25 resultater (0,31815 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Lige er ikke det samme som ens - Birgitte Baadegaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Lige er ikke det samme som ens - Birgitte Baadegaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. Birgitte Baadegaard har i godt 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Bogen er et resultat af forfatterens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der ligger bag. Efter grundig research viste der sig et utal af brikker til et komplekst puslespil, som i bogen er sorteret i data og tematiseret i emner fra A til Å med det formål at vise, hvor omfattende det systemiske uligeværd er mellem mænd og kvinder. ”…du får et opslagsværk og en detaljeret gennemgang af centrale om­råder fra hverdagen, du troede, du kendte, men som viser sig fra en dyster side, hvor samfundet igennem lang tid har skævvredet kønnene – men uden at bogen peger fingre ad mændene.” Fra bogens forord af Werner Valeur, serieiværksætter – bl.a. af Billys Billing ”Der er mange mørke zoner i flere dimensioner på det landkort, du forsøger at beskrive. At kortlægge og beskrive bias er et rigtig godt sted at starte. Vi kommer til at blive mange læse­re, som får udvidet vores sprog og begrebsverden. […] Efter at have læst denne bog, har jeg en oplevelse af, at der er noget at sige, som vi ikke vil høre.” Fra bogens efterskrift af Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders

DKK 245.00
1

Er det nu klogt? - Mette Maix - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Er det nu klogt? - Mette Maix - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Den anerkendte erhvervsleder Mette Maix udforsker de tvivlsspørgsmål, der opstår, når man overvejer at forlade en tryg karrierevej til fordel for nye og uprøvede muligheder. I fem hovedkapitler adresserer hun forskellige Er det nu klogt? -spørgsmål, fx ”Er det nu klogt at gå ned i løn?” og ”Er det nu klogt at udfordre karriereloven?”. Hvert spørgsmål udtrykker en usikkerhed eller frygt, som mange oplever, når de står over for en karrierebeslutning, der kræver mod og viljestyrke. Bogens undertitel, Mod til at gøre karriere på din egen måde , viser forfatterens ambition om at ruste læseren til at overvinde tvivl og tøven og til at vove sig ud i det uvisse – og potentielt meningsfulde. Hvert kapitel kombinerer tre elementer for at inspirere og styrke læseren i at træffe autentiske karrierevalg: 1) Moderne arbejdsmarkedsforskning, der belyser, hvordan et længere arbejdsliv og et større fokus på work-life balance former arbejdsmarkedets krav og muligheder. Forskningen underbygger bogens diskussion af behovet for løbende kompetenceudvikling og de nye forventninger til trivsel og fleksibilitet. 1) Personlige anekdoter og erfaringer fra forfatterens egen karriere, der illustrerer bogens pointer og viser, hvordan konkrete situationer kan mødes med både tøven og mod. 1) Praktiske værktøjer og anbefalinger, der giver læseren brugbare redskaber til at navigere gennem karrieremæssige dilemmaer og udfordre begrænsende normer. Disse værktøjer fokuserer på at give læseren handlekraft og mod til at realisere en karriere, der stemmer overens med personlige ambitioner og værdier. Gennem en kærlig og konstruktiv kritik udfordrer bogen traditionelle opfattelser af, hvad et vellykket arbejdsliv indebærer. Den viser, hvordan mange af de normer, vi tager for givet, kan stå i vejen for et arbejdsliv, der føles meningsfuldt og tilfredsstillende. Er det nu klogt? henvender sig til alle, der står ved en skillevej i karrieren og søger inspiration til at skabe en mere fleksibel og passionsdrevet vej. Bogen er relevant, uanset om man er midt i karrieren, i begyndelsen eller på tærsklen til en større forandring.

DKK 210.00
1

Vi vil hinanden! - Kirsten Østrup - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Vi vil hinanden! - Kirsten Østrup - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog har til formål at hjælpe par med at bryde negative mønstre og finde tilbage til nærheden og kærligheden gennem konkrete redskaber og øvelser til kærlig kommunikation. Det, der gør bogen unik, er dens praktiske tilgang. Den er mere end teori – den er en arbejdsbog med praktiske øvelser, der hjælper par med at tage aktiv del i processen med at styrke deres eget parforhold. Bogen består af ni trin. Hvert trin beskriver en velkendt problemstilling samt forfatternes forslag til en løsning på problemet. Den praktiske del består af en øvelse til egen individuel refleksion, en øvelse til fælles dialog og en guide til parrets gensidige løfte til hinanden. Øvelserne skaber bevidsthed om både individuelle mønstre og fælles dynamikker, og parret guides således trin for trin mod en dybere forståelse af hinanden og et stærkere fællesskab. Når man vælger at leve i et parforhold, så vælger man at leve i et fællesskab, og det kræver, at begge tager ansvar for fællesskabet og viser, at de vil hinanden – med handling, refleksion og aktiv indsats. VI VIL HINANDEN! er først og fremmest skrevet til par, men bogen er også et stærkt værktøj for parterapeuter, undervisere, fagprofessionelle og institutioner, der arbejder med par og familier. Ved at styrke kommunikationen mellem voksne kan vi skabe sundere og stærkere familier. Derfor er bogen også velegnet for kommuner og andre aktører, der ønsker at fremme stabile og kærlige relationer som led i deres arbejde med bedre trivsel.

DKK 245.00
1

Stemmen er en sladrehank - Lisbeth Hultmann - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

