg i Sydafrika. Han er en sort, midaldrende tidligere politimand under apartheidstyret, men har nu nedsat sig som privatdetektiv. Pieter Martins er hverken velanset af sine hvide ekskolleger eller den sorte befolkning, for hvem han er en forræder. En dag dukker en kvinde op på hans kontor. Hun har åbenlyst forventet en hvid privatdetektiv. Kvindens datter, Bloeme Barrett, er forsvundet, og Pieter Martins får til opgave at finde hende. Martins tager modvilligt opgaven og opdager langsomt, at opgaven er noget anderledes, end han forestillede sig. Pieter Martins udnytter sine kontakter og kendskab til politiarbejde, men befinder sig hurtigt i livsfare, fordi mord på mord følger i kølvandet på hans opklaringsarbejde. Han bliver ført bag lyset i sin søgen på svar hos Johannesburgs forskellige samfundslag og kvarterer og må til sidste tage opklaringen af pigens forsvinden i egen hånd. “En af de mest interessante og tankevækkende krimier, jeg har læst i nyere tid,” Thomas Behrmann, Litteratursiden. ” … overbevisende gjort af en debutant, som også med stor indsigt har skrevet nye, fremmedartede miljøer ind i dansk krimi." Kristeligt Dagblad, 4 stjerner “ … forfatteren skriver medrivende om kontrasten mellem slum og velstand, klimaet og diskussioner af landets nyere historie”. Aarhus Stiftstidende, 4 stjerner “Velkomponeret … spændende … er du til en god krimi med en privatdetektiv i hovedrollen – så er det bare med at komme i gang”. Krimifan, fire hjerter ud af fem. “En solid, velskrevet og klassisk privatdetektiv-krimi, som på fin vis formår at tilføre genren noget nyt …” Bibliotekerne.

DKK 187.00
1

Bear Grylls - A Survival Guide For Life - Bear Grylls - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Bear Grylls - A Survival Guide For Life - Bear Grylls - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

A Survival Guide For Life – Hvordan du opnår dine mål, trives i modgang og vokser som person er fuld af historier fra Bear Grylls mange ekspeditioner og uddannelse til SAS-soldat. Historier der er spændende, følelsesfulde og afslørende. Ved at vise læseren, hvordan han har håndteret modstand, livsfare, sult og tilsyneladende uoverstigelige forhindringer, hjælper Bear Grylls læserne med at sætte sin egen kurs mod deres drømme. Vildmarken lærer os værdifulde ting om os selv, andre og verden omkring os. De erfaringer kan redde vores liv, når vi befinder os på et bjerg eller dybt nede i en kløft, men de kan også forbedre vores dagligdag ved, at give os færdigheder og indsigt til at forstå vores situation og de muligheder og risici, der er omkring os. Livet i vildmarken lærer os at være ydmyge over for de ting, vi ikke kan kontrollere. Nogle dage er vejret for dårligt, eller mørket forhindrer os i at komme videre. Men det lærer os også at komme i kontakt med vores instinkter, overvinde forhindringer, gribe mulighederne og se farerne i øjnene. A Survival Guide For Life er ikke en selvhjælpsbog i traditionel forstand. Det er heller ikke en håndbog om, hvordan man kan blive lidt mere effektiv eller marginalt mere succesfuld. Det er simpelthen en samling af historier og eventyr, der afslører noget dybtgående om den menneskelige sjæl for at vise os, at vi alle er i stand til mere end vi tror.

