8 resultater (0,22610 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

De små heste i Tarquinia - Marguerite Duras - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

De små heste i Tarquinia - Marguerite Duras - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

I en lille syditaliensk landsby holder to par ferie. Det franske ægtepar Sara og Jacques bor i et lejet hus med deres barn og barnepige, mens Ludi og hans kone Gina bor længere nede ad vejen med parrenes fælles veninde Diana. En trykkende varme har lagt sig som en tung dyne over byen og gør det umuligt at foretage sig noget. Man vågner sent og dårligt udhvilet inden man begiver sig til stranden, der er det eneste tålelige opholdssted indtil mørket sænker sig og brisen gør at man kan spille boule på de lokale baner . Stemningen er præget af en tragisk ulykke som fandt sted på bjerget ovenfor landsbyen. En ung minerydder er sprængt i luften og den afdødes forældre insisterer på at indsamle resterne af hans legeme og nægter at underskrive dødsattesten. En yngre mand med en motorbåd holder også ferie i landsbyen og hans interesse for Sara går ikke ubemærket hen. Man forsøder ventetiden ved at drikke campari, og det seksuelle spil lurer under overfladen alt mens man venter på at der skal ske noget som kan ophæve kedsomheden. Du har lyst til at være mig utro, ikke? spørger Jacques. Ja, ligesom dig, svarer Sara. Marguerite Duras (1914-1996) udfordrede den traditionelle romanform og skabte nye måder at fortælle på når hun opløste grænserne mellem livet og fiktionen. Hun var en kontroversiel figur i den franske offentlighed, både på grund af sit politiske engagement, sine skilsmisser, de seksuelle motiver i hendes bøger, de konsekvente selvudleveringer og ikke mindst fordi hun var en kvinde som tog sig selv seriøst som skrivende. “At synke ned i Duras’ lakoniske feriehelvede er som at fare vild i en labyrint af meningsløshed.”Amanda Svensson, Ekspressen.se

DKK 218.00
1

Vi ville have fortalt hinanden alt - Judith Hermann - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Ar - Auður Ava Ólafsdóttir - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Ar - Auður Ava Ólafsdóttir - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Kærlighedstjener - Julia Franck - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Kærlighedstjener - Julia Franck - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Da Beylas nabo Charlotte dør i en bilulykke, flytter Beyla ind i hendes lejlighed og befinder sig pludselig midt i sin afdøde nabos liv. Hun overtager hendes møbler, hendes tøj og hendes gamle venner, og hun forelsker sig i den gådefulde Albert som hun møder til begravelsen. Pludselig har Beyla alt hvad hun nogensinde har drømt om, og hun nyder sin uventede lykke, udflugterne i Alberts røde bil og de saftige, erotiske historier som Albert elsker at fortælle. Men ganske langsomt går det op for hende hvem og hvad Albert i virkeligheden er og hvilken rolle han har spillet i Charlottes liv. Beyla er først i 20’erne og bor i Berlin. Hun er træt af sit job, har kun få venner og holder sig mest for sig selv. En dag hvor hun er på vej ud fra sin kælderlejlighed bliver hun vidne til en voldsom trafikulykke. En rød bil speeder pludselig op og Beylas nabo Charlotte løber af bar forskrækkelse ud foran en sporvogn. Efter begravelsen får Bejla mulighed for at overtage Charlottes lejlighed. Hun overtager hendes møbler, hendes tøj, og da en af Charlottes gamle venner kommer på besøg fra udlandet, tilbyder hun ham at overnatte i lejligheden. Og så begynder det at gå op for hende hvem Albert egentlig er. Kærlighedstjener er en lystfuld roman om liv og død i Berlin efter ­årtusindeskiftet. Julia Franck blev født i 1970 i det daværende DDR og debuterede under stor opmærksomhed i 1997. Hun har skrevet adskillige romaner og fik sit store internationale gennembrud med Middagsfruen, 2008, som blev belønnet med Deutscher Buchpreis.