DKK 252.00
1

Velvilje - Ole S. Rasmussen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Velvilje - Ole S. Rasmussen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Med denne bog forsøger forfatterne at gå nye – filosofiske – veje for at forebygge det største monster på både det danske og det internationale arbejdsmarked, nemlig stressen. For stress er ifølge undersøgelser det, vi mennesker frygter mere end noget andet. Stressen som fænomen har historisk set ligget i hænderne på behandlere og konsulenter, som har rådgivet og uddannet ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljøprofessionelle til at kunne håndtere og forebygge stress. Intentionerne har været de bedste, men som samfund har vi efter næsten fem årtiers forskning og indsats ikke formået at afhjælpe problemet med stress, for problemet er snarere forstærket. Forfatterne ser dybdegående på stress som fænomen for at se det, som det, det er, og ikke som det, vi mener, det bør være. De mener, at vi bør tale om et fælles ansvar hos alle medlemmer af organisationen. Det er ikke kun lederens skyld, kun den stressramtes skyld eller kun kollegernes skyld. Stress omhandler et menneskes forhold til sig selv på den ene side, og dets forhold til andre på den anden side. Dermed skal vi forstå stress som et erkendelsesteoretisk og relationelt fænomen. Det gør ledelse til en filosofisk disciplin, fordi det at vedkende sig sit ansvar forudsætter at kende sig selv. Denne vedkendelse indebærer, at ledelsen formår at løfte opgaven at have magt, fordi den har ansvar for og indvirkning på den organisatoriske struktur og kultur. Her spiller velvilje en central rolle. Den oprigtige velvilje, der kommer fra hjertet, er en dyd hos lederen. Den indebærer et mod til nærvær og samvær, der tør konfrontere strategisk hensyn og vurdere disse i et kort og et langt tidsperspektiv, og som tør sætte sig op mod topledelsen og politikerne der, hvor medarbejdernes trivsel er på spil. Den leder, der tør og gør dette, trods den indbyggede risiko for modstand og konsekvenser af at sige fra, bliver medarbejderens – og egen – advokat og bolværk mod stress. Bogen ser på den del af stressen, som kan tilskrives og ændres via arbejdets påvirkning og henvender sig først og fremmest til praktikere: i særdeleshed ledere – men også medarbejdere og tillidsvalgte. Sekundært til de teoretikere (behandlere, undervisere og konsulenter), der møder praktikerne i bl.a. sundhedssektoren og på lederuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau.

DKK 244.00
1

Hvad kan filosofi? - Ole Fogh Kirkeby - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Hvad kan filosofi? - Ole Fogh Kirkeby - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”, og Ole Fogh Kirkeby mener, at det er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan et menneske skærper klarheden i forholdet til sig selv. Men også, hvordan et menneske formår at forstå et andet menneske og dermed evner at sætte det sociale og fællesskabet i centrum. Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis. Filosofien er den disciplin, der frem for alle andre handler om, hvordan vi skærper klarheden i forholdet til os selv. Men hvad kan filosofi? Filosofien kan formidle det forkætrede ord ”visdom”, som er den grundindstilling, der befrier. Den, der tager sit liv alvorligt, vil blive ført, nænsomt eller voldsomt, til at gå ind i de livsvigtige problemstillinger, som på overfladen er økonomiske, politiske, sociale, teknologiske, psykologiske og kulturhistorisk formede. I dybden er de filosofiske, fordi de handler om at kunne bestemme vores egen indstilling til problemerne uden selvbedrag, og med viljen og evnen til en kritisk analyse af vækst og afkald. Inspireret af græske filosofiske grundtanker udviklet i perioden mellem Platons liv og den tredje, stoiske skole redegør Ole Fogh Kirkeby i bogen for noget af det, filosofi kan: - Filosofien kan gøre os til ophavsmænd til vores egne tanker. - Filosofien kan lære os at fornemme vores ”tredje jeg”. - Filosofien kan lære os at handle. - Filosofien mestrer mentalisering. - Filosofien kan lære os om tiden. - Filosofien kan lære os at fornemme virkeligheden. - Filosofien kan lære os, hvordan vi hører hjemme i vores egen krop. - Filosofien kan lære os at bruge historien i vores liv. Filosofien kan lære os, at en ny verden kun bliver virkelig, hvis vi skaber den sammen.

DKK 252.00
1

Hvad kan protreptik? - Ole Fogh Kirkeby - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Hvad kan protreptik? - Ole Fogh Kirkeby - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Ole Fogh Kirkeby er genopfinder af den oldgræske samtaleform protreptikken, hvis ideal er den symmetriske samtale med det formål at vende den anden mod sig selv for at finde ind til sine grundholdninger og sande værdier. Dette er den første monografi, Ole Fogh Kirkeby personligt skriver om protreptik i en samlet fremstilling. Selvom han i mange af sine tidligere bøger og i bøger af andre forfattere har skrevet om protreptik i separate afsnit, er der meget nyt i denne bog. I hans version af protreptikken er grundlaget eksistentialistisk fænomenologi. Men dens mål er intensitet i samtalen. I udgangspunktet er protreptikeren mesteren, fordi han har ordet i sin magt, men denne overlegenhed kan reduceres i løbet af samtalen, fordi den anden er autoriteten i forhold til sit eget liv. Protreptikeren må langsomt skabe symmetrien og ligevægten i samtalens forløb ved lidt efter lidt at overlade sin styring til den anden. I bogen beskriver Ole Fogh Kirkeby, hvad han faktisk gør, når han laver en protreptisk samtale. Han afslører på den ene side sine hemmeligheder men gør samtidig en dyd ud af ikke at ensrette protreptikken som metode. Han behandler desuden en række temaer, som han ikke tidligere har berørt så direkte, fx en række ”staldtips” til vordende protreptikere, der bl.a. indbefatter en længe savnet beskrivelse af protreptikkens forhold til retorik og poetik samt til Aristoteles’ topik. Og han behandler helt nye temaer som især den protreptiske geometri, der er den strukturelle dynamik i hans måde at tænke billedligt på, samt hans neologisme thetikken, der omhandler protreptikkens aspekter af væren, altså protreptikkens fænomenologiske basis. Bogen er fra Ole Fogh Kirkebys side tænkt som præsentationen af en protreptisk lærebog for især øvede eller viderekomne protreptikere, men også for vordende protreptikere, der har tilstrækkeligt mod på at lære denne samtaleform og bidrage til at bistå andre med at tage sit liv op til revision ved at finde ind til sine sande værdier.