DKK 197.00
1

Marionetdukken - Louis Klostergaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Marionetdukken - Louis Klostergaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Marionetdukken er den selvstændige fortsættelse til Louis Klostergaards første krimi, Kvinden i det røde mudder. Vi møder igen Pieter Martins fra Hillbrow, Johannesburg, der var sort politibetjent under Sydafrikas apartheidstyre, men som nu har nedsat sig som privatdetektiv. Pieter Martins får en opgave for en alfons, der har mistet en af sine ’piger’. Tilsyneladende er den unge pige mere end blot en indtægtskilde for alfonsen; han er forelsket i hende. Eftersøgningen fører Martins til Mozambique. Her støder han på menneskehandel med unge piger under borgerkrigen i 1970’erne og den voldelige Renamo-milits. Det bliver også til gensyn med hans gamle ærkefjende, Franz van der Merwe, en korrupt strømer fra apartheidtiden i Sydafrika, som i Kvinden i det røde mudder viste sig at være stærkt involveret unge pigers bortførelse fra deres hjem i Soweto. Undervejs i opklaringsarbejdet støder detektiven sammen med både den sydafrikanske og mozambiquiske underverden, og han får hjælp af en af de bortførte pige, Xiluva, som han befrier fra prostitution. Sammen tager de sagen i egen hånd, men ikke alt viser sig at være, som Pieter Martins først troede. Nogen trækker i trådene … Uddrag af anmeldelser af Kvinden i det røde mudder : ” … overbevisende gjort af en debutant, som også med stor indsigt har skrevet nye, fremmedartede miljøer ind i dansk krimi." Kristeligt Dagblad, 4 stjerner “ … forfatteren skriver medrivende om kontrasten mellem slum og velstand, klimaet og diskussioner af landets nyere historie”. Aarhus Stiftstidende, 4 stjerner “En af de mest interessante og tankevækkende krimier, jeg har læst i nyere tid”. Thomas Behrmann, Litteratursiden. “Velkomponeret … spændende … er du til en god krimi med en privatdetektiv i hovedrollen – så er det bare med at komme i gang”. Krimifan, fire hjerter ud af fem. “En solid, velskrevet og klassisk privatdetektiv-krimi, som på fin vis formår at tilføre genren noget nyt …” Bibliotekerne.

DKK 187.00
1

Myter om unges mistrivsel - Jane Ellegaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

DKK 197.00
1

Den Sidste Dag På Jorden - Morten Leth Jacobsen - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Den Sidste Dag På Jorden - Morten Leth Jacobsen - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Bogens hovedperson, Ish, er amerikansk sømand. Han bor alene på sit konkursramte containerskib i havnen i Bayonne, New Jersey. Indtil den dag, hvor en naturkatastrofe vender hans liv og hele resten af verden på hovedet, og han driver ud i Atlanten, uden maskinkraft. I lang tid ved han ikke, hvad der er sket. Han prøver blot at overleve på skibet, mens hans virkelighedsopfattelse langsomt smuldrer.I lang tid ved han ikke, hvad der er sket. Han prøver blot at overleve på skibet, mens hans virkelighedsopfattelse langsomt smuldrer. Men en dag driver han i land i Danmark, hvor han oplever et gådefuldt, lavt land med hvide sandstrande og kirketårne inde bag klitterne. Skibet slæbes om til østkysten og ind i ‘The Port Of Aarhus’. Her går Ish i land og møder et folk, der lever i overbevisningen om, at en ny katastrofe snart kommer. Og det værste er, at de har ret … Morten Leth Jacobsen (f. 1967) er forfatter til adskillige romaner. Han har været stipendiat på Det Danske Institut i Athen og på San Cataldo i Italien og har modtaget en lang række legater for sit arbejde, herunder Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. ”Det er en symbolsk-mytologisk-filosofisk actionroman, som er skrevet med fint håndelag for fortællende prosa og skildringen af hovedpersonen som repræsentant for det kriseramte menneske. Beskrivelserne af hans reaktioner i en post-apokalyptisk tid virker overbevisende, og portrættet af Aarhus er både rørende og satirisk.” Weekendavisen ”Morten Leth Jacobsen er en alt for velbevaret hemmelighed i dansk litteratur ... Skildringen af hovedpersonens ensomme tid på havet er fremragende.” Ekstra Bladet ”Morten Leth Jacobsen ... holder os i ånde med sin moderne variant af robinsonaden.” Politiken “Intens pingpong mellem det poetiske og det ironiske ... tryllebinder læseren med sit modige plot, der strækker sig lige fra den amerikanske østkyst til Mols Bjerge.” ★ ★ ★ ★ ★ AARHUS STIFTSTIDENDE “Finurlig … forfatteren skriver bedre end de fleste.” GO’ MORGEN DANMARK

DKK 156.00
1

Teatergal - Niels Vandrefalk - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Teatergal - Niels Vandrefalk - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