DKK 217.00
1

Det store tivoli - Ulf Peter Hallberg - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Det store tivoli - Ulf Peter Hallberg - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

1880’ernes København er en kulturel smeltedigel. Alt er i bevægelse: tankerne, moralen, erhvervslivet, følelseslivet. Georg Brandes holder sine berømte forelæsninger hvor han tager afstand fra tidens højstemte æstetik og proklamerer at den nye tids litteratur er naturalismen. Hans bror Edvard er med til at starte den radikale avis Politiken. Mange af tidens store ånder søger til København, blandt dem Victo­ria Benedictsson og romanens centrale skikkelse August Strind­berg, som er på flugt efter at han under Giftas-processen er blevet beskyldt for blasfemi mod kirken og for kvindehad. Nu vil han erobre verdensteatret via København som efter Verdensudstillingen i 1888 er Nordens Paris, en livlig metropol, centrum for livets og kunstens forandring. Det store tivoli er en roman som ikke bare kaster lys over en uhyre spændende epoke i historien, men også over Strindbergs genialitet og destruktivitet. I Det store tivoli møder vi tidens forfattere, skuespillere, frie ånder, journalister, ballerinaer og tjenestefolk. Centralt i bogen står også Knud Wiis­by som er en slags sekretær for Strindberg og samtidig er ansat af Edvard Brandes til at rap­portere alt om Strind­bergs gøren og laden. Wiisby er også nært forbundet med den svenske for­fat­ter­ Victo­ria Benedictsson, som nærer en stor og ulykkelig passion for tidens store ånd Georg Brandes. fortsættes næste flap. Sideløbende med beretningen om København i 1880’erne rejser bogens forfatter i vores egen tid til Los Angeles og New York og mindes hvordan han som dreng sad ved mid­dagsbordet i Malmø og hørte sin far fortælle om dengang og nu, alt mens hans faster med den skarpe tunge satte spørgsmålstegn ved alt hvad faren sagde. Ulf Peter Hallberg, f. 1953 i Malmø, har arbejdet som havne­arbejder, antikvarboghandler, gra­fiker og dramatiker. Har siden 1983 boet i Berlin, hvor han ernærer sig som ­forfatter og oversætter af bl.a. Walter Benjamin, Brecht, Molìere og Shake­speare. Foruden essaybøger og dramatik, har Hallberg også ­skrevet filmmanuskripter. ANMELDERNE SKREV “I Ulf Peter Hallbergs nye, storartede roman om Strind­berg og hans samtidige blandes drabelig humor med poetisk inderlighed på en ofte overvældende måde.” – hnl.fi “En af efterårets mest intellektuelt overvældende og givende læseoplevelser, en fryd for alle som har den mindste interesse for den tids litteratur og det skrevne ords magt og magi.” – Gefle Dagblad “Fremstillingen syder av liv.” – Östgöta Correspondenten

DKK 221.00
1

Kattens bord - Michael Ondaatje - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Kattens bord - Michael Ondaatje - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