DKK 280.00
1

Når kroppen siger fra - Lotte Paarup - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Når kroppen siger fra - Lotte Paarup - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog handler om at få det bedre, når kroppen har det svært. Når noget ikke er, som det skal være, og vi glemmer at lytte efter, hvad kroppen fortæller os. Vi skal blive ven med vores krop. Den vil os det godt, og den er med os hele livet. Kroppen reagerer på det, der sker i vores liv, og den kan hjælpe os igennem mange udfordringer, hvis vi lytter rigtig godt til den og reagerer på dens signaler. Hvis vi fortrænger og fornægter vores historie og det, livet har budt os, sætter det sig i kroppen, og vi kan blive enormt udfordret både fysisk og mentalt. I den vestlige verden lever vi for meget i hovedet og for lidt i kroppen. Vi er meget videnorienterede, vi kræver beviser for alt, skal finde løsninger på alt, læser og studerer og planlægger vores liv til den mindste detalje. Vi ender ofte i en tilstand, hvor vi lukker ned for kroppens signaler, og udelukkende navigerer gennem det kognitive hoved. Træning og præstation bliver ofte brugt til at lukke ned for følelserne, dog uden at vi er bevidste om det. I denne bog handler det om at forstå sammenhænge mellem vores måde at leve på samt vores måde at bruge krop og hoved på. Du lærer dit nervesystem at kende, og gennem kroppen vil du opleve, hvordan træning kan være genopbyggende, nærende og vejen ud af belastninger og stress. Lotte Paarups formål med bogen er at sætte fokus på vores vidunderlige krop – ikke præstationskroppen, men den sanselige krop, som vi lytter til og samarbejder med. Bogens budskab er, at der er sammenhæng mellem måden, vi lever vores liv på, og hvordan vores krop har det. Det er arbejdet med kroppen, og altså ikke kun hovedet, som gør den store forskel til at få det bedre igen. Uanset hvordan vi har det, kan vi få det bedre ved at bygge kroppen kærligt op fra, hvor den er lige nu, hvis vi lærer kroppen bedre at kende gennem bevidst arbejde med kroppens sansning, bevægelse, bindevæv og åndedrættet. Det er en brugsbog, som skal gøre det let for dig at gøre noget, der hurtigt kan give en mærkbar effekt. Derfor er de fleste af bogens 71 øvelser også tilgængelige som enten lydfiler eller videoer. Det er ikke bare en bog, du skal læse. Du skal bruge den! Bogen bygger på en blanding af forskning, sund fornuft og Lottes mere end 20 års erfaring med de mange klienter, elever og kursister, som hun har undervist i krop og bevægelse med henblik på at komme i form, fri af en skade eller på at få det bedre i både krop og hoved.

DKK 230.00
1

Utroskab - Katrine Axholm - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Andre menneskers penge og andre menneskers liv - Johnny Sørensen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Andre menneskers penge og andre menneskers liv - Johnny Sørensen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

En praktisk guide, der giver ledere værktøjer, færdigheder og mindset til at lede effektivt, skalérbart og bæredygtigt i 2020’erne på tværs af kulturer og landegrænser. Forfatterne serverer i appetitlige og letfordøjelige bidder det, ledere har brug for at vide for at bedrive ledelse, der udvikler sig i takt med nye behov – uden først at skulle læse 20 klassikere og nyeste tendenser inden for ledelse. De viser, hvad ledere skal gøre, fremfor hvad de ikke skal gøre, for at skabe stærke præstationer på både kort og langt sigt. Med tre faser, syv trin og 14 værktøjer giver forfatterne en velstruktureret blanding af nye og gamle teorier inden for krise- og forandringsledelse kombineret med deres metode, Fire & Shield, der lærer ledere at finde balancen mellem at udfordre og beskytte deres medarbejdere, så de flytter både de ansatte, sig selv og virksomheden i processen. Derudover får du syv gode råd til, hvad der skal til for at sikre en succesfuld turnaround. At være leder for andre mennesker indebærer et ansvar, der er større end arbejdsopgaverne i kontrakten. God og effektiv ledelse er den gode høje præstation, som kan gentages igen og igen, hver eneste dag, fordi lederen ikke brænder ud eller presses til sidste blodsdråbe, og fordi lederen passer på andre menneskers penge og andre menneskers liv. Forfatterne har tilsammen 45 års ledererfaring fra både direkte og indirekte lederroller i ind- og udland, fra små og store virksomheder og fra flere brancher.

DKK 245.00
1

Vejen til fælles meningsskabelse - Jennifer Garvey Berger - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Vejen til fælles meningsskabelse - Jennifer Garvey Berger - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Vi er i et nyt århundrede, der har sin helt egen stemme. En stemme, der opfordrer os til at strække vores bevidsthed for at kunne navigere klogere, mere agilt og meningsfyldt i den kompleksitet og de udfordringer, som vores arbejdspladser står overfor. Erhvervslivet er begyndt at erkende, at vi bliver nødt til at understøtte udviklingen af ledere og medarbejdere i stedet for at presse dem til at yde mere for mindre. Der er brug for ledere, som kan håndtere mere komplekse problemstillinger og en større global forbundethed, end menneskeheden tidligere har oplevet. Vi kan ikke længere nøjes med et smalt fokus og en snæver bevidsthed. Vi efterspørger mere sofistikeret ledelse og lederskab, men den type ledere dukker ikke bare op af sig selv. Vi er nødt til at udvikle dem. Men hvordan gør vi det? Det giver Jennifer Garvey Berger et bud på i denne bog, hvor hun kortlægger udviklingsrytmen i den menneskelige bevidsthed, meningsskabelse og evne til at rumme og håndtere kompleksitet. Hun anviser en vej til, hvordan vi kan understøtte denne rytme gennem en mere psykologisk rummelig arbejdsplads, hvor vi kan skabe fremragende resultater samtidig med, at mennesker stortrives. Når vi ikke har de rigtige kort at navigere efter, har vi en større chance for at fare vild i en verden fyldt med en uendelig mængde information, valgmuligheder og krav. Mange af os kan mærke presset både indefra og udefra. Det gælder på ledelsesgangene og hele vejen rundt i virksomhederne, hvilket antallet af stressramte danskere vidner om. Jennifers udgangspunkt er personlig udviklingsteori og Robert Kegans adult development-teori, der i disse år stormer ind på ledelsesgangene i hele verden. Denne teori er ikke en større-er-bedre-teori. Det er en større-er-større-teori, og forskellen mellem disse perspektiver er vigtig. Bogen anviser vejen til at skabe mere sofistikeret ledelse og lederskab, der åbner for større og mere inkluderende perspektiver, og den er en af de mest praktiske og tilgængelige bøger om emnet. De mange case-eksempler illustrerer denne bevidste udviklingsorienterede tilgang til os selv, andre omkring os og hele organisationsstrukturen. Det er en bevidst tilgang, hvor strækningen af vores iboende potentiale og understøttelsen af vores udviklingskant er nænsomt og ambitiøst vævet ind i hver dialog, hvert møde og hvert projekt gennem tre bevidsthedsvaner: 1) stil anderledes spørgsmål, 2) tag flere perspektiver og 3) se systemet. Bogen kan læses af alle men er specielt relevant for ledere, der ønsker at være foregangspersoner for at skabe de psykologisk rummelige arbejdspladser, hvor både resultater og mennesker stortrives. Men også coaches, HR-professionelle og andre med interesse for at understøtte både trivsel og resultater på jobbet, vil få glæde af bogen. Oversat fra engelsk af Hanne Lindblad, som også har skrevet forord til den danske udgave. ”Bogen favner mange af tidsåndens udfordringer fra et forfriskende perspektiv, der er fyldt med håb, og som skaber en nærmest øjeblikkelig udvidelse i antallet af de pixels, som vi ser verden igennem.” – Hanne Lindblad, fra bogens forord ”Folk har spurgt i årevis: ’Hvor finder jeg en grundig, praktisk og skarp gennemgang af forholdet mellem adult development-teori, udviklingsteori og coaching?’ Nu er der et svar.”– Robert Kegan, ph.d., professor på Harvard University Graduate School of Education

