Didriksons Tilde Jacket Dame 42 Blå Skaljakker
Den meget, meget stilfulde Tilde Jacket Dame fra Didriksons er en hoftelang jakke, som både kan bruges som regnjakke og i lige så stor udstrækning som en pæn hverdags- eller vindjakke.Og hermed er den superbløde og lette Tilde Jacket Dame med sit flotte og urbane udtryk et godt alternativ til de klassiske regn- eller vindjakker. Tilde Jacket Dame er en yderst præsentabel og velsiddende regnjakke, som er fremstillet i en superblød og smidig Polyester Soft Touch, hvor der indvendigt er lamineret den velfungerende, 100% vind- og vandtætte STORMsystem -membran, der også sikrer en god åndbarhed. Indvendigt sørger det ventilerende taffeta-for af polyester for god fugttransport og ventilation og minimal friktion mod det underliggende tøjlag. Det lette og meget smidige materialevalg i kombination med den rette feminine skæring gør, at jakken sidder rigtig, rigtig pænt.Didriksons Tilde Jacket Dame er en jakke, der både kan bruges til alle de urbane eventyr i al slags vejr og en tur i skoven, hvis vejrudsigten lover skiftende vejr. Den velsiddende hætte med den tilpas dybe skygge, som kan foldes tilbage, når vejret tillader det, skærmer godt af for vind og vejr, og hætten kan reguleres i volumen og omkreds efter behov ved hjælp af Velcro på bagsiden af hætten og enhåndsregulerbare snorelåse på hver side i kraven. Bag frontlynlåsen er der selvfølgelig beskyttende stormflap med fleeceforet hagebeskytter, så det kolde metal ikke kommer i kontakt med hagen. Denne stormflap er fikst lavet med en knaplukning på brystet, så man kan åbne op for ventilation, når der er behov for det, uden at jakken blæser helt op.Der er på fronten fundet plads til en lynlåslukket lomme nederst i hver side, som er rare at putte hænderne i, når det regner og rusker, og de velformede ærmeafslutninger på de formsyede ærmer reguleres med Velcro -lukning. Hermed er Tilde Jacket Dame en både let og meget alsidig regn- og vindjakke med en meget flot og stilsikker fremtoning og i et blødt og lækkert materiale - og så til en pris, hvor alle kan være med!