EC Edition præsenterer en unik teaterhistorisk roman, "Teatergal", skrevet af Niels Vandrefalk Andersen. En eventyrlig odyssé gennem livet som skuespiller, instruktør, dramatiker og ildsjæl. Om lidenskab og kærlighed, løgn og sandhed, angst, mod, trofasthed og svigt. Om evig kamp med politiske magthavere. Om viljen til kunst. Niels Vandrefalk Andersen er klassisk uddannet skuespiller på Det kgl. Teater i 1968. Derefter pionér i det opsøgende børne-, unge- og voksenteater. Stifter af bl.a. teatergrupperne Banden og Møllen, enmandsteatret Vandrefalken med eget teater Falkereden - senest HolbergTeatret - i Sorø. Han er blandt de mest kompromisløse og erfarne skuespillere i Danmark. På en måde har han genskabt det rene teater. Det som melder sig ind til publikum og forener sig med det. Hans sigte er at udvikle en kunstvilje, som tør fremhæve det politiske og etiske frem for det æstetiske. "Teatergal" er et epos på godt 300 sider om at være skuespiller, instruktør, dramatiker og ildsjæl. En teaterhistorie med fire hovedfigurer på dannelsesrejse gennem livet. En eventyrlig odyssé fra den shamanistiske kult over de gamle grækere og Shakespeare til dagens Danmark. En videns- og lærebog i romanform. En drømmerejse, en fiktion fuld af fakta klar til premiere i læserens egen fantasi. ”Teaterfolk vil dirre, mens de læser sig gennem de mættede sider, i håb om at finde sig selv - eller i frygt for, at de faktisk er med", skriver Anne Middelboe Christensen i Information. Henrik Petersen skriver i Sceneliv: ”Det er en meget personlig skildring, men har man selv været en del af tiden, er det som at se video fra en rigtig god ferie. Der er svung i sproget. Forfatteren har ikke nægtet sig noget, og lider man ikke af nøjsomhedssyge, er det en fornøjelse at svælge i store følelser og stærke sanseindtryk". Rikke Rottensten i Teater1: "Det er en fabulerende, vanvittig, vred og forelsket beskrivelse af teatret og dets væsen – og uvæsen. Skrevet af en mand, der i høj grad er sig selv i dansk teater, og derfor selvfølgelig også måtte udgive en roman, der ikke ligner nogen anden".

DKK 209.00
1

Det blå lys - Stig Dalager - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Det blå lys - Stig Dalager - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Det blå lys er en stort anlagt roman om den dobbelte nobelpristager Marie Curie og hendes tid. Romanens handling spænder over mere end et halvt århundrede fra1860´ernes russisk besatte Polen over La Belle Epoque i Paris og helt frem til mellemkrigstiden i 1930´erne. Vi følger polskfødte Marie gennem den både lykkelige og traumatiske barndoms- og ungdomsår i Warszawa og den polske provins over de fattige studieår ved Sorbonne i Paris og frem til det skelsættende møde med fysikeren Pierre Curie. Hun gifter sig med ham, og sammen gør de under miserable forhold deres epokegørende videnskabelige opdagelser, nogle af de vigtigste i det tyvende århundrede. Skridt for skridt overvinder Marie flere af de barrierer, som det mandsdominerede samfund har opstillet for kvinder, men efter to nobelpriser indhentes hun i en voldsom pressekampagne af tidens fordomme mod kvinder og ”udlændinge” – og bliver drevet til selvmordets rand. Det blå lys er er roman om en kvinde, hvis fascination af det ”blå lys” fører hende ud på en videnskabelig opdagelsesrejse og ind i det ukendte. Men det er også en elementær menneskelig historie om en lidenskabelig kvinde, hvis kærlighed og intelligens sætter hende i stand til at overvinde næsten uoverstigelige barrierer. ”Dalager formår på ubesværet måde at få Maries livshistorie med, så man ser hende som et helt menneske. Desuden får han sat hendes liv ind i en historisk ramme, så man forstår hendes baggrund.” Kristeligt Dagblad "Marie Curie er stor i sig selv. Kunsten er at videregive denne storhed. Den behersker Stig Dalager til fuldkommenhed. Det blå lys bør overvælde ikke blot de danske, men også de udenlandske læsere." ★★★★★★ Jyllands-Posten ”Det er svært at lægge Stig Dalagers roman fra sig. Han vil helt fortjent vinde mange nye læsere med sin roman om madame Curie.” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken “Der er internationalt bestseller-potentiale i Stig Dalagers ‘vanvittigt ambitiøse og dybt interessante biografiske roman’ om videnskabskvinden Marie Curies liv.” ★★★★★ Ekstra Bladet “Det lykkes til fulde Stig Dalager at male et farverigt portræt af en stor historisk personlighed”. ★★★★ Fyens “En vellykket og nobel tilføjelse til den eksisterende litteratur om Marie Curie”. Weekendavisen