DKK 322.00
1

At være herre i eget hus - Ole Fogh Kirkeby - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

At være herre i eget hus - Ole Fogh Kirkeby - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

DKK 260.00
1

Bæredygtig sundhedsledelse - Rikke Ager - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Bæredygtig sundhedsledelse - Rikke Ager - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog giver en dybdegående indsigt i, hvordan vi sammen skaber et solidt bæredygtigt fundament for kollektiv forebyggelse af mistrivsel og livsstilssygdomme på tværs af sektorer, faggrupper og kerneopgaver. Det handler om at få alle med og gøre det lettere at lykkes. Vi lever i en tid, der er præget af stor viden, og vi ved utrolig meget om sundhed. Men viden, rådgivning og behandling driver kun sjældent vores adfærd mod mere sundhed og trivsel og forebygger ikke livsstilssygdomme. To ud af tre danskere er livsstilssyge, og cirka hver syvende ung får psykiatriske diagnoser, før de fylder 18 år, selvom disse kan forebygges. Bæredygtig sundhedsledelse er ti klare målsætninger og praksisnære anvisninger, så også du kan bidrage på dit felt. Formålet er at forebygge misforståelser, fejl- og overbehandling og bygge bro fra viden til ejerskabet for nødvendige livsstilsændringer ved at ændre narrativer, praktisere livsstilssamtaler og anvende sundhedscoaching. Det flytter os fra symptombehandling til fokus på årsagen. Dette er grundbogen til alle i sundhedssektoren, på beskæftigelsesområdet, på skole- og uddannelsesområdet og i private, kommunale og offentlige virksomheder, som ønsker at bygge fundamentet, der løfter sundhed og trivsel op på niveau med klima og miljø i den bæredygtige omstilling, så vi kan tale om en reel bæredygtig udvikling for alle. Den henvender sig derfor bredt til fagprofessionelle, ledere, politikere, forældre, selvstændige, virksomhedsejere, elever eller studerende.

DKK 301.00
1

Iværksættertyper - Mads Váczy Kragh - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Iværksættertyper - Mads Váczy Kragh - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

På baggrund af en stor undersøgelse blandt iværksættere i Danmark kortlægger forfatterne syv unikke iværksætterarketyper – livsstilsiværksætteren, teamiværksætteren, vækstiværksætteren, specialisten, risikotageren, pengemageren og idealisten – og viser den diversitet og mangfoldighed, der er blandt iværksættere i Danmark. De bringer desuden interviews med repræsentanter fra hver iværksættertype, som fortæller åbent om deres erfaringer med at starte egen virksomhed. Blandt andre: - Jacob Arentoft, Arentoft Digital (pengemageren) - Jesper Theil Thomsen, SOUNDBOKS (teamiværksætter) - Lotte Øster Fynboe, OYOY Living Design (vækstiværksætter). Konsulenter og andre – fx revisorer, banker, advokater, konsulenter, universiteter, Vækstfonden, Erhvervshusene og lokale erhvervsservices – der professionelt beskæftiger sig med at rådgive iværksættere, får her et velfunderet og håndgribeligt grundlag at vejlede iværksætterne ud fra. Ofte er mødet mellem iværksætter og professionel rådgiver forbundet med frustration og manglende forståelse, fordi man taler og rådgiver fra et skævt udgangspunkt. Når man alene ser på kendetegnene ved den succesfulde iværksætter, sker der efter forfatternes mening et stort samfundsmæssigt, og dermed potentielt også økonomisk, tab. Der skal flere nuancer med, så vi bliver bedre til både at se og arbejde med iværksætternes forskelligheder, og kan give dem den rigtige rådgivning. Alt for mange køber ind på den fejlagtige antagelse om iværksætterlivets mange afsavn og omkostninger. Og myten afholder mange, heriblandt mange kvinder, fra at kaste sig ud i tilværelsen som selvstændig. Forfatterne har desuden undersøgt den kommende generations iværksætter-DNA, der bebuder både udfordringer og muligheder. Og så har de set nærmere på årsagen til, at nogle mennesker (fx ordblinde og personer med ADHD) kan besidde særlige forudsætninger for at blive iværksættere. Glem alt om iværksætterrådgivning ud fra vage formodninger og stereotype antagelser. Bogen er spændende læsestof og et håndgribeligt redskab, når der skal laves erhvervspolitiske handleplaner, og for rådgivere, bankmænd, business angels, revisorer eller investorer. Og for nye iværksættere.