ÅRET ER 1954. Skibet Oronsay stævner ud fra havnen i Ceylon med kurs mod England. For den blot 11-årige dreng Michael bliver den 21 dage lange sørejse over det Indiske ocean, gennem Suezkanalen og Middelhavet på alle måder en opdagelsesrejse. I skibets spisesal placeres han ved KATTENS BORD, så langt væk fra kaptajnens bord som man kan komme. Her bliver han venner med de jævnaldrende drenge Cassius og Ramadhin og møder et farverigt galleri af medpassagerer som åbner for hidtil ukendte verdener, hvor venskab, kærlighed og en vågnende seksualitet sidder til bords med halsbrækkende vovemod, heksekunst og mordere. “Jeg elsker den her bog: drengene i fuld frihed under den lange sejlads, hvordan en voksenverden som de ikke forstår åbenbarer sig, tabet af fortiden og begyndelsen på fremtiden, og tilmed en slags thriller midt i det hele! Og sprogets skønhed. Perfektion.” SALMAN RUSHDIE “Kattens bord er magisk, en bog fuld af kærlighed.” TEJU COLE I skibets spisesal placeres Michael ved KATTENS BORD, så langt væk fra kaptajnens bord som man kan komme. Her møder han et farverigt galleri af medpassagerer som åbner for hidtil ukendte verdener. Der er miss Lasqueti som bærer rundt på brevduer i sine forede lommer og læser kriminalromaner som hun i skuffelse og frustration slynger over bord. Der er botanikeren mr. Daniels som har den mest vidunderlig have med giftige og euforiserende planter i skibets dyb, og den afdankede men flamboyante pianist mr. Mazappa som introducerer ham for musikkens grænseløse verden. Der er den spøgelsesagtige skrædder mr. Gunesekera, hvis tavse læber holder på mange hemmeligheder, og den berygtede straffefange, som luftes på dækket om natten. Men først og fremmest får han to nye venner, Cassius og Ramadhin, som han udforsker skibet og livet sammen med, og så er der gensynet med hans smukke kusine Emily, som bliver hans fortrolige og vækker hans lyster. ANMELDERNE SKREV “… en eventyrlig beretning, en meditation over magt, erindring, kunst, barndom, kærlighed og tab … en af de sjældne bøger som man kan læse igen og igen og altid opdage noget nyt.” LONDON EVENING STANDARD “Det er en vidunderlig roman: fuld af undere.” DAILY TELEGRAPH Michael Ondaatje blev født på Ceylon i 1943, men flyttede som dreng til England, hvorfra han i 1962 emigrerede til Canada. Han har et stort forfatterskab bag sig og fik i 1992 Bookerprisen for Den engelske patient.

DKK 157.00
1

Sommerlys, og så kommer natten - Jon Kalman Stefansson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

Sommerlys, og så kommer natten - Jon Kalman Stefansson - Bog - BATZER & CO - Plusbog.dk

»Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier ... Jón Kalman Stefánsson har endnu ikke modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, men det kan bestemt ikke vare længe.« - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten 6 stjerner »Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre. Bare han dog snart skriver mere...«- Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende 6 stjerner »Somme tider kan man være så heldig at læse en bog man ville ønske aldrig holdt op. Sådan havde jeg det da jeg læste Sommerlys.«- Bokmenntir Den store islandske litteraturpris. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Sommerlys, og så kommer natten foregår i en lille søvnig landsby på Islands vestkyst hvor der sker de mest utrolige ting. Direktøren for Trikotagefabrikken bor i landsbyens største hus, han har to biler, han lader sit tøj skræddersy, og hans kone er så smuk at folk vil gøre hvad som helst for bare at få et glimt af hende. En dag begynder han at drømme - på latin, og da han forstår hvad drømmene handler om, ofrer han huset, bilerne, konen og karrieren og bruger alle sine penge på at købe gamle bøger om stjernerne og verdensrummet hjem fra Europas antikvariater. Direktøren er blevet til Astronomen, han køber et lille hus, maler det kulsort bortset fra nogle hvide prikker som danner de stjernebilleder han holder mest af. Jón Kalman Stefánsson , f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet ti bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris tre gange, blandt andet for romanen Sommerlys, og så kommer natten . Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid.Uddrag af anmeldelser»Den er smuk og stemningsfuld og dertil meget velfortalt og humoristisk. Den er et kunststykke af skæbner og sanselige billeder frembragt med sikker hånd. Det er en fortælling i slægt med den store nordiske tradition, som man kender fra William Heinesens De fortabte spillemænd.«- Lars Handesten, Kristeligt Dagblad»Jón Kalman Stefanssón er i slægt med de store magiske realister fra hele Norden. Men først og fremmest er han sin ganske egen. Halvt misantrop, halvt troubadour med poesi helt op til støvleskaftet. Alene at beskrive tårer som robåde. Eller fortælle om bryster der hænger, »som om de knap nok kan holde sig vågne mere.« Alene det.« - Liselotte Wiemer, Weekendavisen

DKK 114.00
1