DKK 156.00
1

So long Marianne – en kærlighedshistorie - Kari Hesthamar - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

So long Marianne – en kærlighedshistorie - Kari Hesthamar - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

22 år gammel rejste Marianne Ihlen i 1957 til den græske ø Hydra sammen med forfatteren Axel Jensen for at leve en mere enkel tilværelse uden de snævre borgerlige rammer hjemme i Oslo. Axel, der var norsk litteraturs store nye håb, skrev på sine romaner, mens Marianne var husmor, indtil Axel en dag forlod hende og deres nyfødte søn til fordel for en anden kvinde. En de efterfølgende grå dage gik Marianne med sin indkøbskurv ned i Hydras købmandshandel for at købe ind. Pludselig stod der en mand i døråbningen og stirrede på hende – hun kunne ikke se hans ansigt på grund af modlyset – men så hørte hun en dyb stemme, der sagde: ”We are sitting outside, would you like to join us?” Manden præsenterede sig som Leonard Cohen. Det blev starten på en smuk og intens kærlighedshistorie, der varede det meste af 1960'erne og bragte parret til Oslo, Montreal og New York og tilbage til Hydra. Og Cohen blev stedfar for hendes lille søn. Undervejs udviklede forfatteren Leonard Cohen sig til sangeren og musikeren Leonard Cohen, og han skrev en af sine smukkeste kærlighedssange nogensinde til hende. Bogen indeholder sjældent materiale af Leonard Cohen i form af private breve, digte og sangtekster, og den er illustreret med sort-hvide privatfotos af Marianne, sønnen, Axel, Leonard Cohen og kunstnervennerne på Hydra samt stemningsbilleder fra øen og Cohens hus. “En sansemættet, eventyrlig og erotisk tid … giver en sjældent fuldt udfoldet historie bag en af verdens mest kendte kærlighedssange”. 4 hjerter, Politiken “Velskrevet kærlighedshistorie med særlig appel til Cohen-entusiaster”. 5 stjerner GAFFA “Bogen er i sin kerne historien om, hvad der sker, når kærligheden udfordres udefra, og om kunstnere, der i sidste ende kun er tro mod deres kunst”. 4 stjerner Berlingske “Der er både ukendte tekster og billeder af Leonard Cohen, en historisk fortælling og frem for alt; en fortælling om en meget uselvisk kvinde, der hele tiden er i baggrunden, men samtidig svigter både sit barn og sig selv”. Bognørden “En interessant biografi om en kvinde, som leder efter sig selv, mens hun er sammen med andre og, som må tilpasse sit liv derefter.” Bogrummet “… udlandseventyret er dragende, Mariannes indre kamp for at finde sig selv og navigere i de problematiske kærlighedsforhold er interessant, og der er uden tvivl en spændende kendisfaktor i mødet med Leonard Cohen”. Bogblogger