DKK 275.00
1

Lederen i spejlsalen - Nikolaj Bruun - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Lederen i spejlsalen - Nikolaj Bruun - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog har fokus på individuel og personlig lederudvikling, der kan kobles direkte på virksomhedens strategi. Bogen viser, hvordan gestaltpsykoterapi kan bruges til ledelsesudvikling, fordi opmærksomhed (awareness), er det bærende element. Hvor ofte leder du med denne opmærksomhed? Ser dig i spejlet? Og hvor ofte tænker du over, hvordan din adfærd påvirker dine arbejdsrelationer, organisationskulturen og organisationens samlede trivsel og præstation? Hvad er det, du gør, hvordan bærer du dig ad med at gøre det, du gør, og hvilken effekt har det på dine relationer? Bogen kommer ind på effektiviteten af beslutninger og giver et bud på, hvilken kultur der mest effektivt kan udføre disse. Den beskriver processen omkring, hvordan du som leder kan opstille klare adfærdsmål, der både tilgodeser udvikling af egne kompetencer og peger mod virksomhedens strategi. Den giver en model for sindets dynamikker og hjælper lederen med at opdage, hvilke udfordringer og muligheder der er i forhold til det at være menneske. Gennem kontakt med de eksistentielle grundvilkår kan lederen skabe øget klarhed og opdage nye ledelsesveje, hvor resultater og trivsel går hånd i hånd. Bogen er struktureret som svar på spørgsmål, der stilles af ledere i såvel dansk som interna­tionalt erhvervsliv, og henvender sig til alle formelle og uformelle ledere på alle niveauer, der ønsker at udvikle autentiske og stærke relationelle lederkompetencer. "Det er en grundlæggende præmis i denne bog, at ledere, og måske i virkeligheden alle mennesker, kan have både glæde og nytte af, gerne med hjælp fra andre, en gang imellem at bevæge sig ind i en spejlsal – og se sig selv i spejlet." - Fra bogens forord af Steen Hildebrandt, professor emeritus, ph.d.

DKK 245.00
1

Erfaringer med protreptik - Maibritt Isberg Andersen (red.) - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Erfaringer med protreptik - Maibritt Isberg Andersen (red.) - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Bogen har til formål at vise forskellige måder at arbejde med protreptik på i praksis for dermed at bidrage til den udvikling i samfundet, som i højere grad efterlyser de filosofiske værdier. Bogens 10 bidragsydere fortæller, hvordan de benytter protreptiske redskaber i deres arbejde. Du får viden om, hvordan ordenes dybere indhold kan være meningsskabende og bevidsthedsudvidende. Du får indblik i, hvilke praktiske redskaber der benyttes for at skabe de optimale læringsbetingelser i et protreptisk uddannelsesforløb, filosofiske protreptiske samtalesaloner, implementering af protreptik i en organisation, protreptisk arbejde i udviklingssamtaler (MUS og GRUS), fremmelse af praktisk filosofi og dannelse hos børn samt protreptikkens muligheder som dialogisk ledelsesintervention mod “professionsetisk stress”. Du får også viden om, hvordan protreptik og vionlinspil kan have forløsende effekt hos alvorligt syge og døende børn og voksne, hvordan du kan arbejde med stilheden for at skabe yderligere refleksioner, og hvordan protreptik, kunstværker og teknologi kan hjælpe dig til at få indsigt i dine værdier, styrker og personlige ressourcer. Bogen henvender sig til dig, der har interesse for kommunikation og praktisk filosofi, og som ønsker at blive inspireret af og tilegne dig nye protreptiske redskaber. Du ønsker måske at starte din egen praksis, hvor du tilbyder filosofiske samtaler. Dit protreptiske ståsted kan være et af følgende: - Du er mindre erfaren med protreptik og ønsker mere viden og indsigt. - Du har et større kendskab til protreptik og benytter det aktivt i dit arbejde. - Du har din egen praksis, hvor du tilbyder coaching, terapi, filosofiske eller protreptiske samtaler, og du ønsker mere viden om, hvordan du kan arbejde med protreptik i en mere praksisnær retning.

DKK 267.00
1

Jeg er ikke chef, men jeg skal lede - Pernille Taarup - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Jeg er ikke chef, men jeg skal lede - Pernille Taarup - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Som uformel leder uden personaleansvar styrer man ofte projekter, organiserer samarbejder eller leder processer. Pludselig befinder man sig i en gråzone mellem at være leder og medarbejder. Det bryder med den traditionelle måde at tænke ledelse på, og det stiller nogle krav til såvel den uformelle leder som dennes omgivelser. Men det stiller også krav til organisationen og de formelle ledere i forhold til at uddelegere og koordinere opgaver, klæde de uformelle ledere på til opgaven og orientere organisationen ordentligt om forholdet. For at opnå succes som uformel leder og komme i mål med sine projekter eller opgaver er der fem vigtige forhold, man skal være opmærksom på: - Hvad der skal til for at opnå større indflydelse - Hvordan man undgår, at alt hele tiden er til forhandling - Hvordan man træder i karakter og leder både opad, nedad og til siden - Hvordan man opnår følgeskab fra sine kolleger - Hvorfor forventningsafstemning er helt afgørende. Uformelle lederroller som teamkoordinator, teamleder, projektleder og intern konsulent er stadig så nye funktioner, at der i mange organisatio­ner mangler klare beskrivelser af den enkeltes rolle, opgaver, ansvar og beslutningskompetencer. Det betyder langt hen ad vejen, at rollen som uformel leder bliver overladt til en løbende forhandling i organisationen. Bogen viser, hvordan man undgår de værste faldgruber i skiftet fra at være kollega til at være uformel leder. Den kommer ind på emner som ledelsesmandatet, autoritet, magt og gennemslagskraft, forventningsafstemning, følgeskab og motivation, ledelse opad, udad og nedad, feedback og kommunikation samt tidsadministration. Den er fyldt med eksempler fra hverdagen som uformel leder. Vi møder blandt andre projektlederen Søren, der kom hurtigere i mål med sit projekt ved at få defineret sit ledelsesrum. Koordinatoren Line, der føler, at hun mangler et klart mandat for at have den fornødne autoritet over for sine kollegaer. Og Thomas, der på den hårde måde lærte, at forventningsafstemning er altafgørende, når et team skal spille sammen.