DKK 197.00
1

Mavebogen - Hilde Østby - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Mavebogen - Hilde Østby - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Dette er ikke en selvhjælpsbog eller en fagbog skrevet af en specialist eller ekspert, men en personlig beretning om kropshad og selvforagt. Det er forfatter Hildes Østbys egen historie om hvordan det på hendes 45 års fødselsdag går op for hende, at hun har hadet sin mave og sin krop i 30 år. Størstedelen af hendes dyrebare liv har været styret af et forsøg på at kontrollere den krop hun i stedet burde omfavne og elske. Østby begyndte jagten på oprindelsen til selvforagten – i neurologi, psykologi, kulturhistorie og i hendes eget liv. Findes svaret på gåden i vores hjerne? I modeindustrien? I mænds blikke? I magasinforsider? I Kvinders sociale kontrol af hinanden? Hun leder efter løsningerne og finder overraskende svar. Hvorfor skal en kvindes mave helst være flad, mens andre kropsdele gerne må være store og svulmende? Hvorfor skal selve kilden til liv, hjemmet til livmoren og fordøjelsen, være usynlig? Mavebogen er en antislankebog og en hyldest til livet og kærligheden og måske den også kan hjælpe dig til at holde mere af din krop. ”Denne bog burde være obligatorisk læsning for alle unge piger, mens de stadigvæk er ’normale’ … Bogen indeholder gode spørgsmål, som vi burde have stillet os selv for længst i stedet for at hade vores krop.” Magasinet Psykologi" En velskrevet og vidende bog, der på personlig, humoristisk og nærværende måde sætter kvinders kropsforagt under en skarp lup ... En kulturhistorisk og filosofisk antislankebog, især for kvinder med interesse for krop, livskunst og selvudvikling ... Når man som kvinde adskiller sig kropsligt fra tidens ideal, er det ofte forbundet med skam og selvforagt. I forfatterens tilfælde er det en stor mave, placeret ovenpå et par tynde ben, der dominerer hendes tanker og selvopfattelse. Det beskriver hun med baggrund i personlige oplevelser, skrevet med et kærligt selvironisk glimt i øjet." Bibliotekerne ”I gennemsnit har en kvinde på 40 været på 61 slankekure i sit liv. Det er voldsomme tal. Det er voldsomme følelser. Udover at have et ekstremt vigtigt indhold, er bogen også velskrevet og letlæst. Østby har en levende tone, og hun skriver sin bog, så den hele tiden tager dig med videre gennem en fortælling om det, som vi alle kæmper mod, nemlig os selv.” Skrivforlivet.dk "Hilde Østby er chokerende åben – fortæller om overgreb, skam og et intenst mavehad i den nye Mavebog” . ★ ★★ ★ ★ Dagbladet Hilde Østby er journalist, kulturhistoriker og forfatter. Hun har skrevet de anmelderroste bøger Leksikon om lengsel (roman 2013), Å dykke etter sjøhester (fagbog 2016), sammen med søsteren Ylva, og Kreativitet (fagbog 2020). Hendes bøger er oversat til 20 sprog.

DKK 202.00
1

Alle dage tilbage - Louise Juhl Dalsgaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Alle dage tilbage - Louise Juhl Dalsgaard - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

En øm og brutal roman om venskab og ophør. En fortælling om at søge hinandens nærvær, når man er faret vild i sig selv. "Uden for storcentret ligger verden helt radbrækket. Efterladenskaber fra weekendens udskejelser har hobet sig op ved husmure og kantsten, rastløse biler, trafiklys uden vilje. En årstid trukket helt ud af form. Det er ikke nogens skyld. Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld?" Louise Juhl Dalsgaard (født 1973) debuterede i 2011 og har ialt seks udgivelser bag sig såvel poesi, prosa som kortfilm. Hun arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. Alle dage tilbage er forfatterens anden romanudgivelse. ”Det er blikket hos Dalsgaard, som er slebet så skarpt, at de mindste genstande og begivenheder bliver gennemsigtige for livets storhed og fald. Det er hendes sans for detaljer, hendes måde at se verden på, evnen til at koble det ydre med det indre. Og hvis digtningen og skrivekunsten, hvilket den tyske poet Rainer Maria Rilke mente var tilfældet, handler om at se verden på ny og dermed om at åbne læsernes øjne og få tingene og livet til at fremtræde en gang til, ja, så har Dalsgaard på sin helt egen stille og ydmyge facon gang i noget virkelig stort og betydningsfuldt.” Søren R. Fauth i Standart ”Alle dage tilbage” er en virkelig fin bog. Den er ømt fortalt og forbavser med at være lidt af pageturner – og det er alligevel imponerende, når romanen handler om at miste … Det er en øm, poetisk fortælling med fine pletter af sort humor … Anbefales til alle, der har mistet en nær ven.” Kristeligt Dagblad “Samværet og kærligheden beskrives smukt, som en kontrast til hele den omkringliggende verdens vanvid; julemænd, storcentre, kræft, kvotekonger og tandlæger. Dagen oprinder dog uafladeligt, hvor jeg-fortælleren sidder tilbage med en tom stol. Antydningens kunst balancerer og vibrerer mellem linjerne. ’Alle dage tilbage’ er en smuk lille roman, der behandler sorgens væsen med ordknaphed og poesi.” Litteratursiden“ En meget fin og poetisk roman, om hvad livet handler om, når det eneste, der er tilbage, det er at dø … En meget fin udgivelse om venskab på tværs af generationer og om udvikling og afvikling af livet. Sproget er ærligt, upoleret og til tider humoristisk midt i den triste stemning, som romanen tematisk bærer præg af.” Bibliotekerne “Alle dage tilbage lever i kraft af alt det, der ikke bliver sagt, men især i kraft af dét, der næsten bliver sagt. Dermed giver Louise Juhl Dalsgaard os et ganske præcist udsagn om, hvad det vil sige at være i sorg. Og ikke mindst får hun vist os, at sorgen har sit eget liv, sin egen tid og sine egne snørklede mønstre – uanset hvem vi mister, og hvor gamle de er. Tak for dét.” Modspor “En poetisk vandring i menneskelighed … skriver så fint og rørende, at man som læser danser ned gennem linjerne og lader det hele synke ind.” Skrivforlivet.dk