DKK 252.00
1

Endelig forstår vi organisationer! - Henry Mintzberg - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Endelig forstår vi organisationer! - Henry Mintzberg - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

i lever i en verden af ​​organisationer, fra vores fødsel på hospitaler til vores begravelse ved bedemandsfirmaer, kirker og kirkegårdskontorer. Derimellem bliver vi uddannet, ansat, underholdt og irriteret af organisationer. Så det er vigtigt at forstå, hvordan disse mærkelige væsener virkelig fungerer. Men hvor kan vi gå hen for at finde ud af det? Denne bog syntetiserer erfaringerne fra en af ​​verdens mest fremtrædende ledelsestænkere og organisationsteoretikere. Henry Mintzberg kortlægger krystalklart de former og kræfter, der skaber alle menneskelige organisationer. Der er ikke én bedste måde at strukturere organisationer på. Men vi skal kunne genkende forskellige arter af organisationer. Mintzberg identificerer fire grundlæggende former for organisationer: det personlige foretagende, den programmerede maskine, den professionelle forsamling og projektpioneren. For hver form findes der en fremherskende drivkraft: konsolidering i den personlige organisation, samarbejde i projektorganisationen, effektivitet i maskinorganisationen og dygtighed i den professionelle organisation. Derudover er der yderligere tre drivkræfter, som går på tværs af de fire grundlæggende organisationsformer, og som kan spille en betragtelig rolle i alle fire former. Den ene, indgydelse af kultur, strammer strukturen op ved at opfordre folk til at løfte i flok; de to andre løsner den: overlejret adskillelse skubber enhederne væk fra hinanden, og forstyrrelse forårsaget af konflikt trækker folk og enheder fra hinanden. Hvis hver af de fire former har en tilsvarende kraft, kan hver af de tre yderligere kræfter have en tilsvarende form, hvor den pågældende dominerer. Når en medrivende kultur dominerer, finder vi fællesskabsskibet, når autonomi via adskillelse er dominerende, finder vi divisionsformen, og når det er konflikter, der dominerer, finder vi den politiske arena. Således går Henry Mintzberg fra at strukturere organisationer i fem til at strukturere dem i syv. Med talrige eksempler udforsker han disse former og kræfter, der driver organisationer mod hybrider og på tværs af deres livscyklusser.

DKK 351.00
1

Dronningens nye klæder - Matias Pollmann Larsen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Dronningens nye klæder - Matias Pollmann Larsen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Årets ledelsesbog 2019Vores forudindtagede – og ofte ubevidste – holdninger til, hvad og hvordan en leder er, forhindrer os i at få kønsbalance på ledelsesgangene, og forhindrer os i at skabe samfundsmæssig værdi. Vi mangler en erkendelse af, at vi har pålagt os selv – og accepteret – nogle begrænsninger, som har rod i forældede forestillinger om køn og normer. Disse forestillinger begrænser os, både som mennesker i et samfund, der ønsker vækst og udvikling, og som forældre til børn, vi ønsker at give ubegrænsede muligheder. Den eneste måde at gøre op med dem på er gennem en 360 graders intervention. Et dybt spadestik, der rækker ned og når hele vejen rundt om roden, og som kan trække forestillingerne frem i lyset og lægge dem til skue til revurdering. Dronningens nye klæder giver et modigt og let provokerende billede af virkeligheden i Danmark. Det går slet ikke så godt, som vi går og tror! Ved at sætte fokus på kønsdiversitet håber forfatterne at skubbe på en større grad af inklusion, fordi det er uundgåeligt at komme ind på andre diversitetsaspekter, når vi ser på de feminine og maskuline egenskaber, som både mænd og kvinder har. Dronningens nye klæder handler ikke om køn som sådan men om den diversitet, der opstår ved at have en øget bevidsthed om de feminine og maskuline egenskaber hos begge køn. Forfatterne kommer ind på: - Status over ligestillingssituationen i Danmark - Det danske barselssystem - Forventningerne til lederrollen - Balancen mellem antallet af mænd og kvinder på toppen - Kvinders lederambitioner - Ligeløn og løngab - Mangel på talentfulde kvinder - Kønsbestemte forskelle på mænd og kvinder - Mandens perspektiv. Vores forestilling om, hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, står i vejen for muligheder og perspektiver, vi ikke kan forestille os. I kvindekampen har vi overset, at mænds og kvinders vilkår hænger sammen. Så længe vi sammen skaber familier og danner relationer, vil vores handlinger og valg påvirke hinanden. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvad kvinder skal gøre anderledes, eller hvad mænd skal gøre anderledes. Det er ikke længere en kvindekamp – det er et fælles anliggende. Forord af Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Copenhagen Business School.

DKK 252.00
1

Menneskesynet - Alexandra Krautwald - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Menneskesynet - Alexandra Krautwald - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Bogen er en kritisk samtidssatire, der henvender sig til alle, som forsker eller færdes i arbejdslivet, og som er optaget af dets udvikling. Det er en bog, som tilskynder læseren til at kaste et alvorligt blik på sine egne grundlæggende antagelser om, hvad der er sandt og godt, og som samtidig appellerer til et mere omfattende opgør med tidens mest magtfulde diskurs. I denne medrivende arbejdspladsfortælling kryber alt det, der taler bag om ryggen på os, frem i lyset. Og selv om der er tale om et fiktionsværk, har både begivenhederne og karaktererne udspring i virkeligheden. Kampen om menneskesynet i arbejdslivet er nemlig langt fra fiktiv. Den er rasende virkelig. Julie og Svend er begge i midt fyrrerne og har familier og karrierer. De er veluddannede og succesfulde – og de er venner. Svend arbejder som lærer på et gymnasie, Julie som personaleinnovationskonsulent i en større dansk virksomhed. I hverdagen på jobbet presses de begge for at give efter for et bestemt menneskesyn, der gennemsyrer deres arbejdspladser. Et menneskesyn, som lægger vægt på individets indre potentiale og frigørelse fra snærende, normative bånd, og hvis fortalere uden blusel slynger slogans som ”drøm stort!” og ”tænk positivt!” omkring sig. Mens Julie løbende fristes af de idéer, som dette menneskesyn fostrer, afviser Svend dem konsekvent. I stedet sætter han sin lid til fællesskabets dannende kraft. Det afføder spændinger i Julie og Svends forhold, men giver også en indre konflikt i Julie, som vakler mellem tidens dominerende fortælling om det almægtige individ og sin ven Svends insisteren på menneskets naturlige begrænsninger. Omkring disse to hovedfigurer opruller forfatterne et farverigt og levende persongalleri, som læseren vil genkende fra sit eget arbejdsliv. Der er fx en karakter som Julies chef, der får ChatGPT til at peppe hans præsentationer op med filosofisk tankegods, og en figur som chefens PA, der orkestrerer rænker og magtspil i kulissen, mens kollegerne går til coach og drømmer om at leve autentiske liv. Der er også Svends chef, rektoren, som har kronisk overarbejde for at komme på højde med udviklingen, og svigerinden, som er vild med den nyligt udråbte konges buddhistiske armbånd. Vrimlen af bifigurer iscenesætter både komiske aspekter og triste konsekvenser af det dominerende menneskesyn, en komisk-tragisk dobbelthed, som genfindes på de fleste arbejdspladser.

DKK 231.00
1

Rebalancering af samfundet - Henry Mintzberg - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Rebalancering af samfundet - Henry Mintzberg - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

I denne bog tilbyder Henry Mintzberg en forståelse af roden til vores samfunds politiske og økonomiske krise. Han giver en strategi til at rebalancere samfundet og forny kapitalismen og demokratiet, der er så afgørende for vores børns og vores planets overlevelse. Han mener, det er nok med den globale og lokale ubalance, der forårsager nedbrydningen af vores miljø, vores demokratiers undergang og nedværdigelsen af os selv. Det er nok med pendulpolitikken fra venstre og højre og lammelse i det politiske centrum. Han mener, vi har brug for en radikal fornyelse, og at den skal begynde i civilsamfundet, som han kalder den pluralistiske sektor. Denne sektor har nemlig både tilbøjeligheden og uafhængigheden til at kunne udfordre uacceptable praksisser og udvikle bedre nye. Da Berlinmuren faldt i 1989, var det ifølge Henry Mintzberg balancen, der sejrede. De kommunistiske regimer var helt ude af balance og havde overvejende magten koncentreret i deres offentlige sektor, mens de velfungerende vestlige lande havde en passende balance mellem deres offentlige sektor, deres private sektor og den pluralistiske sektor. En manglende forståelse af denne pointe har lige siden bragt mange lande ud af balance på grund af en favorisering af deres private sektor, fordi vestlige eksperter erklærede, at det var kapitalismen, der havde sejret. Henry Mintzberg mener, de vestlige eksperter tog fejl, da et sundt samfund balancerer en offentlig sektor af respekterede myndigheder, en privat sektor af ansvarlige virksomheder og en pluralistisk sektor af robuste sammenslutninger og fællesskaber. Der er således tre vigtige sektorer i samfundet, ikke kun to. Men den, vi har sværest ved at kapere, giver vi en masse utilstrækkelige betegnelser, for eksempel ”nonprofit-sektoren”, den ”tredje sektor” og ”civilsamfundet”. Med benævnelsen ”den pluralistiske sektor” kan den få lov at indtage en plads ved siden af dem, vi kalder offentlig og privat, samtidig med at vi sender et signal om, at den består af en lang række menneskelige sammenslutninger. For “de andre” kan ikke ændre forholdene alene. Vi – du og jeg – bliver nødt til at gøre det, hver enkelt af os og os alle sammen – ikke som passive “menneskelige ressourcer”, men som ressourcestærke mennesker.

DKK 230.00
1

Alt du bør vide om talentudvikling i sport - Louise Kamuk Storm - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Alt du bør vide om talentudvikling i sport - Louise Kamuk Storm - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Viser, hvordan trænere, ledere, talentudviklere og -koordinatorer m.m. sikrer, at talentfulde unge sportsudøvere kan indfri deres potentiale, uden at det bringer deres motivation og mentale sundhed i fare. En ny generation kræver en ny vinkel på talentudvikling. Bæredygtig talentudvikling sætter miljøet i centrum. Fordi et stort fællesskab motiverer, og fordi man ikke med reel sikkerhed kan forudsige, hvem der ender med at blive gode. Gode miljøer er designet, så atleterne bevarer motivationen længst muligt. Fordi det tager lang tid at blive god, og fordi målet er at skabe senioreliteatleter. Gode miljøer stræber efter højst mulig kvalitet. Vi danskere kommer aldrig til at slå kineserne på træningsmængde, og i Danmark har vi et system og nogle værdier, der giver os en unik position til at udvikle høj kvalitet. Gode miljøer består af meningsfulde processer for atleterne. Mange bliver ikke verdensmestre, og sporten skal også skabe dannede unge mennesker, der oplever mening og værdi i deres tilværelse generelt. Bogen bygger på en solid forsknings- og værdibaseret talentudviklingsfilosofi, der sætter miljøet i centrum og har hjertet på rette sted. Den præsenterer 20 klare strategier og præcise anbefalinger til, hvordan man kan sikre de mest helhedsorienterede og menneskelige rammer for udvikling af senioreliteudøvere, så de ikke brænder ud eller bliver demotiverede, før de når eliteniveauet. Filosofien retter fokus mod mentalt stærke og sunde atleter, der trives og kan håndtere modgang. Den sætter spot på bæredygtige veje til verdenseliten, hvor psykologisk tryghed, omsorg, videndeling og varm ledelse spiller en stor rolle. Og den understreger vigtigheden i at udvikle organisationen og ikke at fravige filosofien, selv når kortsigtede resultater frister. Bogen henvender sig til trænere, ledere og talentudviklere i klubber, forbund og kommuner, til studerende på højere læreanstalter eller på træneruddannelser, til talentkoordinatorer og ledere på skoler, og til alle, der er optaget af at støtte unge mennesker i at nå deres ambitioner indenfor sport, men også indenfor musik, kunst, uddannelse og erhvervslivet, hvor man i stigende grad lader sig inspirere af sporten.

DKK 260.00
1

Organisationen blev sat fri, og lederskabet skulle genfindes - Sune Knudsen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Organisationen blev sat fri, og lederskabet skulle genfindes - Sune Knudsen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