DKK 192.00
1

Månen er af papir - Morten Leth Jacobsen - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Månen er af papir - Morten Leth Jacobsen - Bog - EC Edition - Plusbog.dk

Månen er af papir tager afsæt i Morten Leth Jacobsens egne oplevelser med at være far til et transkønnet barn – en søn, der nu er en datter. Forfatteren har selv følt, at der savnedes en stemme, selv om der tales en del om transkønnede for tiden. Nemlig en fars stemme. Så han har brugt sine egne erfaringer om hans eget forhold til sin datter til at skrive en historie, der godt nok er fiktion og altså maskerer hans datters identitet, men er næsten 100 procent autobiografisk alligevel. I romanen blander han også autofiktion med mere rendyrket fiktion, da bogen er i to spor. I det nederste lag af verden er der en ø, som er uden for tid og sted. Det nederste lag er et smukt, flimrende, magisk sted, hvor folk lever med deres dyr og hinanden. I det nederste lag er der også opstået et skræmmende fænomen – et gigantisk, unaturligt tårn, der vokser op af ingenting og truer øens eksistens. Fortælleren i denne roman dumper ned i denne nedrelagsverden og kan ikke slippe væk – ved heller ikke, om han vil.I det øverste lag af verden er fortælleren en ret gennemsnitlig mand, forfatter og far til en transkønnet datter. I det øverste lag er livet en kamp for at forstå voldsomme forandringer og en kamp for at holde en hånd under sin datter, der engang var en søn. Månen er af papir er en roman om at leve sit liv i to virkeligheder – en, der er magisk og fiktiv, og en, der er grel og brutal. Den er en roman om at passe dyr, om tårne og øer og om kærligheden fra far til datter. “Jeg har glædet mig utrolig meget til at skulle læse denne bog, fordi jeg er nysgerrig på processen fra start til slutresultat og alle de følelser, som er i spil (…) Forfatteren har selv føler, at der savnedes en stemme (nemlig en fars (…) Bogen giver stof til eftertanke og inspiration”. mullesbogblog ❤️❤️❤️❤️❤️ “Hvis der er én bog, du skal læse i år, så lad det være denne (…) En gribende fortælling om kærlighed, afmagt, fædre og døtre, mod og håb (…) Den skal simpelthen bare læses.” Ind_i_litteraturen “En historie, der kryber langt ind under huden og efterlader én med dyb medfølelse og empati for de forældre, der lever med syge børn (…) Den er rå og rørende (…) Titlen ‘Månen er af papir’ [bliver] en smuk og skrøbelig metafor for alt det, vi elsker, frygter at miste og holder fast i, selv når det næsten er umuligt.” sunshine_bookie “[Den] er hudflettende og fyldt med kærlighed (…) [Nedrelagsfortællingen] er original, sælsom og smuk (…) Det virker rørende på mig, hvor stort behovet for virkelighedsflugt må have været for at skabe dette dette forunderlige univers. Jeg kunne sagtens have været på øen i længere tid.” ordnanist “Kære Morten (…) Den her følelse er du ikke alene om (…) Det er noget af det mest smertefulde, jeg har læst længe.” bare_et kapitel_mere Morten Leth Jacobsen (f. 1967) er forfatter til adskillige romaner, herunder I helvede flyder en flod og Den sidste dag på jorden, begge udgivet på EC Edition. Han har været stipendiat på Det Danske Institut i Athen og på San Cataldo i Italien og har modtaget en lang række legater for sit arbejde, herunder Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

DKK 187.00
1