På trods af et virkelig godt udgangspunkt med skarpe og dybt engagerede kolleger var COO Sune Knudsen og CEO Christian Bason i Dansk Design Center (DCC) frustrerede over den måde, organisationen fungerede på. Rammerne stod i vejen for at skabe en bæredygtig organisation, der var god for mennesker og dermed for kunderne, samarbejdspartnerne, samfundet og planeten. Inspireret af tænkning fra designernes verden ville de ændre organisationen og afprøve en helt ny ledelsesform med et tydeligt menneskesyn som ledestjerne. Organisationen blev derfor ændret radikalt i retning mod selvledelse. Mellemlederlaget blev fjernet. Alle skulle vælge deres personlige leder, deres arbejdsområde og træffe de fleste beslutninger selv. Alt skulle sættes fri. De arbejdede med forandringen ved at trække på designerens værktøjskasse og dyrkede evnen til at afprøve, observere, lære, tilpasse, og prøve igen og igen. Men hvem leder, når alt frisættes? Hvem tager de opgaver, ingen gider tage? Og hvem har ens ryg, når noget bliver for svært? Læs forfatternes personlige beretning om frustrationer, overvejelser og håb. Om hvad det vil sige at miste sit ledelsesmæssige fodfæste med vilje og finde det igen et helt andet sted, og hvordan man får sig selv med som leder og menneske i sådan en proces. Ledelsesserien LEDELSESHVERDAGE har til formål at hjælpe ledere til hurtig forståelse af, refleksion over og løsning af konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen. Bøgerne er skrevet som jeg-fortællinger af en eller flere virkelige eller fiktive ledere. Det muliggør visning af følelser som håb, tvivl, frustration mv., der kan være svære at få greb om i en handlingsorientering – og måske også svære at tale med lederkolleger om af frygt for at virke usikker eller inkompetent. De teoretiske og personbårne indslag har til formål at hjælpe lederen med at skifte perspektiv. Stilen er bevidst provokerende. Hovedpersonen opfører sig i starten usikkert, tvivlende eller handlingslammet for sidenhen at blive klogere og handlingsorienteret, efterhånden som forskellige former for perspektivskifte bundfælder sig.

DKK 154.00
1

Kollegafeedback - Katrine Kent - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Kollegafeedback - Katrine Kent - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog giver dig svar på, hvorfor det er svært at give og modtage kollegafeedback. Og den fortæller, hvorfor det alligevel er nødvendigt og umagen værd at gøre det. Kollegafeedback er nemlig altid relevant, når du løser opgaver i samarbejde med en kollega – også når din kollega har en anden titel eller et større ansvar end dig. Kollegafeedback skal kun gives, når det bidrager positivt til samarbejdet og opgaverne, og det skal gives på noget konkret, som modtageren har mulighed for at ændre. Kollegafeedback styrker på den måde jeres samarbejde, udvikler dig som fagperson og løfter den måde, I løser jeres opgaver på. Bogen handler om den velplacerede feedback: Hvordan du giver og modtager både værdsættende og korrigerende feedback. Den værdsættende feedback sætter spot på det, der virker godt, så I ved, hvad I skal gøre mere af, og den korrigerende feedback hjælper jer med at justere jeres adfærd, til gavn for opgaverne og samarbejdet. Du får indblik i de typiske feedbackfælder, som vi alt for nemt falder i, når vi skal give en kollega feedback, og du får vigtige pejlemærker til at give din feedback, så den lander et hjælpsomt sted hos modtageren. Du får forklaringen på de automatreaktioner, vi ofte har, når vi får feedback fra en kollega, og som forhindrer os i at få gavn og glæde af vores kollegers perspektiver. Bogen hjælper dig og dine kolleger hurtigt i gang med otte konkrete kollegafeedbackmetoder, som er lige til at afprøve, næste gang I har en halv time sammen. Når du har læst bogen, er du blevet meget klogere på, hvorfor så mange teams og arbejdspladser ikke får givet hinanden den nødvendige feedback i dagligdagen. Du har fået øje på, hvordan feedback kan give dig og dine kolleger mod på at prøve nyt, gøre jeres arbejde både lettere og bedre, og du har fået hjælp til at komme i gang med det samme.

DKK 245.00
1

Led stærkt - bær dygtigt - Eva Damsgaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Led stærkt - bær dygtigt - Eva Damsgaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Med Inner Development Goals (IDG) som ramme er bogens formål at give ledere et håndgribeligt overblik over, hvordan de kan forstå og arbejde med de indre aspekter af bæredygtighed. Dels for at accelerere arbejdet med bæredygtighed og dels for at reducere stress, udbrændthed og demotivation, så de i stedet kan fremme arbejdsglæde, innovation og langtidsfriskhed. Inner Development Goals er skabt som en tvilling til FN’s 17 Verdensmål (SDG). Ambitionen er at styrke os mennesker, så vi kan lykkes bedre i arbejdet med komplekse problemer i samfundet, arbejdslivet og i verden. IDG’erne består af 5 dimensioner (VÆRE, TÆNKE, RELATERE, SAMARBEJDE og HANDLE) og 23 kompetencer og færdigheder. Bogen har til hensigt at klæde ledere på både praktisk og metodisk. Den guider ledere til at bruge sig selv professionelt og udvikle sig, så de kan det, der er brug for, frem for at lede, som de plejer og har gjort gennem mange år. Bogen ansporer til lederskab, fremtiden kalder på. IDG’erne er ikke mål på samme måde som SDG’erne, men de giver en ramme, der hjælper den enkelte leder til at svare på svære spørgsmål som: Hvordan leder jeg mig selv og andre på måder, der skaber reelle forskelle i de komplekse udfordringer, vi står med på min arbejdsplads? Hvilke kompetencer og færdigheder har jeg brug for at dyrke og udvikle, så jeg ved, at jeg med min indsats er med til at skabe bæredygtige resultater? Bogen er bygget op om de fem IDG-dimensioner. Med udvalgte teorier og 34 konkrete metoder tilbyder den både inspiration og praktisk vejledning for ledere til at bidrage til at hjælpe klodens truede økosystem ved at skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives og udvikler sig i en bæredygtig balance mellem faglige ambitioner og langtidsfriskhed. "Hvis vi skal skabe en mere bæredygtig verden, skal vi aktivt udvikle disse færdigheder – især i ledelse, hvor vores daglige beslutninger former fremtiden. Derfor er jeg så glad for, at denne bog, Led stærkt – bær dygtigt , er skrevet. Som en omfattende ledelsesbog baseret på de fem dimensioner af IDG’erne tilbyder den praktisk vejledning, der er forankret i både forskning og anvendelse i den virkelige verden. Med 34 konkrete metoder udstyrer den ledere med værktøjer til at navigere i usikkerhed, styrke samarbejdet og drive meningsfuld forandring." – fra bogens forord af Jan Artem Henriksson, medstifter og administrerende direktør, Inner Development Goals Initiativet ”Holdt op imod de udfordringer, vi lever i, skaber bogen håb, fordi håbet bliver holdt ved lige af følelsen af, at handling er mulig.” – fra bogens efterord af Jens Wandel, særlig rådgiver til FN’s generalsekretær

DKK 301.00
1